Emne

dannelse

IPads i folkeskolen truer med at gøre vores børn til inkompetente medborgere

Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg

Ny bog: Uddannelsesverdenen har brug for brok, modstand og ulydighed

Med bogen ’Obstinate Education’ viser uddannelsesfilosof Gert Biesta igen, at hvis han ikke havde eksisteret, havde vi været nødt til at opfinde ham. Han har gang i et uomgængeligt og kritisk forehavende: at frisætte uddannelserne fra en skammelig og skadelig overstyring. Desværre forbliver hans dannelsesforsvar lidt tamt

Jeg var en politisk søvngænger. Nu har jeg fået respekt for dem, der tør tage ansvar

Jeg bildte mig selv ind, at jeg traf selvstændige politiske valg i stemmeboksen, men jeg var en del af vælgerbisværmen, der landede lidt tilfældigt. Nu har jeg vundet respekt for politik – og politikere, skriver Lars Kiilerich Laustsen i dette debatindlæg.

Det er blevet nemt at gå på universitetet: »Jeg møder til forelæsninger og skimmer teksterne. Det kan man komme langt med«

Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet

Tilbage til faglitteraturen, Svend Brinkmann, det er der, du hører hjemme

Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’

CEPOS: Vi opnår ikke alle større åndrighed ved at læse skønlitteratur

CEPOS får kritik for at have smadret den borgerlige ånd med individualisme og skattelettelser, men økonomen bidrager også til et meningsfuldt og åndrigt samfund, skriver direktør i CEPOS, Martin Ågerup, i dette debatindlæg

’I naturen kan man ikke score 12-taller’

Vi lever i en forvirrende og flimrende opløsningstid. Rygrad og rummelighed skal der til, hvis ikke vi skal risikere at gå til grunde — kulturelt og individuelt. Socialantropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har sat sig for at forny dannelsesbegrebet i en lille tidstypisk bog, der viser sig både at være kontant, fængende og letbenet

Børn får ikke den naturvidenskabelige dannelse, der skal ruste dem til at løse klimakrisen

Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg

Folkeskolens dannelsestab bliver sjusket behandlet i ilter ny bog

Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl

Har I hørt, at et barn er født i Bætløhæm?

Vi glemmer at hylde folkeskolen for at lære vores børn den der med nissen, der havde glemt sin tissemand, og da den kom tilbage, hang den på en knage

Sider

Mest læste

  1. Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg
  2. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  3. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  4. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  5. Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg
  6. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  7. Ordet dannelse er kommet på alles læber. Uddannelsesforsker Lars Geer Hammershøj har en tanke og en ambitiøs plan. Der er ingen modsætning mellem at blive menneske og at blive en relevant arbejdskraft. Derfor må dannelsen operationaliseres og gødes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Men holder den knastløse diagnose?
  8. Alt for længe har vi naivt håbet, at politikere, markedet eller den teknologiske udvikling kan løse klimakrisen for os. Men klimaforandringer er resultatet af vores allesammens almindelige hverdagshandlinger. Løsningen er bæredygtig dannelse. Et nyt moralsk kompas, som får os til handle anderledes