Menu
Log ind

Emne

Danmarkshistorien

Staunings arv var foruden triumferne i 1930’erne et statsministerembede, om hvis autoritet der siden ikke kunne herske tvivl.

Thorvald Stauning svævede over vandene

Tim Knudsens ’Statsministeren. Bind 2’ holder målet fra første bind og lover et storværk i nyere dansk forvaltnings- og politisk historie
Bogen er et dobbeltspaltet monster med godbidder til både eksperter og lægfolk og er et overflødighedshorn af flotte fotos, affotograferede kilder og fyldt med grafiske lækkerier – her en skitse af kulissen af Algade i Korsbæk.

En mastodont til ’Matador’

Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen har skrevet det ultimative bladreværk om ’Matador’, men bogen kunne med held være gået dybere ned i kritikken af seriens fremstilling af Provinsdanmark anno 1929-47

Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie

Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg
Det er ikke første gang, at fotografiet af en politibil, der væltes af demonstranter i Odense under folkestrejken i august 1943, er på forsiden af en bog med titlen ’Augustoprøret 1943’.

Ny dramatisk skildring af Augustoprøret blæser liv i historien, men sjusker med fakta

Sproget er veloplagt, og der er masser af drama i Simon Kratholm Ankjærgaards ’Augustoprøret 1943’. Der er bare også masser af fejl
Kunstner og billedhugger Elisabeth Toubro ville vælge at opføre en statue af Helle Thorning-Schmidt: »Ligegyldigt hvordan man synes, at hun klarede det, så er hun Danmarks første kvindelige statsminister, og det er en kæmpe bedrift. Ikke engang i Sverige, hvor de er superfeminister alle sammen, har de haft en kvindelig statsminister.«

Helle Thorning på en sokkel: Hvilken historisk person ville vi opføre en statue af i dag?

De seneste uger har vi debatteret, om statuer, der hylder mænd fra kolonitiden, skal tages ned eller markeres på en særlig måde. Men hvis vi i dag skulle opføre nye statuer af historiske personer, hvem skulle vi så afbilde? Information har spurgt to kunstnere og tre historikere
Det kan godt være, at valget af Laurids Skau – spillet af Oscar Dyekjær Giese her til venstre – som nøglefigur ikke er det mest indlysende, men det er godt, fordi han personificerer de ulmende konflikter mellem nationer og oprør mod hierarkier, der herskede i hele Europa på den tid, og samtidig er han historien om et sønderjysk folk, der fik undertrykt sin kultur og sit sprog af dem, der sad på magten, og siden kom til at gøre det samme mod andre.

Danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen

Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker

I Kirsten Thorups Danmarkshistorie får vi beskrevet storslåede begivenheder i almindelige menneskers liv

Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker
I syvende sæson af ’Badehotellet’ nåede vi til det punkt i danmarkshistorien, hvor det er svært for enhver historiefortæller at vælge, hvad der er vigtigst: Verdenshistorien eller den historie, jeg vil fortælle?

Besættelsen er blevet den forudsigelige hovedperson i sæson 7 af ’Badehotellet’

Mørklægningsgardinerne har sænket sig over de lyse nætter i Skagen, og alt det, der var godt ved TV 2’s ’Badehotellet’, lider under det

Reformationens samfundsorden var en politistat

Morten Fink-Jensen har skrevet om dengang Danmark blev omkalfatret
René Karpantschof ser utvivlsomt og velbegrundet disse årtiers helte og martyrer i de nederste politiske frontkæmpere. Deres ofre var store, belønningen beskeden. Snarere fik de oprørske livet ødelagt af evindelig forfølgelse og lange, helbredsnedbrydende fængselsstraffe, skriver Georg Metz.

Det omstridte gennembrud

Historiker René Karpantschof leverer et forfriskende opgør med den nationale myte om de fredelige danskere

Sider

Mest læste

  1. Bombningen af Den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen
    En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  2. Ali-bali bi nu er det forbi
    Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder et stykke af Danmarkshistorien Nekrolog Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
  3. Adelens hemmeligheder
    Wallace Stegners ’Den danske grevinde’ bygger på virkelige begivenheder, artige sager i den danske adel, som forfatteren fik indblik i under sit ophold i Danmark i 1954. Det er der kommet en fængende roman ud af
  4. En generation af punkere og yuppier
    I 80’erne var man enten yuppie, disker eller punker. Men selv om ungdomsgrupperne var mere opdelte end i dag, havde de flere lighedspunkter. Forfatter Jan Sonnergaard fortæller om sin egen generation
  5. Ud af en brevveksling fra skyttegravene under Første Verdenskrig er sprunget en fin og original roman
    Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en sønderjysk families historie gennem hundrede år. Romanen ligner en mere dyster udgave af ’Mærkedage’
  6. Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie
    Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg
  7. Dengang Svend Tveskæg erobrede verden
    ’Sejlet er vikingetiden,’ får vi at vide i tredje del af ’Historien om Danmark’, der er begejstret og underholdende historieundervisning, en gave til landets historielærere. Folkene bag måtte dog godt skrue en anelse ned for den danskerglade retorik
  8. En mastodont til ’Matador’
    Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen har skrevet det ultimative bladreværk om ’Matador’, men bogen kunne med held være gået dybere ned i kritikken af seriens fremstilling af Provinsdanmark anno 1929-47