Emne

dannelse

Moderne Ideer
Debatten om dannelse er gået i hårdknude. På den ene side står en administrativ position, der vil uddanne til arbejdsmarked og effektivisering. På den anden side står lærere, pædagoger og andre, der vil uddanne 'hele mennesker'. Professor Stefan Hermann giver et bud på, hvordan vi kan komme videre.
Debatten om dannelse er gået i hårdknude. På den ene side står en administrativ position, der vil uddanne til arbejdsmarked og effektivisering. På den anden side står lærere, pædagoger og andre, der vil uddanne 'hele mennesker'. Professor Stefan Hermann giver et bud på, hvordan vi kan komme videre.

Kvalificering af kampzonen

Stefan Hermann betjener sig både af administratorens logik og dannelsens sprog, når han ganske velgørende hudfletter yderpositionerne i den aktuelle debat om, hvordan vores uddannelser bør se ud. Hermanns alternativ er en revitalisering af dydsetik og karakterdannelse

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Dannelse i digitale tider

Dannelse er med it og telefoner blevet demokratiseret. Det elitære islæt er borte, efter at al viden er blevet folkeeje. Dannelse erhverves ved at kombinere og formidle store datamængder på nye, intelligente måder

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

’Den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform giver en stærkere faglighed og dermed også almendannelse

Slut med 150 års almendannelse?

Den almene dannelse i gymnasiet, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge, vil blive undergravet af målstyring og øget fokus på anvendelige kompetencer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever

Dannelse

Lad os alle protestere mod at gøre sprog til ren kommunikation og dannelse til karrierekompetence. Nej, vi skal uddanne de unge til selvstændigt tænkende individer

’Vi skal nytænke den almene dannelse i gymnasiet’

Digital dannelse bør være en del af almendannelsen i den nye gymnasiereform. Det mener formanden for de danske gymnasier. Universiteterne ønsker i stedet klassisk faglighed

Samlebåndet kan kun reproducere det, der var brug for i går

Skal vi skabe modfortælling til den herskende markedslogik, har vi brug for et nyt dannelsesideal. Vi er nødt til at prioritere fri kritisk tænkning frem for det, vi tror, markedet efterspørger

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  3. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  4. Selv om forskning peger på, at man lærer mest af at læse på papir, fortsætter politikerne med at digitalisere folkeskolen. Opnår børnene ikke tilstrækkelige læsefærdigheder, går det ud over deres evne til at deltage i demokratiet, skriver lektor Claus Bangsholm i dette debatindlæg
  5. Alt for længe har vi naivt håbet, at politikere, markedet eller den teknologiske udvikling kan løse klimakrisen for os. Men klimaforandringer er resultatet af vores allesammens almindelige hverdagshandlinger. Løsningen er bæredygtig dannelse. Et nyt moralsk kompas, som får os til handle anderledes
  6. Ordet dannelse er kommet på alles læber. Uddannelsesforsker Lars Geer Hammershøj har en tanke og en ambitiøs plan. Der er ingen modsætning mellem at blive menneske og at blive en relevant arbejdskraft. Derfor må dannelsen operationaliseres og gødes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Men holder den knastløse diagnose?
  7. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  8. Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg