Emne

dansk landbrug

Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift

Kapitalfonde tager dansk landbrug fra os, hvis ikke vi alle sammen bliver gårdejere

Vi skal gøre landbruget grønt sammen. Ellers risikerer vi, at udenlandske kapitalfonde opkøber endnu mere dansk jord og masseproducerer de svin, der i forvejen står for over halvdelen af landets klimaudledning, skriver formand for Andelsgaarde Rasmus Willig i dette debatindlæg

Landbrugsformand om klima: ’Jo bedre ens forretning kører, jo bedre mulighed har man for at lave de nødvendige tilpasninger'

EU’s nye budget løsner rammerne om landbrugsstøtten. Op til 40 procent kan de enkelte lande nu bruge som såkaldt ‘landdistriktsstøtte’, som uddeles med henblik på samfundsnyttige formål som grøn omstilling. Landbrug og Fødevarers formand, Martin Merrild, kaldte det straks for en »tikkende bombe under landbruget«. Men hvorfor egentlig det, hvis landbruget mener det med klimaet alvorligt?

Det er længe siden, landmanden var en værdifuld kulturbærer: »Opfattelsen er, at vi er nogle store, onde, pengegriske miljøsvin«

For få generationer siden var dansk kultur, normer og livets rytme defineret af landbruget. Det samme gjaldt økonomien og politikken. I dag må landmanden forsvare sin eksistens, og én siger, de føler sig som »bunden af samfundet«. Dette er første del af historien om landbrugets deroute

Regeringen skal gribe chancen for at gøre landbruget grønnere

Regeringen har fået et vigtigt redskab til at gøre landbruget grønnere og belønne landmænd, der skaber klima- og miljøforbedringer. Det skal de udnytte.

Ingen klassekamp uden madkamp

Venstreorienteret kritik har altid haft en urban bias. Det var fabrikken, byen, arbejderen. Ny bog argumenterer veloplagt for, at de revolutionære skal en tur på landet, genopdage naturen og smøre bedre madpakker

Klimaaktivist: Jeg tror ikke længere, at alle landmænd er bagstræberiske bønder

Som klassisk klimaaktivist på barrikaderne, har jeg længe haft fordomme om de danske landmænd. Men efter at have skrabet i overfladen har jeg opdaget, at der er masser af landmænd, der kæmper samme kamp som mig, skriver klimaaktivist og projektleder i Tænketanken Frej Alexandra O’Sullivan Freltoft i dette debatindlæg

Erhvervslivet leverer ikke køreplanen til at nå vores klimamål

Regeringen har inviteret 13 sektorer i det danske erhvervsliv til at komme med deres bud på, hvordan vi når vores klimamål. De har nu afleveret deres rapporter, som giver et omfattende katalog af både løsningsforslag og problemer

Folkekirkens landbrugsjorder bør drives økologisk – og det kræver statens indblanding

Størstedelen af de landbrug, der er ejet af Folkekirken, er forpagtet ud til konventionelt landbrug. De bør omlægges til økologi, og da menighedsrådene ikke selv kan gøre det hurtigt nok, bør regeringen gribe ind, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg

Danmark burde gå foran med at reducere pesticidforbrug i EU

I Danmark er vi langt bagud, når det kommer til at reducere vores pesticidforbrug. Vi bruger EU som undskyldning, men med Ursula von der Leyen ser EU langt mere ambitiøse ud, end vi selv er. Vi bør tage os sammen, skriver Christian Ege, seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Landbruget forlader aldrig medierne eller den politiske debat. Og med tørke, lave fødevarepriser og lange arbejdsdage har danske landmænd udfordringer nok. Information har tilbragt et døgn på Storgaarden, et af Danmarks store konventionelle landbrug
  2. Vi skal gøre landbruget grønt sammen. Ellers risikerer vi, at udenlandske kapitalfonde opkøber endnu mere dansk jord og masseproducerer de svin, der i forvejen står for over halvdelen af landets klimaudledning, skriver formand for Andelsgaarde Rasmus Willig i dette debatindlæg
  3. Det danske landbrug har i årevis bevæget sig mod større produktion og lavere indtjening i en fortsat konkurrence med andre lande. Men både den enkelte landmand og det danske samfund bliver tabere i det spil, vurderer to eksperter
  4. Stort set hele det danske areal er blevet udsat for pesticider. Sprøjtetågerne fra landbruget er blevet båret til arealer uden for markerne, og selv skove og fredede naturarealer har man sprøjtet. I dag står man tilbage med forarmet flora og fauna, og den netop vedtagne pesticidstrategi gør ikke nok for at ændre kursen
  5. Et nyt rapportudkast fra EU-Kommissionen viser, at Danmark stadig overtræder EU’s regler om halekupering af grise. Enhedslisten og Alternativet finder det frustrerende og pinligt, Dansk Folkeparti kalder kritikken berettiget
  6. Lokale borgere har fået nok og går til modstand mod endnu en udvidelse af stor svineproduktion ved fredet naturområde på Tuse Næs i Vestsjælland. Men anklagerne er hårdest mod lovgivningen i et dansk system, der tillader stadigt større svinefarme
  7. Tre millioner fugle er væk. Sådan var det i 1980’erne, og sådan er det i dag. Men når der ikke er blevet gjort noget for at stoppe den triste udvikling, hvorfor bliver vi så egentlig overraskede over tallet?
  8. Dansk landbrug er i eksistentiel krise. Den globaliserede konkurrence driver en ubønhørlig strukturudvikling, der hver eneste dag får landmænd til at kaste håndklædet i ringen. Det kan ende med nogle få, gigantiske landbrugsfabrikker, forudser økonomer