Emne

Danmarkshistorien

Ny bog om anbragte børn hilses hjerteligt velkommen i debatten

Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt

Coronanedlukningen er slet ikke så ekstraordinær set i et historisk perspektiv

Coronanedlukningen forekommer at være en hidtil uset krise, men vores samfund var allerede gennemsyret af gamle foranstaltninger taget mod tidligere epidemier. Selv om vi som individer har glemt historien, husker vores samfund ved måden, det indretter sig på, skriver filosof Anders Fogh Jensen i denne kronik

Thorvald Stauning svævede over vandene

Tim Knudsens ’Statsministeren. Bind 2’ holder målet fra første bind og lover et storværk i nyere dansk forvaltnings- og politisk historie

En mastodont til ’Matador’

Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen har skrevet det ultimative bladreværk om ’Matador’, men bogen kunne med held være gået dybere ned i kritikken af seriens fremstilling af Provinsdanmark anno 1929-47

Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie

Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg

Ny dramatisk skildring af Augustoprøret blæser liv i historien, men sjusker med fakta

Sproget er veloplagt, og der er masser af drama i Simon Kratholm Ankjærgaards ’Augustoprøret 1943’. Der er bare også masser af fejl

Helle Thorning på en sokkel: Hvilken historisk person ville vi opføre en statue af i dag?

De seneste uger har vi debatteret, om statuer, der hylder mænd fra kolonitiden, skal tages ned eller markeres på en særlig måde. Men hvis vi i dag skulle opføre nye statuer af historiske personer, hvem skulle vi så afbilde? Information har spurgt to kunstnere og tre historikere

Danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen

Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge

I Kirsten Thorups Danmarkshistorie får vi beskrevet storslåede begivenheder i almindelige menneskers liv

Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker

Besættelsen er blevet den forudsigelige hovedperson i sæson 7 af ’Badehotellet’

Mørklægningsgardinerne har sænket sig over de lyse nætter i Skagen, og alt det, der var godt ved TV 2’s ’Badehotellet’, lider under det

Sider

Mest læste

  1. Fra kig til maven til ankellang underkjole. Gennem tiderne har Egtvedpigens tøj ændret sig flere gange i de videnskabelige rekonstruktioner. For også i arkæologien er kvindens krop til konstant forhandling, siger to af Nationalmuseets eksperter i bronzealderen. På søndag kan man møde hende i andet afsnit af DR’s nye ’Historien om Danmark’
  2. En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  3. Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder et stykke af Danmarkshistorien Nekrolog Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
  4. Coronanedlukningen forekommer at være en hidtil uset krise, men vores samfund var allerede gennemsyret af gamle foranstaltninger taget mod tidligere epidemier. Selv om vi som individer har glemt historien, husker vores samfund ved måden, det indretter sig på, skriver filosof Anders Fogh Jensen i denne kronik
  5. I 80’erne var man enten yuppie, disker eller punker. Men selv om ungdomsgrupperne var mere opdelte end i dag, havde de flere lighedspunkter. Forfatter Jan Sonnergaard fortæller om sin egen generation
  6. DR’s store fortælling ’Historien om Danmark’ er en filmisk triumf på linje med BBC’s programmer om vores planet, men tilrettelæggerne har været på hårdt arbejde for at få stenalderen til at foregå i Danmark. Ikke så mærkeligt, for det gjorde den heller ikke
  7. Det er svært for moderne tankegang at opfatte det som andet end myte, at Jesus stod op af graven. Kristne over hele verden er delt efter, hvor bogstaveligt de tager beretningen. Hvad skal man som søgende menneske stille op?
  8. I Martin A. Hansens ’Løgneren’ har læreren den bedste stund med børnene, når han fortæller frit fra hylden. Derfor: Til kamp mod testeriet