Emne

dansk litteratur

Digteren Noa Kjærsgaard Hansen slår sig følsomt på brystet

Noa Kjærsgaard Hansens anden digtsamling er fyndig, lavmælt og generationstypisk

Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster

For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’
Inger Christensen

Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes

Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces

’Verden ønsker at se sig selv’ er et intimt og svimlende indblik i Inger Christensens værksted

Det er for Tue Andersen Nexø i skitserne til digtsamlingen ’alfabet’, at de virkelige sensationer findes, og sådan er det en svimmel lykke at vandre rundt i Inger Christensens efterladte skitser, udkast og lejlighedstekster

Inger Christensen og den sensationelle Parisroman

Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form
Inger Christensen

Inger Christensen-bogen giver os helt nye tekster og et indblik i en stor digters skabelsesproces

På tirsdag udgiver forlaget Gyldendal mammutudgivelsen ’Verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast’, som er en lang række af Inger Christensens tekster, der aldrig tidligere har været udgivet. Det hylder vi i ugens bogtillæg

Barndommens små og kolossale svigt beskrives smertefuldt i ’Stillezone’

Shosha Raymond debuterer med en stærk og sansende kortroman om at arbejde sig ud af en barndom i en dysfunktionel familie

Plotmotoren skramler derudad i Christian Mørks nye roman

Christian Mørks tolvte roman kunne måske fungere under genrebetegnelsen ’young adult’
Vinder af Nordisk Råds litteraturpris

’Efter solen’ er den skarpeste sci-fi længe. Så læs, læs, læs!

Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi

I Hans-Jørgen Nielsen blev den eksperimenterende kunst og den venstreorienterede politiske orientering forenet

I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Her er det digter og romanforfatter Charlotte Strandgaard, der husker tilbage på Hans-Jørgen Nielsen

Sider

Mest læste

  1. Pernille Ipsens bog om rødstrømpebevægelsen i begyndelsen af 1970’erne ændrer vores forståelse af sociale bevægelsers betydning og af et stykke afgørende danmarkshistorie. Derfor modtager den Montanas Litteraturpris 2020. Vi mødte forfatteren til en snak om bogens tilblivelse
  2. ’Snask’ er en ujævn roman om at gøre livet til kunst i en moderne medieverden, og om kærlighed og forældreskab i en kønsflydende tid. Den er underholdende, men mere traditionel, end den vist selv tror
  3. Christina Hesselholdt vender med sin kommende bog tilbage til romanserien om alter egoet Camilla og hendes venner. I de syv år, der er gået siden sidste bind i serien, er verdens elendighed blevet mere presserende og splittelsen større. Det mærker man på Hesselholdts karakterer
  4. Årets vinder af Montanas Litteraturpris, historikeren Pernille Ipsen, viser i sin bog ‘Et åbent øjeblik‘, hvor perspektivrigt det kan være at forene historikerens grundighed med rødstrømpebevægelsens vilje til at tale om det svære og intime
  5. Den 14. december ville Tove Ditlevsen være fyldt 100 år. En folkeskolelærer, en studerende, en boghandler, en husmor, en forlægger, en restauratør, en landskabsarkitekt, en filosof, en jazzsangerinde og en sygehjælper fortæller, hvad hendes litteratur har betydet for dem
  6. Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces
  7. Astrofysiker Anja C. Andersen leverer i sin nye bog et godt overblik over aktuelle universitetsproblemer, men mangler blik for videnskabernes mange roller og effekter i samfundet
  8. Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction