Emne

dannelse

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

Dannelse i digitale tider

Dannelse er med it og telefoner blevet demokratiseret. Det elitære islæt er borte, efter at al viden er blevet folkeeje. Dannelse erhverves ved at kombinere og formidle store datamængder på nye, intelligente måder

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis

’Den almene dannelse handler jo både om kundskab og faglighed’

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby mener, at regeringens udspil til en gymnasiereform giver en stærkere faglighed og dermed også almendannelse

Slut med 150 års almendannelse?

Den almene dannelse i gymnasiet, hvor høj faglighed går hånd i hånd med at skabe livsduelige og engagerede unge, vil blive undergravet af målstyring og øget fokus på anvendelige kompetencer. Det mener uddannelsesforskere, gymnasielærere og -elever

Dannelse

Lad os alle protestere mod at gøre sprog til ren kommunikation og dannelse til karrierekompetence. Nej, vi skal uddanne de unge til selvstændigt tænkende individer

’Vi skal nytænke den almene dannelse i gymnasiet’

Digital dannelse bør være en del af almendannelsen i den nye gymnasiereform. Det mener formanden for de danske gymnasier. Universiteterne ønsker i stedet klassisk faglighed

Samlebåndet kan kun reproducere det, der var brug for i går

Skal vi skabe modfortælling til den herskende markedslogik, har vi brug for et nyt dannelsesideal. Vi er nødt til at prioritere fri kritisk tænkning frem for det, vi tror, markedet efterspørger

Et defensorat for samfundsborgerdannelsen

Filosoffen Peter Kemp leverer et skarpt opgør med den hjemlige uddannelses- og skolepolitik. Folkeskolereformen af 2014 gør ikke eleverne dannede, men halvdannede. Men der må spørges kritisk til Kemps velmenende og sympatiske alternativ

Forældre skal ikke bare opdrage, de skal opdrages

Forældre bliver i stigende grad mødt med krav om at opdrage og træne deres børn på bestemte måder i daginstitutionerne. Det skaber usikre forældre og børn, mener eksperter. Staten forsøger at styre borgerne ved at gøre dem selvstyrende, siger professor

Sider

Mest læste

  1. Svend Brinkmann smører et tyndt lag roman ud over sine belæringer om det gode liv i sin nye bog ’Hvad er et menneske?’
  2. Universitetet er ikke, hvad det har været. Alt imens undersøgelser viser, at det faglige niveau falder, får de universitetsstuderende bedre og bedre karakterer. Det er kun naturligt, at universiteterne ændrer sig, når en fjerdedel af befolkningen skal have en akademisk uddannelse, mener forskere. Spørgsmålet er, om det kan blive for let at gå på universitetet
  3. Da jeg mødte litteraturen, forstod jeg med et, at jeg levede i bur. At jeg sad fast i kulturelle dogmer fra det land, min familie var flygtet fra for mange år siden. Litteraturen gav mig kulturel dannelse, og pludselig forstod jeg, at alt – sex, gud, politik, køn – er til debat. Vil man integrationen, er litteraturen en helt central fødselshjælper
  4. Alt for længe har vi naivt håbet, at politikere, markedet eller den teknologiske udvikling kan løse klimakrisen for os. Men klimaforandringer er resultatet af vores allesammens almindelige hverdagshandlinger. Løsningen er bæredygtig dannelse. Et nyt moralsk kompas, som får os til handle anderledes
  5. Det står i dagtilbudsloven, at børnehavebørn skal lære om natur, udeliv og ’science’, og det er en vigtig prioritering, hvis børnene som voksne skal kunne tage ansvar for at løse klimaudfordringerne. Men i dag har institutionerne ikke ressourcer til at prioritere området, skriver pædagog Dorte Børgesen i dette debatindlæg
  6. Vi lever i en forvirrende og flimrende opløsningstid. Rygrad og rummelighed skal der til, hvis ikke vi skal risikere at gå til grunde — kulturelt og individuelt. Socialantropolog og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, har sat sig for at forny dannelsesbegrebet i en lille tidstypisk bog, der viser sig både at være kontant, fængende og letbenet
  7. Uden viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring så bliver du det 21. århundredes taber. Det slår et internationalt forskningscenter fast i et uddannelsespolitisk rammeværk, der læses og studeres med interesse i ind- og udland i disse år. Men er anbefalingerne overhovedet ønskværdige og, og bliver de nogensinde til virkelighed?
  8. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem