Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg
De seneste uger har vi debatteret, om statuer, der hylder mænd fra kolonitiden, skal tages ned eller markeres på en særlig måde. Men hvis vi i dag skulle opføre nye statuer af historiske personer, hvem skulle vi så afbilde? Information har spurgt to kunstnere og tre historikere
Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
Fra 1930’ernes førkrigstid til COP15 i 2009, og midt imellem det ungdomsoprør, skel mellem land og by, storbylivets eksistenser, velfærdsstatens udfordringer og det moderne samfunds institutioner. Med et mylder af karakterer skildrer Kirsten Thorup gennem sit godt 50-årige forfatterskab et Danmark i stadig bevægelse. Vi tegner her et portræt af det Danmark, forfatteren indfanger med sine værker
Lektor Lone Krogsholm har skrevet et portræt af en perifær, men forbavsende kontroversiel kvindeskikkelse fra det danske 1800-tals kulturhistorie, Renna Hauch. I Højskolesangbogen var der i anmelderens ungdom en håndfuld bidrag af hendes mand, digteren Carsten Hauch. I dag er der ikke ét. Men nu har vi fået den kvindesagshistorie om Renna Hauch, vi burde kende
I dansk kolonihistorie, som er genstand for glædeligt stigende interesse, er få fortællinger så beskæmmende og inspirerende som historien om Hans Jonatan, der blev født ind i slaveri i 1784 på St. Croix, men endte sine dage i Island som en fri mand
Fremstillingerne i den danske film ’Viften’ om Danmarks tid som slavenation er en gave til en samtale, der ikke må stoppe. Om en fortid, der for alt længe har været poleret til ukendelighed, men vedbliver at være en skamplet
En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
Socialministeriet har en buste stående af den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke, og det er ikke passende at hylde en racehygiejniker. Men fortællingen skal nuanceres, for Steincke var også manden bag 1933’s afgørende socialreform – som måske er værd at genbesøge
Med det satiriske drama ’Viften’ gør Anna Neye og Frederikke Aspöck op med myterne om Danmarks koloniale fortid – og giver samtidig stemme til de usynlige, brune kvinder. Det har været personligt for dem begge, fortæller de
Hun skulle lære at blive dansk. Som barn blev Aaju Peter sendt til Danmark, og da hun kom tilbage til Grønland, havde hun mistet sit sprog. Dokumentarfilmen ’Twice Colonized’ fortæller om de personlige konsekvenser af kolonisering. Information har mødt instruktør og hovedperson
Få sangere har som Cæsar lagt stemme til tidsånden. Med ham forsvinder
et stykke af Danmarkshistorien
Nekrolog
Det var ikke en af Danmarks største sangere, der forstummede, da Cæsar alias Bjarne Bøgesø Rasmussen lørdag døde af lungekræft tre uger før han ville være fyldt 62 år - det vil han selv have været den første til at indrømme...
Den 31-årige tyske læge Johann Friedrich Struensee ankom til København i januar 1769, tog magten, reformerede staten og fik oplysningstidens største tænkere til at vende blikket mod Danmark. Tre år efter ankomsten til hovedstaden lå hans hoved i en kurv
