Emne

dansk litteratur

Slut med venstreorienteret enøjethed i dansk litteratur

I sit angreb på Sverige antyder Knausgård, at Danmark har en politisk mangfoldig forfatterstand. Men dansk litteratur har længe fået skyld for at være venstreorienteret. Først på det seneste er den blevet mere mangfoldig og decideret venstrefløjskritisk

Kvindehader

At Mette Høegs indlæg har fået så stor opmærksomhed siger selvfølgelig noget om behovet for at diskutere tidens stærke tendens til autobiografisk fiktion og formeksperimenter, men desværre siger det mest om niveauet af vores litterære offentlighed

Jeg kommer desværre altid 10 år for sent

»Jeg dukkede ikke op til brylluppet på Frederiksberg Rådhus i vistnok 1989. Her ventede rigtig mange fra blandt andet Information, hvor jeg arbejdede, på denne her enormt søde fyr, Morten. Han kom bare ikke«

Bogdebat: ’Det er historieløst af Litteraturredaktøren ...’

I sidste uges tillæg skrev Peter Nielsen i en kommentar til Rifbjergs død, der foreløbig har fået Hans Peter Lund og Ida Jessen til deltage i debatten

Rifbjergs (over)magt

At Klaus Rifbjerg var en litterær gigant står ikke til diskussion, men at han også indirekte i kraft af sin store dominans har været med til at skabe et mere ensidigt og snævert litteratursyn, er den anden side af hans store magt

Min ungdoms helt

Klaus Rifbjerg betragtede selv sine romaner som et sammenhængende værk, hvor brændstoffet var at være i uophørlig produktion og for hver bog at føje nye facetter til. I virkeligheden var det en livsstil

Den umættelige skaberlyst

Klaus Rifbjerg er her ikke mere. Er det muligt at dette livsoverskud i omgang og nærvær er slut, spørger Torben Brostrøm, som mindes vennen og kollegaen

Danmarks Rasmus Modsat

Måske skete der slet og ret det, som sker for alle store generationseksponenter, at tiderne overhaler dem. For Rifbjerg skete det ikke som digter. Men nok som debattør. Så længe tressermodernismen var toneangivende i kulturdebatten, boltrede han sig som en fisk i vandet, men allerede med '68-oprøret begyndte han at være lidt bagud for den nye toneangivende generation.

Sorgarbejde per roman

Der er blottede nerver nok i Kamilla Hega Holsts roman, men den savner fremdrift og økonomi. Den savner et klart greb

Prosastrøm om menneskeligt sammenbrud

Katrine Grünfelds nye roman 'Stormskader', der behandler kvindeligt sammenbrud på et bagtæppe af afsyrede møbler, klitroser og bølgesprøjt, fastholder desværre en stor del af de kønsklicheer, den foregiver at kæmpe imod

Sider

Mest læste

  1. Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  2. Svend Åge Madsen har skabt en smuk indre sammenhæng i sit værk ved en egensindig, ejendommelig, mærkværdig og bemærkelsesværdig bog, hvis vigtigste kvalitet er den samtidige og lige mærkbare tilstedeværelse af intellektuel gennemlysthed og følsom menneskekærlighed
  3. Katrine Marie Guldager er i sin nye roman, ’Et rigtigt liv’, en ekstremt rutineret bilist, der kører overskudsagtigt rundt i sin Volvo – jeg forstår bare ikke, hvor hun vil tage mig hen
  4. Dy Plambeck har skrevet en politisk kvinderoman, der vil tale om alt det, kvinder ellers helst skal tie om: fødsler, overrevne endetarmsåbninger, onani, sex, vold, had og druk. Det er ganske vidunderligt – og til tider lige lovlig programmatisk
  5. Jonas Eikas noveller om økonomi og ømhed er sci-fi som samtidskritik og hverken bare håbløs, alarmistisk dystopi eller verdensfjern utopi
  6. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  7. Jamal Bendahman beskriver følelsen af aldrig at føle sig hjemme nogen steder og er alt andet end orientalisme-fetich og sentimental
  8. ’Solar’ er en digterroman om at gå i hundene. Det er smuk og vild og visionær prosa