Under Anden Verdenskrig besluttede en gruppe danske journalister sig for at føre modstandskamp med deres skrivemaskiner. De kæmpede for at bevise for verden, at Danmark gjorde modstand og ikke var nazistisk. Dengang som nu er betydningen af krigspropaganda afgørende, skriver ph.d. i historie Emil Eiby Seidenfaden i denne kronik
Vores historie er skrevet i breve. Men de er langsomt ved at uddø, og snart kan det ikke længere betale sig at omdele dem. Hvad mister vi, når det sker?
I en grundigt researchet og velfortalt podcast oprulles historien om Køge Huskors, der var afsæt for en af danmarkshistoriens største hekseprocesser. Og ikke mindst om den kvinde, der startede det hele ved at anmelde sin nabo. Men var Onde Anna ond?
I en ny bog hylder nuværende socialdemokrater deres historiske forgængere. Hummelgaard skriver om Anker, Dybvad om Jeppe Aakjær, Dan Jørgensen om Louis Pio, og så har Mette Frederiksen også lige sneget sig med. Hun bliver besunget af Martin Rossen
Et omfattende og fredet gravfelt fra romersk jernalder blev ødelagt, da en lokal ejendomsmægler trods kendskab til fredningen fjernede gravrøser og udjævnede terrænet for at opføre et sommerhus ved Allinge på Bornholm
Gennem de seneste 100 år har der ofte været et særligt fokus på sønderjyderne i grænselandet til Tyskland. Sønderjyder kan begræde, at dette fokus er forsvundet, men det er også et udtryk for, at genforeningen er lykkedes, skriver historiker Carsten Porskrog Rasmussen i denne kronik
Grundig afhandling om børneværnet 1905-1975 giver et glimrende indblik i anbringelsernes praksis. Et problemfelt, der også fremover vil være relevant og vigtigt
Coronanedlukningen forekommer at være en hidtil uset krise, men vores samfund var allerede gennemsyret af gamle foranstaltninger taget mod tidligere epidemier. Selv om vi som individer har glemt historien, husker vores samfund ved måden, det indretter sig på, skriver filosof Anders Fogh Jensen i denne kronik
Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen har skrevet det ultimative bladreværk om ’Matador’, men bogen kunne med held være gået dybere ned i kritikken af seriens fremstilling af Provinsdanmark anno 1929-47
I dansk kolonihistorie, som er genstand for glædeligt stigende interesse, er få fortællinger så beskæmmende og inspirerende som historien om Hans Jonatan, der blev født ind i slaveri i 1784 på St. Croix, men endte sine dage i Island som en fri mand
Fremstillingerne i den danske film ’Viften’ om Danmarks tid som slavenation er en gave til en samtale, der ikke må stoppe. Om en fortid, der for alt længe har været poleret til ukendelighed, men vedbliver at være en skamplet
En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
Regeringen forventes at stemme nej til et beslutningsforslag om at gøre Muhammedkrisen til en del af folkeskolens historiekanon. Forslaget vil ellers kunne flytte ansvaret for at forsvare vores fælles friheder fra klasselokalet til Folketinget
Med det satiriske drama ’Viften’ gør Anna Neye og Frederikke Aspöck op med myterne om Danmarks koloniale fortid – og giver samtidig stemme til de usynlige, brune kvinder. Det har været personligt for dem begge, fortæller de
Socialministeriet har en buste stående af den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke, og det er ikke passende at hylde en racehygiejniker. Men fortællingen skal nuanceres, for Steincke var også manden bag 1933’s afgørende socialreform – som måske er værd at genbesøge
Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder
et stykke af Danmarkshistorien
Nekrolog
Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
Den 31-årige tyske læge Johann Friedrich Struensee ankom til København i januar 1769, tog magten, reformerede staten og fik oplysningstidens største tænkere til at vende blikket mod Danmark. Tre år efter ankomsten til hovedstaden lå hans hoved i en kurv
