Emne

dansk erhvervsliv

Mette Frederiksen: »Når dele af erhvervslivet ikke selv har villet regulere toplønninger, så må vi gøre det«

Socialdemokratiet vil dæmme op for meget høje lønninger i erhvervslivet og kommer derfor med fire forslag til at regulere toplønninger. To røde partier er enige i hensigten, men de mener ikke, at udspillet er ambitiøst nok, mens professor tvivler på, at forslagene vil have den store effekt

Brian Mikkelsens jobskifte vidner om en usund kultur i magteliten

Det er et demokratisk problem, at man kan være en del af fortrolige drøftelser i regeringens inderkreds den ene uge og direktør i en af landets stærkeste interesseorganisationer den næste

Ny tænketank vil gøre demokratisk virksomhedsdrift til en folkesag i Danmark

Selv om der hersker en lang tradition for medejerskab hos arbejdere og forbrugere i danske virksomheder, er kendskabet til den erhvervsdemokratiske sektor lille. Ny tænketank vil fremme medarbejdereje og viden om demokratisk virksomhedsdrift i Danmark

Hvorfor stikker de rige af fra resten af samfundet?

Helt mærkværdigt er det, at SF og Socialdemokratiet har opgivet et af instrumenterne til at rette op på uligheden. Nemlig den millionærskat, som de to partier udviklede i fællesskab op til folketingsvalget i 2011.

Toppen af dansk erhvervsliv veksler gaver til kammerherreuniform

Den økonomiske overklasse kommer stadig tættere på kongehuset. Mange af de mest velbeslåede erhvervsfolk er meget gavmilde med donationer, gaver og tjenester. Kongehuset leverer til gengæld ’social kapital’ i form af invitationer, ordener og udnævnelser til kammerherre eller hofjægermester

I fagbevægelsen mærker man, at social uro bekymrer erhvervslivets top

De danske fagforbund bemærker, at arbejdsgiverne ændrer retorik af frygt for populisme og ustabilitet. I 3F håber man, at ulighedskritik i erhvervslivet vil påvirke de kommende overenskomstforhandlinger, mens man i HK mener, at der er tale om ’slesk tale og billig portvin – bare uden portvin’

Kapitalismekritik til søndagskaffen

Søndag efter søndag serverer DR kapitalismekritik til aftenkaffen i en stil, der ikke står tilbage for de røde lejesvende. Når det ikke udløser et ramaskrig, er det måske, fordi finanskrise og panamapapirer har gjort danskerne undervisningsparate

Erhvervsbossers tumultfrygt dækker over snedighed

Erhvervslivets advarsler til LA’s Anders Samuelsen skal ses som et forsøg på at beholde en V-regering, der ikke er demonstrativt provokerende i sine begunstigelser

Menneskelige omkostninger

Det er tosset, at erhvervsorganisationerne ikke forsøger at tænke med, når førende økonomer foreslår nye måder at indrette den økonomiske politik på

Sider

Mest læste

  1. Socialdemokratiet vil dæmme op for meget høje lønninger i erhvervslivet og kommer derfor med fire forslag til at regulere toplønninger. To røde partier er enige i hensigten, men de mener ikke, at udspillet er ambitiøst nok, mens professor tvivler på, at forslagene vil have den store effekt
  2. Hvis en topchef gør sit arbejde skidt og fyres, bliver han belønnet med millioner. For almindelige lønmodtagere gælder den modsatte logik. Når den økonomiske elite kan slippe af sted med sådan et bedrag, er de alle pengene værd
  3. Selv om der hersker en lang tradition for medejerskab hos arbejdere og forbrugere i danske virksomheder, er kendskabet til den erhvervsdemokratiske sektor lille. Ny tænketank vil fremme medarbejdereje og viden om demokratisk virksomhedsdrift i Danmark
  4. Den økonomiske overklasse kommer stadig tættere på kongehuset. Mange af de mest velbeslåede erhvervsfolk er meget gavmilde med donationer, gaver og tjenester. Kongehuset leverer til gengæld ’social kapital’ i form af invitationer, ordener og udnævnelser til kammerherre eller hofjægermester
  5. Det er et demokratisk problem, at man kan være en del af fortrolige drøftelser i regeringens inderkreds den ene uge og direktør i en af landets stærkeste interesseorganisationer den næste
  6. Den danske velfærdsstat er også en erhvervsstat
  7. Det er tosset, at erhvervsorganisationerne ikke forsøger at tænke med, når førende økonomer foreslår nye måder at indrette den økonomiske politik på
  8. Hvordan skal vi kunne opretholde et alsidigt udbud, når der lægges op til, at vi eksempelvis på Aalborg Universitet må optage under 20 studerende på vores kandidatuddannelser i engelsk, tysk og spansk?