Menu
Log ind

Emne

Danmarkshistorien

Det kan godt være, at valget af Laurids Skau – spillet af Oscar Dyekjær Giese her til venstre – som nøglefigur ikke er det mest indlysende, men det er godt, fordi han personificerer de ulmende konflikter mellem nationer og oprør mod hierarkier, der herskede i hele Europa på den tid, og samtidig er han historien om et sønderjysk folk, der fik undertrykt sin kultur og sit sprog af dem, der sad på magten, og siden kom til at gøre det samme mod andre.

Danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen

Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker

I Kirsten Thorups Danmarkshistorie får vi beskrevet storslåede begivenheder i almindelige menneskers liv

Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker
I syvende sæson af ’Badehotellet’ nåede vi til det punkt i danmarkshistorien, hvor det er svært for enhver historiefortæller at vælge, hvad der er vigtigst: Verdenshistorien eller den historie, jeg vil fortælle?

Besættelsen er blevet den forudsigelige hovedperson i sæson 7 af ’Badehotellet’

Mørklægningsgardinerne har sænket sig over de lyse nætter i Skagen, og alt det, der var godt ved TV 2’s ’Badehotellet’, lider under det

Reformationens samfundsorden var en politistat

Morten Fink-Jensen har skrevet om dengang Danmark blev omkalfatret
René Karpantschof ser utvivlsomt og velbegrundet disse årtiers helte og martyrer i de nederste politiske frontkæmpere. Deres ofre var store, belønningen beskeden. Snarere fik de oprørske livet ødelagt af evindelig forfølgelse og lange, helbredsnedbrydende fængselsstraffe, skriver Georg Metz.

Det omstridte gennembrud

Historiker René Karpantschof leverer et forfriskende opgør med den nationale myte om de fredelige danskere

Bevidsthed og krise

Danmark og 21 grader kulturens energifrås i ny bog
En aldrende Renna Hauch tegnet af barnebarnet Mathilde Koch. Foto fra Lone Krogsholms bog

Med ’Dristig som en mand’ er der øvet en retfærdighedsgerning: Mød Renna Hauch

Lektor Lone Krogsholm har skrevet et portræt af en perifær, men forbavsende kontroversiel kvindeskikkelse fra det danske 1800-tals kulturhistorie, Renna Hauch. I Højskolesangbogen var der i anmelderens ungdom en håndfuld bidrag af hendes mand, digteren Carsten Hauch. I dag er der ikke ét. Men nu har vi fået den kvindesagshistorie om Renna Hauch, vi burde kende

Mette Frederiksen lader hånt om erfaringen: Etpartiregeringer får en krank skæbne

Historisk har regeringer kun bestående af ét parti haft et kort og ikke særligt lykkeligt liv
Anna Elisabeth Jessen har skrevet en original roman, der følger en sønderjysk familie gennem 100 år i hundrede små kapitler.

Ud af en brevveksling fra skyttegravene under Første Verdenskrig er sprunget en fin og original roman

Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en sønderjysk families historie gennem hundrede år. Romanen ligner en mere dyster udgave af ’Mærkedage’
Interview med Mogens Lykketoft
I de 37 år Mogens Lykketoft har siddet i Folketinget har en hel del forandret sig. Partierne er ikke længere de tunge ankre i folkehavet, begrebet kernevælgere eksisterer stort set ikke længere, og det er blevet mere uklart, hvad partierne står for, fortæller han.

Mogens Lykketoft: »Vi høvler af kvaliteten for velfærdsydelserne. Alt i alt fører det til, at folk i dag er helt anderledes kritiske og utålmodige med deres politikere«

2019 bliver socialdemokraten Mogens Lykketofts sidste år som folketingsmedlem. Inden han helt slutter karrieren, giver han i en samtale med Information sin vurdering af forandringerne i dansk politik gennem de 37 år, han har siddet i Folketinget

Sider

Mest læste

  1. Danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen
    Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
  2. Bombningen af Den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen
    En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  3. Ud af en brevveksling fra skyttegravene under Første Verdenskrig er sprunget en fin og original roman
    Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en sønderjysk families historie gennem hundrede år. Romanen ligner en mere dyster udgave af ’Mærkedage’
  4. Ali-bali bi nu er det forbi
    Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder et stykke af Danmarkshistorien Nekrolog Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
  5. Bovrup-kartoteket: Nazi-navne nam nam
    BOVRUP-KARTOTEKET! Navnet vil hos ældre læsere vække en blanding af gysen og ubehag. Det er en liste over de folk, der i perioden 1930-45 indmeldte sig i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP - nazistpartiet...
  6. Idealisten der satte spor
    Den 31-årige tyske læge Johann Friedrich Struensee ankom til København i januar 1769, tog magten, reformerede staten og fik oplysningstidens største tænkere til at vende blikket mod Danmark. Tre år efter ankomsten til hovedstaden lå hans hoved i en kurv
  7. En generation af punkere og yuppier
    I 80’erne var man enten yuppie, disker eller punker. Men selv om ungdomsgrupperne var mere opdelte end i dag, havde de flere lighedspunkter. Forfatter Jan Sonnergaard fortæller om sin egen generation
  8. Hvad er Danmark?
    Vi har inviteret syv forfattere til at overvære syv videnskabelige læsermøder med forskere fra forskellige fagdiscipliner. Forskerne har i fællesskab belyst vores forestillinger om fremtiden inden for udvalgte områder. Det er der kommet syv litterære tekster ud af, som bringes i Information. De følgende tekster er forfattet af Madame Nielsen på baggrund af mødet med overskriften ’Nationalitet’