Emne

dansk litteratur

Deroute, deroute

’Kvinderne fra Thy’ er næsten som en veltømret, realistisk Maria Helleberg-roman. Den kalder sig selv en slægtsroman, men er den nu virkelig også det?

Kæntrende, myldrende tanker

Sidsel Falsig Pedersen skriver godt og foruroligende, men også næsten klaustrofobisk fra en bevidsthed, der måske er syg

’Jeg tænker altid på, at man skal være varsom i sin skrift, vise respekt’

Det er slut med at dykke ned i aspekter af sit eget liv. Christina Hesselholdt søger i sin nye roman inspiration i den virkelige historie om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier. Men når man påtager sig en anden persons identitet åbner det for etiske dilemmaer, som Hesselholdt skal finde svar på

Romanen som en samling af smukke snapshots

I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman ’Vivian’ helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. Men spørgsmålet er, om den også er vellykket som roman
Anmeldelse

Peter Øvig afpolitiserer BZ’erne i sin nye bog

Peter Øvig Knudsen har skrevet en elementært spændende bog om BZ-bevægelsen, men han forklejner BZ’ernes politiske projekt til fordel for en historie om unge fra dysfunktionelle familier

Arbejdspladsen: Mich Vraa

Hvordan indretter forfatterne sig, når de skriver? Hvilke genstande omgiver de sig med, og hvordan ser der i det hele taget ud, der hvor værkerne skrives? Hver uge viser vi en dansk forfatters skrivebord

Bogfolk

Bogfolk fra dagens avis

Slut med Køge

Katrine Marie Guldagers unikke fortællerstemme er på én gang lyrisk og belærende i romanen Ilden, der i forsonlig stil afslutter opgøret med familien i sjette bind af Køge-krøniken. Dog er det vist fortsat kvinderne, der bærer kærlighedens utopi

En hovedpersonens akutte mangel på interessante problemer

Agnete Braads anden roman prøver lidt for nonchalant at agere spejl for sin samtid

Velfærd på krykker

Nogle af de vigtigste romaner fra 00’erne undersøger funktionsnedsatte borgeres skæbne i velfærdsstaten. Det lader dem udtrykke en helt særlig velfærdsskepsis, og alle bøgerne er skeptiske over for velfærdsstatens såkaldte progressive humanisme. Andet essay af Tue Andersen Nexø om litteraturens mellemværende med velfærdsstaten

Sider

Mest læste

  1. Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  2. Carsten Jensen har skiftet maske fra alvorsmand og essayist til storskrydende storyteller i en forrygende fabel om vold, håb og kærlighed
  3. Katrine Marie Guldager er i sin nye roman, ’Et rigtigt liv’, en ekstremt rutineret bilist, der kører overskudsagtigt rundt i sin Volvo – jeg forstår bare ikke, hvor hun vil tage mig hen
  4. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  5. Thomas Bobergs suveræne ’Africana’ er en rejse til både det indre og det ydre Afrika, så læseren kan sanse det og forfatteren dø af det
  6. Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk
  7. ’Solar’ er en digterroman om at gå i hundene. Det er smuk og vild og visionær prosa
  8. ’Træmuseet’ er en varm bog. Det er en krammer til verden og til verdens vidunderlige forfattere og træer