Emne

dansk kultur

Børn skal ikke hegnes ind

Israels Plads er en åben skolegård midt i København, hvor eleverne frit interagerer med byens borgere. Potentielt kan det gå galt, og det er nemt at argumentere for, at børnene skal beskyttes af et hegn. Heldigvis er det endnu ikke blevet opført, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme

Højskolesange skal bedømmes på mere end tekstens indhold

Jeg har ikke noget problem med en sang, der handler om ramadan. Men det kan ikke være tekstens indhold alene, der afgør, om sangen skal i højskolesangbogen. Sangen skal være egnet til fællessang, og dens tekst og melodi skal give hinanden noget, skriver musiklærer Merete Wendler i dette debatindlæg

Hvad skal det unge, det tidstypiske og de ’gakkede sangarter’ i Højskolesangbogen?

Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå

Det vil klæde Højskolesangbogen med en ramadansang

Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok

I Danmark hylder vi taberne

Vi er en nation, der holder af og med taberne og udskuddene – både dem fra kulturens fortællinger og fra virkeligheden. Lige fra H.C. Andersen til Olsen Banden er det en dansk værdi at holde med de små mod de magtfulde, skriver Rasmus Arbirk Larsen i dette debatindlæg

Vi spurgte alle 13 partier om deres kulturpolitik. Her er deres svar

Kulturpolitik fylder sjældent meget i en valgkamp. Vi har spurgt partierne, hvad de egentlig mener om kultur: Hvad er deres mærkesager? Hvad skal vi overhovedet med kultur? Og hvem har været alletiders bedste kulturminister?

Det har sine fordele at kunne sige pyt, men ikke alt bør havne i pytkassen

»Skidt pyt« blev hurtigt mit yndlingsudtryk, da jeg kom til Danmark. Det var forbundet med tilgivelse og rummelighed. Men pytsager har det med at hobe sig op, og inden man får set sig om, står pytkassens låg på klem, skriver forfatter Sofie Jama i dette debatindlæg

’Udvandrerne’ i Tingbjerg er den slags teater, man kan kalde vigtigt, uden det føles som en floskel

Teater i Tingbjerg om udvandringens mange ansigter er sympatisk og stemningsfuldt uden at være skelsættende. Men hvis folkene bag for alvor skulle gøre teatret til et rum, hvor vi kan møde hinanden, skulle de da give hele publikum samme pressebetjening som Informations anmelder fik og arrangere, at alle så stykket sammen med en udvandrer
Anmeldelse

Den danske tv-serie ’Friheden’ kombinerer jovial satire med gøgleragtige svindelnumre

Livet i en økonomisk trængt kernefamilie er så hjernedødt kedeligt og anstrengende for hovedpersonerne i Viaplays nye serie ’Friheden’, at det er en kæmpe befrielse for leverpostejsparret Erik og Nina at genoptage deres kriminelle løbebane

Holgers gode råd om drikkeri

Alkoholkulturen får lov til at eskalere, fordi forbillederne i form af forældre er få

Sider

Mest læste

  1. Højskolesangbogen skal både afspejle den danske kulturarv og den samtid, vi lever i. Derfor er der intet i vejen for at tage en ramadansang med i den nyeste udgave, der skal udkomme næste år. Ikke så længe den egner sig til at blive sunget i flok
  2. I en tid, hvor den vestlige verdensorden skælver, kan det blive en fordel for Danmark at være kendt for frihed, hygge, design og den danske model. Vi skal bruge vores status som kulturel stormagt mere målrettet i det udenrigspolitiske arbejde, lyder opfordringen
  3. Kulturpolitik fylder sjældent meget i en valgkamp. Vi har spurgt partierne, hvad de egentlig mener om kultur: Hvad er deres mærkesager? Hvad skal vi overhovedet med kultur? Og hvem har været alletiders bedste kulturminister?
  4. Jeg har ikke noget problem med en sang, der handler om ramadan. Men det kan ikke være tekstens indhold alene, der afgør, om sangen skal i højskolesangbogen. Sangen skal være egnet til fællessang, og dens tekst og melodi skal give hinanden noget, skriver musiklærer Merete Wendler i dette debatindlæg
  5. Da jeg som teenager kom til Danmark fra Jugoslavien læste Svend ’Nudansk Ordbog’ med mig, som var den en roman, og han lærte mig, at man i Danmark ikke altid siger, hvad man mener. Uden ham havde mine første år her været komplet uudholdelige
  6. Israels Plads er en åben skolegård midt i København, hvor eleverne frit interagerer med byens borgere. Potentielt kan det gå galt, og det er nemt at argumentere for, at børnene skal beskyttes af et hegn. Heldigvis er det endnu ikke blevet opført, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme
  7. De eneste, der forstår alvoren, er Dansk Folkeparti (og deres støttepartier Venstre og LA). De ved, at det Danmark, vi bor i nu, er en sla­­gmark. En hårdt tilkæmpet fredseng. De ved, at skadedyrene må udryddes for enhver pris, med giftgas og kugler, før de indhenter os, myrder vores børn på gaderne og tvinger os til at forskanse os og flygte i gråd
  8. Vi er en nation, der holder af og med taberne og udskuddene – både dem fra kulturens fortællinger og fra virkeligheden. Lige fra H.C. Andersen til Olsen Banden er det en dansk værdi at holde med de små mod de magtfulde, skriver Rasmus Arbirk Larsen i dette debatindlæg