Emne

dannelse

I gymnasiet kan Pontoppidan og Højholt nu sidestilles med Kim Bildsøe og sms-korrespondancer

Læsningen af litterære værker er under pres i gymnasiet, fordi man ikke længere skelner mellem TV-avisen og litteraturen. Risikoen er, at fordybelsen ryger til fordel for digitale sværmerier, og at den almene dannelse går tabt

Merete Riisager vil have mere faglighed, men ikke høre på fageksperter

En bred gruppe af eksperter anbefalede i sommer at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at forbedre undervisningen i naturvidenskab. Men ministeren kunne ikke lide rapporten og nedsatte en ny, mindre gruppe, som konkluderede det modsatte. Forløbet har skabt frustration blandt uddannelsesforskere. Det kan undre at ministeren går op i faglighed, men ikke vil lytte til fageksperter, lyder kritikken

Dannelse: Hegel på speed

Ordet dannelse er kommet på alles læber. Uddannelsesforsker Lars Geer Hammershøj har en tanke og en ambitiøs plan. Der er ingen modsætning mellem at blive menneske og at blive en relevant arbejdskraft. Derfor må dannelsen operationaliseres og gødes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Men holder den knastløse diagnose?

Forskning og uddannelse lider under mangel på medindflydelse

Manglende demokratisk indflydelse kan sammen med ringe vilkår for dannelse føre til, at de unge mister interessen for de videregående uddannelser, påpeger uddannelsesforsker. Også forskningen får det svært, når den demokratiske indflydelse svinder ind, mener bidragsyder til ny bog om dannelse på universiteterne

Sådan ser du på kunst

Informations julekalender er en genfortolkning af Emma Gads ’Takt og Tone’ til vor tid – en progressiv social manual for det 21. århundrede og de muligheder, det byder på. Dette er kapitel 20: ’Sådan ser du på kunst’

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Musikalsk klassekamp mod den neoliberale båndsløjfe

Den klassiske musik går en markedsdrevet død i møde som let fordøjelig klassemarkør for et aldrende, elitært publikum. Sådan skriver den tyske musikagent og forfatter Berthold Seliger i et kampskrift, der kalder på meget mere musikalsk dannelse allerede fra første skoleklasse

Mennesket dannes ikke af hvidt brød alene

Åndsforladt eller klasseblind? To nye udgivelser skyder tiltrængt og fra hver sin vinkel på det markedsideologiske effektivitetsimperium, uddannelsessystemet i dag er bygget op omkring

Giv unge et kulturklippekort

Læserbrev
Nybruddet i 1967

Det var i litteraturen, vi opdagede, at børn findes, og ikke bare er små voksne

Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem

Sider

Mest læste

  1. Alt for længe har vi naivt håbet, at politikere, markedet eller den teknologiske udvikling kan løse klimakrisen for os. Men klimaforandringer er resultatet af vores allesammens almindelige hverdagshandlinger. Løsningen er bæredygtig dannelse. Et nyt moralsk kompas, som får os til handle anderledes
  2. Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg
  3. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  4. Vi lever i en forvirrende og flimrende opløsningstid. Rygrad og rummelighed skal der til, hvis ikke vi skal risikere at gå til grunde — kulturelt og individuelt. Socialantropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har sat sig for at forny dannelsesbegrebet i en lille tidstypisk bog, der viser sig både at være kontant, fængende og letbenet
  5. John le Carré har dyrket et livslangt kærlighedsforhold til det tyske sprog og var selv tysklærer, før han blev romanforfatter. At lære sprog er en venskabsgestus og at lære sig selv bedre at kende, mener han. Det at værne om sprogets præcision, betydning og skønhed, er at være sandhedens vogtere i en farlig tidsalder
  6. Færre læser fransk og tysk på universitetet. ’Et paradoks taget samfundsudviklingen i betragtning,’ siger institutlederen på KU. Det næste kuld af studerende starter mandag – de vil vise, at de gamle sprogfag handler om mere end dannelse
  7. Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl
  8. Læsningen af litterære værker er under pres i gymnasiet, fordi man ikke længere skelner mellem TV-avisen og litteraturen. Risikoen er, at fordybelsen ryger til fordel for digitale sværmerier, og at den almene dannelse går tabt