Emne

dansk litteratur

En hovedpersonens akutte mangel på interessante problemer

Agnete Braads anden roman prøver lidt for nonchalant at agere spejl for sin samtid

Velfærd på krykker

Nogle af de vigtigste romaner fra 00’erne undersøger funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten. Det lader dem udtrykke en helt særlig velfærdsskepsis, og alle bøgerne er skeptiske over for velfærdsstatens såkaldte progressive humanisme. Andet essay af Tue Andersen Nexø om litteraturens mellemværende med velfærdsstaten

Vidnesbyrd

Det er opsigtsvækkende, som der i de her dage inden for litteraturen er gået inflation i termen vidnesbyrd. Forfatterne siger, når de taler om deres nye bøger, at de vil bidrage med vidnesbyrd om de særlige livserfaringer, de er rundet af

’Velfærdsstatens idé om social mobilitet er politisk naiv og eksistentielt ødelæggende’

Første essay i en ny serie, hvor Informations kritiker Tue Andersen Nexø læser ny dansk litteratur, som bryder med vores forestillinger om social lighed og mobilitet

Et glimt af glæde

Digteren, prosaisten og formidleren Vagn Steen (1928-2016) rummede i sig flere personer. Eller var det i virkeligheden kun én?

På rejse i velfærdsstatens litteraturhistorie

Anne-Marie Mai giver i ’Galleri 66’ gode nye bud på en samtidig/usamtidig litteraturhistorie med afsæt i året 1966

Barokke dyr og sær provins

Johannes Lilleøres anden roman fortæller lavmælt, insisterende og fortegnet om at ville det rigtige og gøre det forkerte

Et artistisk eksperiment

Genudgivelsen af Jens August Schades debutroman viser forfatteren som skæv realist og skør som nogen surrealist i datiden

Prosa med lidt for mange moralske pegefingre

Beate Grimsrud skriver fint om ensomhed i storbyen, men hendes prosa bærer også præg af lidt for meget politisk korrekthed

Elsker, elsker ikke: Klaus Lyngaard

Min hustru, der træder ud af brusebadet, at sove, at vågne, hunde og katte, antikken, David Bowie

Sider

Mest læste

  1. Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
  2. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  3. De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold
  4. Bjørn Rasmussen er tilbage i »bedste romanform« i sin tredje roman ’Jeg er gråhvid’, skrev Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i fredagens bogtillæg. Bjørn Rasmussens værker var en afgørende del af »den kropslige vending« i litteraturen, der fandt sted i starten af 10’erne. Og så skriver han ifølge en ny generation af digtere grænseløst om seksualitet og stigmatisering. Vi tegner et portræt af forfatterskabet
  5. Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
  6. ’Gennem dine øjne’ er et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge. Men bogen har også rod i sin struktur
  7. Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’
  8. Der var lidt direktør Varnæs over den måde, det hidtil er foregået på i Gyldendal. Men en ny tids Mads Skjern meldte for nogle måneder siden sin ankomst. Og nu træder Johannes Riis tilbage som litterær direktør