Emne

Danmarkshistorien

Helle Thorning på en sokkel: Hvilken historisk person ville vi opføre en statue af i dag?

De seneste uger har vi debatteret, om statuer, der hylder mænd fra kolonitiden, skal tages ned eller markeres på en særlig måde. Men hvis vi i dag skulle opføre nye statuer af historiske personer, hvem skulle vi så afbilde? Information har spurgt to kunstnere og tre historikere

Danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen

Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge

I Kirsten Thorups Danmarkshistorie får vi beskrevet storslåede begivenheder i almindelige menneskers liv

Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker

Besættelsen er blevet den forudsigelige hovedperson i sæson 7 af ’Badehotellet’

Mørklægningsgardinerne har sænket sig over de lyse nætter i Skagen, og alt det, der var godt ved TV 2’s ’Badehotellet’, lider under det

Reformationens samfundsorden var en politistat

Morten Fink-Jensen har skrevet om dengang Danmark blev omkalfatret

Det omstridte gennembrud

Historiker René Karpantschof leverer et forfriskende opgør med den nationale myte om de fredelige danskere

Bevidsthed og krise

Danmark og 21 grader kulturens energifrås i ny bog

Med ’Dristig som en mand’ er der øvet en retfærdighedsgerning: Mød Renna Hauch

Lektor Lone Krogsholm har skrevet et portræt af en perifær, men forbavsende kontroversiel kvindeskikkelse fra det danske 1800-tals kulturhistorie, Renna Hauch. I Højskolesangbogen var der i anmelderens ungdom en håndfuld bidrag af hendes mand, digteren Carsten Hauch. I dag er der ikke ét. Men nu har vi fået den kvindesagshistorie om Renna Hauch, vi burde kende

Mette Frederiksen lader hånt om erfaringen: Etpartiregeringer får en krank skæbne

Historisk har regeringer kun bestående af ét parti haft et kort og ikke særligt lykkeligt liv

Ud af en brevveksling fra skyttegravene under Første Verdenskrig er sprunget en fin og original roman

Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en sønderjysk families historie gennem hundrede år. Romanen ligner en mere dyster udgave af ’Mærkedage’

Sider

Mest læste

  1. Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en sønderjysk families historie gennem hundrede år. Romanen ligner en mere dyster udgave af ’Mærkedage’
  2. En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  3. Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder et stykke af Danmarkshistorien Nekrolog Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
  4. Fra kig til maven til ankellang underkjole. Gennem tiderne har Egtvedpigens tøj ændret sig flere gange i de videnskabelige rekonstruktioner. For også i arkæologien er kvindens krop til konstant forhandling, siger to af Nationalmuseets eksperter i bronzealderen. På søndag kan man møde hende i andet afsnit af DR’s nye ’Historien om Danmark’
  5. I 80’erne var man enten yuppie, disker eller punker. Men selv om ungdomsgrupperne var mere opdelte end i dag, havde de flere lighedspunkter. Forfatter Jan Sonnergaard fortæller om sin egen generation
  6. Fremragende fremstilling af den nationale katastrofe og slaget ved Dybbøl i 1864
  7. Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
  8. BOVRUP-KARTOTEKET! Navnet vil hos ældre læsere vække en blanding af gysen og ubehag. Det er en liste over de folk, der i perioden 1930-45 indmeldte sig i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP - nazistpartiet...