Emne

dansk litteratur

Ida Jessen lader de tavse tale i sin nye bog

I ’Telefon’ leverer Ida Jessen en lille hyldest til de slidte, de alene og de anonyme. Og dette med sin typiske sans for tragikomik

Det gode og det onde mørke

Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’

»Egentlig er jeg glad, hvis man føler, at der er nogen, der ånder en i ansigtet, når man læser mit værk«

Pernille Abd-El Dayem, der nævnes i Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i dansk litteratur, arbejder ikke bevidst med at gøre sine værker klaustrofobiske. Det klaustrofobiske i hendes bog handler om et jeg, der ikke kan holde på sine egne former af ren og skær kærlighed, siger hun. Og så mener hun sagtens, at man kan finde et værk skrevet i 3. person, der føles selvoptaget

»Litteraturen er et sted, hvor urimeligheden og tvivlen og selvoptagetheden får lov til at udfolde sig«

Sondringen mellem selvoptagethed og selvbevidsthed er omsonst, mener forfatter Daniel Dalgaard, der i denne anden replik til Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i nyere dansk litteratur afviser, at litteraturen skulle være mere selvoptaget i dag end tidligere

8 gange 8 er lig med 64 er lig med Rasmus Nikolajsens fællesskab

Med Rasmus Nikolajsens systematiske omhu kan vi nu forsigtigt slå fast, at poesi er fællesskab
Anmeldelse

I sin nye bog ’Kældermennesker’ leverer Carsten Jensen blændende samtidsanalyser

Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
Essay

Dvale, dominans og klaustrofobi

Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Radio Information har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!

Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!

Hvordan skal kunsten reagere, når den vidunderlige sol pludselig bliver uhyggelig?

Klimaforandringerne er for alvor rykket ind i kunsten, og tendensen går på tværs af både generationer, stilarter og genrer. Men er man som kunstner moralsk forpligtet til at beskæftige sig med konsekvenserne af det ændrede klima? Og kan man overhovedet være politisk uden at blive propagandistisk? Vi afprøver spørgsmålet hos forfatterne

Sider

Mest læste

  1. Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
  2. Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
  3. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  4. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  5. Bjørn Rasmussen er tilbage i »bedste romanform« i sin tredje roman ’Jeg er gråhvid’, skrev Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i fredagens bogtillæg. Bjørn Rasmussens værker var en afgørende del af »den kropslige vending« i litteraturen, der fandt sted i starten af 10’erne. Og så skriver han ifølge en ny generation af digtere grænseløst om seksualitet og stigmatisering. Vi tegner et portræt af forfatterskabet
  6. ’Solar’ er en digterroman om at gå i hundene. Det er smuk og vild og visionær prosa
  7. Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
  8. Der var lidt direktør Varnæs over den måde, det hidtil er foregået på i Gyldendal. Men en ny tids Mads Skjern meldte for nogle måneder siden sin ankomst. Og nu træder Johannes Riis tilbage som litterær direktør