Emne

dansk litteratur

Meget ny dansk litteraturkritik er klaustrofobisk og selvoptaget

Eller: Vi er alle sammen beslægtede

Ida Jessen lader de tavse tale i sin nye bog

I ’Telefon’ leverer Ida Jessen en lille hyldest til de slidte, de alene og de anonyme. Og dette med sin typiske sans for tragikomik

Det gode og det onde mørke

Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’

»Egentlig er jeg glad, hvis man føler, at der er nogen, der ånder en i ansigtet, når man læser mit værk«

Pernille Abd-El Dayem, der nævnes i Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i dansk litteratur, arbejder ikke bevidst med at gøre sine værker klaustrofobiske. Det klaustrofobiske i hendes bog handler om et jeg, der ikke kan holde på sine egne former af ren og skær kærlighed, siger hun. Og så mener hun sagtens, at man kan finde et værk skrevet i 3. person, der føles selvoptaget

»Litteraturen er et sted, hvor urimeligheden og tvivlen og selvoptagetheden får lov til at udfolde sig«

Sondringen mellem selvoptagethed og selvbevidsthed er omsonst, mener forfatter Daniel Dalgaard, der i denne anden replik til Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i nyere dansk litteratur afviser, at litteraturen skulle være mere selvoptaget i dag end tidligere

8 gange 8 er lig med 64 er lig med Rasmus Nikolajsens fællesskab

Med Rasmus Nikolajsens systematiske omhu kan vi nu forsigtigt slå fast, at poesi er fællesskab
Anmeldelse

I sin nye bog ’Kældermennesker’ leverer Carsten Jensen blændende samtidsanalyser

Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
Essay

Dvale, dominans og klaustrofobi

Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Radio Information har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!

Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!

Sider

Mest læste

  1. Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
  2. Vibeke Grønfeldt lader i ny æstetisk overbevisende roman sin fortæller Elvira Brink aflægge livsregnskab
  3. Harald Kiddes mest ambitiøse roman ’Jærnet’ er nok en af de mest imponerende præstationer i dansk fortællekunst. Måske var det i virkeligheden om, der opfandt stream of consciousness-teknikken og ikke James Joyce
  4. Budskabet står bøjet i neon i Hanne-Vibeke Holsts koldsindige skrækvision af Den Spanske Syge 2.0. Romanen er velkomponeret og grundigt researchet med foden på speederen og begge hænder på rattet
  5. I sin nye roman ’Indtil vanvid, indtil døden’ skriver Kirsten Thorup historie fra menneskeligt frøperspektiv. Litteraturredaktør Peter Nielsen har talt med hende om bogen, tidsånden og undtagelsestilstanden
  6. Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
  7. Torben Brostrøm står hen som en af de store danske kritikere og erindringsforfattere i det 20. århundrede, med en fod ind i det 21. Søndag fylder han, der har været medarbejder ved Information siden 1956, 90 år. Hans yngre kollega Hans Hertel tegner her et personligt portræt af pædagogen, der fik historisk betydning som modernismens herold
  8. Siger Naja Marie Aidt, hvis novellesamling ’Bavian’ udkommer i morgen. Det moderne liv forvandler mennesker til en slags angstdyr, mener hun