Emne

dannelse

Strunge, Kerouac, Hemingway og Knausgård integrerede mig i Danmark

Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper

Et handlingsfællesskab i Aarhus viser, hvordan vi kan ændre den verden, vi lever i

En gruppe borgere i Aarhus har skabt et fællesskab, hvor de hjælper hinanden med at skabe konkrete initiativer, der løser hverdagsproblemer. De ser sig selv som et dannelsesprojekt, som viser borgerne, at vi kan forandre det samfund, vi lever i. Hvis vi vil

I X Factor lærte jeg lidt om livet

Jeg møder ofte fordomme om, at deltagere i talent- og reality-programmer må være selvoptagede og ureflekterede. Det undrer mig. Jeg oplever, at den senmoderne identitetssøgen ofte fører til nye erkendelser, selvindsigt og lyst til at bidrage til fællesskabet. Sådan virkede X Factor på mig

Inden gymnasieeleverne tænker ud af boksen, skal de have kundskaber inde i boksen

Mikael Busch fokuserer i sin bog om uddannelsessystemet, ’Carpe diem’, med et personligt udgangspunkt på de ændringer, som forskellige undervisningsministre har været ansvarlige for gennem de sidste tyve år

Liberal minister lærer venstrefløjen, hvad uddannelse er

Regeringen har med Merete Riisager (LA) i spidsen overtaget den uddannelsespolitiske dagsorden, som venstrefløjen har forsømt i 20 år

Vi vil have den, den kultur

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden

Bevar det gode børneliv

Læserbrev

Uddannelsesdebatten er en skyttegravskrig mellem 60’er-pædagogik og konkurrencestat

Der er gået sort-hvid George Bush-retorik i uddannelsesdebatten, og det er fordummende, mener Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol. I en ny bog gør han op med både fortalerne for konkurrencestaten og forkæmperne for ’det hele menneske’
Moderne Ideer
Debatten om dannelse er gået i hårdknude. På den ene side står en administrativ position, der vil uddanne til arbejdsmarked og effektivisering. På den anden side står lærere, pædagoger og andre, der vil uddanne 'hele mennesker'. Professor Stefan Hermann giver et bud på, hvordan vi kan komme videre.
Debatten om dannelse er gået i hårdknude. På den ene side står en administrativ position, der vil uddanne til arbejdsmarked og effektivisering. På den anden side står lærere, pædagoger og andre, der vil uddanne 'hele mennesker'. Professor Stefan Hermann giver et bud på, hvordan vi kan komme videre.

Kvalificering af kampzonen

Stefan Hermann betjener sig både af administratorens logik og dannelsens sprog, når han ganske velgørende hudfletter yderpositionerne i den aktuelle debat om, hvordan vores uddannelser bør se ud. Hermanns alternativ er en revitalisering af dydsetik og karakterdannelse

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  3. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  4. Alt for længe har vi naivt håbet, at politikere, markedet eller den teknologiske udvikling kan løse klimakrisen for os. Men klimaforandringer er resultatet af vores allesammens almindelige hverdagshandlinger. Løsningen er bæredygtig dannelse. Et nyt moralsk kompas, som får os til handle anderledes
  5. Vi lever i en forvirrende og flimrende opløsningstid. Rygrad og rummelighed skal der til, hvis ikke vi skal risikere at gå til grunde — kulturelt og individuelt. Socialantropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har sat sig for at forny dannelsesbegrebet i en lille tidstypisk bog, der viser sig både at være kontant, fængende og letbenet
  6. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  7. Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg
  8. Læsningen af litterære værker er under pres i gymnasiet, fordi man ikke længere skelner mellem TV-avisen og litteraturen. Risikoen er, at fordybelsen ryger til fordel for digitale sværmerier, og at den almene dannelse går tabt