Emne

dansk litteratur

Det navnløse barn

Alfabeterne findes, Ida Börjel findes. Ligesom ’MA’, der er det japanske tegn for tomrum, findes – hvilket er cirka lige så sært og klart som at ’ingenting’ og ’navnløshed’ kaldes ved navn, som Inger Christensen engang konstaterede

De nominerede til Montanas Litteraturpris 2015

Præsentation af de 6 nominerede

Det ender tit som med Lilly

Pia Fris Laneths bog ’Lillys Danmarkshistorie’ er blevet til en forfriskende forestilling om kvindeliv, som vi alle sammen kan genkende

Udkanten til litterær debat

Vi har kun tre debatemner til rådighed, når det drejer sig om samtidslitteraturen: Ét om forfatterskolen, ét andet, der efterlyser den store danske samtidsroman, og så endelig ét, der drejer sig om udkanten. Det bliver så småtskårent, mener litteraturprofessor Anne-Marie Mai

Glæden over at være til

Jens Smærup Sørensens nye roman skildrer med megen ægthed en sammensat karakter, som får et livsløb, båret af kærlighed, håb og tro

Kan politisk litteratur skabe en bedre verden?

Kan en forfatter hæve sig over sin egen socialklasse og sit køn og skrive almengyldig og virkningsfuld politisk litteratur om andre menneskers problemer? Det debatterede Kristina Nya Glaffey og Peder Frederik Jensen i Dansklærerforeningen i lørdags

’Udkanten’ svarer tilbage i litteraturen

Hvis man vurderer Danmark alene efter, hvor de mest stilistisk bevidste forfattere vælger deres stof, så halter det såkaldte Udkantsdanmark på ingen måde bagefter

’Jeg var meget umoden, og så skete det her’

En kræftsygdom i en tidlig alder fik forfatteren Kristian Bang Foss ned på jorden og gjorde ham mere voksen. Selv om han ikke har skrevet direkte om kræften, så kommer den til udtryk på andre måder i hans romaner

Alle grænser bliver flydende

Hvor er de transkønnede karakterer i dansk litteratur? Og hvad laver de, når de er der? Mads Ananda Lodahl har læst alle danske romaner med centrale transkønnede karakterer. Der er fire. Sådan cirka

’Ingen har forstået landområderne bedre end forfatterne’

En kulturkløft mellem land og by har åbenbaret sig ovenpå folketingsvalget i forrige uge. Men hvad gør vi ved det? Vi kunne for eksempel begynde at læse nogle flere samtidsromaner – for ingen steder er den mentale kulturkløft bedre beskrevet end i litteraturen

Sider

Mest læste

  1. Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
  2. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  3. De bøger, der sælger bedst, er dansk litteratur om danske forhold
  4. Bjørn Rasmussen er tilbage i »bedste romanform« i sin tredje roman ’Jeg er gråhvid’, skrev Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i fredagens bogtillæg. Bjørn Rasmussens værker var en afgørende del af »den kropslige vending« i litteraturen, der fandt sted i starten af 10’erne. Og så skriver han ifølge en ny generation af digtere grænseløst om seksualitet og stigmatisering. Vi tegner et portræt af forfatterskabet
  5. ’Gennem dine øjne’ er et meget peterhøegsk værk, som er rigt på eventyrlige påfund, magiske forbindelser og dunkle sammenhænge. Men bogen har også rod i sin struktur
  6. Både nabofamilien, Pryds, og selve skrivestilen hænger og dasker underligt uden på Merete Pryds Helles på mange måder magtfulde efterfølger til succesen ’Folkets skønhed’
  7. Der var lidt direktør Varnæs over den måde, det hidtil er foregået på i Gyldendal. Men en ny tids Mads Skjern meldte for nogle måneder siden sin ankomst. Og nu træder Johannes Riis tilbage som litterær direktør
  8. Papfar knuser patriarkatet