Emne

dansk litteratur

Det gode og det onde mørke

Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’

»Egentlig er jeg glad, hvis man føler, at der er nogen, der ånder en i ansigtet, når man læser mit værk«

Pernille Abd-El Dayem, der nævnes i Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i dansk litteratur, arbejder ikke bevidst med at gøre sine værker klaustrofobiske. Det klaustrofobiske i hendes bog handler om et jeg, der ikke kan holde på sine egne former af ren og skær kærlighed, siger hun. Og så mener hun sagtens, at man kan finde et værk skrevet i 3. person, der føles selvoptaget

»Litteraturen er et sted, hvor urimeligheden og tvivlen og selvoptagetheden får lov til at udfolde sig«

Sondringen mellem selvoptagethed og selvbevidsthed er omsonst, mener forfatter Daniel Dalgaard, der i denne anden replik til Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i nyere dansk litteratur afviser, at litteraturen skulle være mere selvoptaget i dag end tidligere

8 gange 8 er lig med 64 er lig med Rasmus Nikolajsens fællesskab

Med Rasmus Nikolajsens systematiske omhu kan vi nu forsigtigt slå fast, at poesi er fællesskab
Anmeldelse

I sin nye bog ’Kældermennesker’ leverer Carsten Jensen blændende samtidsanalyser

Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
Essay

Dvale, dominans og klaustrofobi

Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Radio Information har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!

Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!

Hvordan skal kunsten reagere, når den vidunderlige sol pludselig bliver uhyggelig?

Klimaforandringerne er for alvor rykket ind i kunsten, og tendensen går på tværs af både generationer, stilarter og genrer. Men er man som kunstner moralsk forpligtet til at beskæftige sig med konsekvenserne af det ændrede klima? Og kan man overhovedet være politisk uden at blive propagandistisk? Vi afprøver spørgsmålet hos forfatterne

Peter Adolphsen fornyr originalt memoirelitteraturen med gakket katalog over alt det, han ikke kan huske

Med sin nye bog ’Jeg kan ikke huske’ finder Peter Adolphsen nullermænd i det åndelige pulterkammer, og det er slet og ret en fornøjelse at læse hans besynderlige bog. Man griner mere end man græder. Og man bliver hyppigt nostalgisk og vemodig

Sider

Mest læste

  1. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
  2. De australske klimabrande peaker lørdag, anslår myndighederne. Men hvornår er de massive nok til for alvor at anspore til handling? Det spørger vi blandt andet om i denne årets første Radio Information
  3. Kristian Bang Foss’ stort anlagte samtidsroman om et menneskes rejse igennem forskellige danske miljøer og samfundsklasser er sindssygt vellykket
  4. Jonas Eika holder brandtale, sci-fi og fantasy pibler frem, moderskikkelser får en central rolle, børnene får det sidste ord. Vi skriver 2019, og når man er helt tæt på historien, kan det være svært at nøjes med en enkelt begivenhed
  5. En bølge af sorglitteratur er i de seneste år rullet ind over os. Den kom først og fremmest med Naja Maria Aidt og Caroline Albertine Minor
  6. Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  7. Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi