Emne

dansk litteratur

Udkanten til litterær debat

Vi har kun tre debatemner til rådighed, når det drejer sig om samtidslitteraturen: Ét om forfatterskolen, ét andet, der efterlyser den store danske samtidsroman, og så endelig ét, der drejer sig om udkanten. Det bliver så småtskårent, mener litteraturprofessor Anne-Marie Mai

Glæden over at være til

Jens Smærup Sørensens nye roman skildrer med megen ægthed en sammensat karakter, som får et livsløb, båret af kærlighed, håb og tro

Kan politisk litteratur skabe en bedre verden?

Kan en forfatter hæve sig over sin egen socialklasse og sit køn og skrive almengyldig og virkningsfuld politisk litteratur om andre menneskers problemer? Det debatterede Kristina Nya Glaffey og Peder Frederik Jensen i Dansklærerforeningen i lørdags

’Udkanten’ svarer tilbage i litteraturen

Hvis man vurderer Danmark alene efter, hvor de mest stilistisk bevidste forfattere vælger deres stof, så halter det såkaldte Udkantsdanmark på ingen måde bagefter

’Jeg var meget umoden, og så skete det her’

En kræftsygdom i en tidlig alder fik forfatteren Kristian Bang Foss ned på jorden og gjorde ham mere voksen. Selv om han ikke har skrevet direkte om kræften, så kommer den til udtryk på andre måder i hans romaner

Alle grænser bliver flydende

Hvor er de transkønnede karakterer i dansk litteratur? Og hvad laver de, når de er der? Mads Ananda Lodahl har læst alle danske romaner med centrale transkønnede karakterer. Der er fire. Sådan cirka

’Ingen har forstået landområderne bedre end forfatterne’

En kulturkløft mellem land og by har åbenbaret sig ovenpå folketingsvalget i forrige uge. Men hvad gør vi ved det? Vi kunne for eksempel begynde at læse nogle flere samtidsromaner – for ingen steder er den mentale kulturkløft bedre beskrevet end i litteraturen

Undtagelseslandet

Der er traditionelt set meget få forfattere, der bekender sig til den nationalliberalistiske ideologi, fordi man her selvretfærdigt dyrker selvtilstrækkeligheden på vegne af det enkelte individ og nationen som helhed

For det’ en bittersød symfoni

Det er sødt og sørgeligt og driftigt og vildt sympatisk med debutanten Sigurd Hartkorn Plaetner. Det er overmåde velkendt og kælne violiner i øret

Værkerne der gør os klogere på Thornings tid

Hvad er der egentlig sket med Danmark i den tid, hvor Helle Thorning-Schmidt har regeret? Lever vi stadigvæk i det samme land og i det samfund, vi kendte engang? Erik Skyum-Nielsen har udvalgt otte værker fra 2011-15 til belysning af forandringer i samfundssyn og mentalitet

Sider

Mest læste

  1. Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
  2. Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
  3. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  4. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  5. Bjørn Rasmussen er tilbage i »bedste romanform« i sin tredje roman ’Jeg er gråhvid’, skrev Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i fredagens bogtillæg. Bjørn Rasmussens værker var en afgørende del af »den kropslige vending« i litteraturen, der fandt sted i starten af 10’erne. Og så skriver han ifølge en ny generation af digtere grænseløst om seksualitet og stigmatisering. Vi tegner et portræt af forfatterskabet
  6. ’Solar’ er en digterroman om at gå i hundene. Det er smuk og vild og visionær prosa
  7. Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
  8. De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold