Emne

dansk litteratur

Vidnesbyrd

Det er opsigtsvækkende, som der i de her dage inden for litteraturen er gået inflation i termen vidnesbyrd. Forfatterne siger, når de taler om deres nye bøger, at de vil bidrage med vidnesbyrd om de særlige livserfaringer, de er rundet af

’Velfærdsstatens idé om social mobilitet er politisk naiv og eksistentielt ødelæggende’

Første essay i en ny serie, hvor Informations kritiker Tue Andersen Nexø læser ny dansk litteratur, som bryder med vores forestillinger om social lighed og mobilitet

Et glimt af glæde

Digteren, prosaisten og formidleren Vagn Steen (1928-2016) rummede i sig flere personer. Eller var det i virkeligheden kun én?

På rejse i velfærdsstatens litteraturhistorie

Anne-Marie Mai giver i ’Galleri 66’ gode nye bud på en samtidig/usamtidig litteraturhistorie med afsæt i året 1966

Barokke dyr og sær provins

Johannes Lilleøres anden roman fortæller lavmælt, insisterende og fortegnet om at ville det rigtige og gøre det forkerte

Et artistisk eksperiment

Genudgivelsen af Jens August Schades debutroman viser forfatteren som skæv realist og skør som nogen surrealist i datiden

Prosa med lidt for mange moralske pegefingre

Beate Grimsrud skriver fint om ensomhed i storbyen, men hendes prosa bærer også præg af lidt for meget politisk korrekthed

Elsker, elsker ikke: Klaus Lyngaard

Min hustru, der træder ud af brusebadet, at sove, at vågne, hunde og katte, antikken, David Bowie

Dagbog fra en moderne daglejer

Mens jeg sidder og skriver dette, har jeg lyst til at klappe min Macbook sammen og smadre den ned i bordet, da jeg simpelthen er så træt af at skrive og af min tilværelse som forfatter og kulturel daglejer

Far er rådvild i eksilet

Jeg skriver dette, fordi jeg ikke er glad i Oslo, men jeg var glad hjemme i min ferie

Sider

Mest læste

  1. Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  2. Katrine Marie Guldager er i sin nye roman, ’Et rigtigt liv’, en ekstremt rutineret bilist, der kører overskudsagtigt rundt i sin Volvo – jeg forstår bare ikke, hvor hun vil tage mig hen
  3. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  4. Carsten Jensen har skiftet maske fra alvorsmand og essayist til storskrydende storyteller i en forrygende fabel om vold, håb og kærlighed
  5. Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk
  6. Thomas Bobergs suveræne ’Africana’ er en rejse til både det indre og det ydre Afrika, så læseren kan sanse det og forfatteren dø af det
  7. Kristina Stoltz’ ambitiøst altfavnende roman om den franske forfatter, fotograf og politiske aktivist, der kaldte sig Claude Cahun, er blandt andet spændende læsning, fordi den giver et bud på, hvorfor fantasien får kraft, når fascismen gør
  8. ’Solar’ er en digterroman om at gå i hundene. Det er smuk og vild og visionær prosa