Emne

Danmarkshistorien

Hovedstaden har mistet interessen for Sønderjylland. Det er tegn på en succesfuld genforening

Gennem de seneste 100 år har der ofte været et særligt fokus på sønderjyderne i grænselandet til Tyskland. Sønderjyder kan begræde, at dette fokus er forsvundet, men det er også et udtryk for, at genforeningen er lykkedes, skriver historiker Carsten Porskrog Rasmussen i denne kronik

Ny bog om anbragte børn hilses hjerteligt velkommen i debatten

Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt

Coronanedlukningen er slet ikke så ekstraordinær set i et historisk perspektiv

Coronanedlukningen forekommer at være en hidtil uset krise, men vores samfund var allerede gennemsyret af gamle foranstaltninger taget mod tidligere epidemier. Selv om vi som individer har glemt historien, husker vores samfund ved måden, det indretter sig på, skriver filosof Anders Fogh Jensen i denne kronik

Thorvald Stauning svævede over vandene

Tim Knudsens ’Statsministeren. Bind 2’ holder målet fra første bind og lover et storværk i nyere dansk forvaltnings- og politisk historie

En mastodont til ’Matador’

Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen har skrevet det ultimative bladreværk om ’Matador’, men bogen kunne med held være gået dybere ned i kritikken af seriens fremstilling af Provinsdanmark anno 1929-47

Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie

Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg

Ny dramatisk skildring af Augustoprøret blæser liv i historien, men sjusker med fakta

Sproget er veloplagt, og der er masser af drama i Simon Kratholm Ankjærgaards ’Augustoprøret 1943’. Der er bare også masser af fejl

Helle Thorning på en sokkel: Hvilken historisk person ville vi opføre en statue af i dag?

De seneste uger har vi debatteret, om statuer, der hylder mænd fra kolonitiden, skal tages ned eller markeres på en særlig måde. Men hvis vi i dag skulle opføre nye statuer af historiske personer, hvem skulle vi så afbilde? Information har spurgt to kunstnere og tre historikere

Danskerne er godt tjent med DR’s dramatiske formidling af Genforeningen

Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge

I Kirsten Thorups Danmarkshistorie får vi beskrevet storslåede begivenheder i almindelige menneskers liv

Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker

Sider

Mest læste

  1. Anna Elisabeth Jessen fortæller smukt en sønderjysk families historie gennem hundrede år. Romanen ligner en mere dyster udgave af ’Mærkedage’
  2. En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  3. Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder et stykke af Danmarkshistorien Nekrolog Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
  4. I Martin A. Hansens ’Løgneren’ har læreren den bedste stund med børnene, når han fortæller frit fra hylden. Derfor: Til kamp mod testeriet
  5. Wallace Stegners ’Den danske grevinde’ bygger på virkelige begivenheder, artige sager i den danske adel, som forfatteren fik indblik i under sit ophold i Danmark i 1954. Det er der kommet en fængende roman ud af
  6. Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker
  7. I ny bog fortælles historien om Tvind, set udefra. En skole, der startede som undervisningsministerens yndling og endte med en særlov. Tvind og Amdi Petersen er som de altid har været, mens resten af samfundet har ændret sig, siger forfatteren Den 1...
  8. Fra kig til maven til ankellang underkjole. Gennem tiderne har Egtvedpigens tøj ændret sig flere gange i de videnskabelige rekonstruktioner. For også i arkæologien er kvindens krop til konstant forhandling, siger to af Nationalmuseets eksperter i bronzealderen. På søndag kan man møde hende i andet afsnit af DR’s nye ’Historien om Danmark’