Emne

dannelse

Håndbold er kultur. Det er dannelse med ens krop

Håndbold bliver ofte set ned på, og sporten er i kulturdebatten blevet hovedeksemplet på lavkultur og folkelighed. Men sådan bør det ikke være. Håndbolden er noget af det bedste i det danske kulturelle landskab, skriver forfatter Thomas Ladegaard i dette debatindlæg

Det får børn til at tvivle på demokratiet som styreform, når elevrådet er ren proforma

Elevrådet er mange børns første reelle møde med demokratiet. Derfor er det afgørende, at deres deltagelse giver reel indflydelse. Som elevrådsrepræsentant lærte min datter ikke om demokrati, men om skindemokrati, skriver Maja Spuur Hansen i dette debatindlæg

Tag tre sabbatår. Tag fire. I skal nok nå det

Tag den tid, du har brug for for at finde ud af, hvad du skal være. For nogen betyder det at tage nul sabbatår, for andre tre, måske fire. Vi skal nok nå det, selv om det betyder, man måske er 44 år, når man ved, at man (måske) har valgt rigtigt, skriver Mikael Rømer i dette debatindlæg

Nyoversættelsen af Bibelen gør det muligt bedre at forstå verdenshistorien, danmarkshistorien, samfundsdebatten, kunsten eller én selv

Efter syv ugers kritisk læsning af nyoversættelsen af Bibelen konkluderer vi, at det er en bedrift, at vi nu har fået bøgernes bog på letlæst dansk

Alle burde kende kulstofkredsløbet mindst lige så godt som Shakespeare

Pandemien giver barsk anskuelsesundervisning i, hvordan naturen også kan ramme os. Det bør give anledning til, at gentænke hele vores uddannelsessystem, så det fokuserer mere på den naturlige verden og vores egen plads i denne, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg

Brevkassen: Jeg er blevet en sur, gammel mand

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Alle spørgsmål får to svar. Her har en aldrende herre udviklet, hvad han selv ser som »et ganske usympatisk karaktertræk« – har han ret?

IPads i folkeskolen truer med at gøre vores børn til inkompetente medborgere

Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg

Ny bog: Uddannelsesverdenen har brug for brok, modstand og ulydighed

Med bogen ’Obstinate Education’ viser uddannelsesfilosof Gert Biesta igen, at hvis han ikke havde eksisteret, havde vi været nødt til at opfinde ham. Han har gang i et uomgængeligt og kritisk forehavende: at frisætte uddannelserne fra en skammelig og skadelig overstyring. Desværre forbliver hans dannelsesforsvar lidt tamt

Jeg var en politisk søvngænger. Nu har jeg fået respekt for dem, der tør tage ansvar

Jeg bildte mig selv ind, at jeg traf selvstændige politiske valg i stemmeboksen, men jeg var en del af vælgerbisværmen, der landede lidt tilfældigt. Nu har jeg vundet respekt for politik – og politikere, skriver Lars Kiilerich Laustsen i dette debatindlæg.

Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet

Sider

Mest læste

  1. Håndbold bliver ofte set ned på, og sporten er i kulturdebatten blevet hovedeksemplet på lavkultur og folkelighed. Men sådan bør det ikke være. Håndbolden er noget af det bedste i det danske kulturelle landskab, skriver forfatter Thomas Ladegaard i dette debatindlæg
  2. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  3. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  4. Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg
  5. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  6. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  7. Elevrådet er mange børns første reelle møde med demokratiet. Derfor er det afgørende, at deres deltagelse giver reel indflydelse. Som elevrådsrepræsentant lærte min datter ikke om demokrati, men om skindemokrati, skriver Maja Spuur Hansen i dette debatindlæg
  8. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Alle spørgsmål får to svar. Her har en aldrende herre udviklet, hvad han selv ser som »et ganske usympatisk karaktertræk« – har han ret?