Emne

dansk litteratur

Slut med venstreorienteret enøjethed i dansk litteratur

I sit angreb på Sverige antyder Knausgård, at Danmark har en politisk mangfoldig forfatterstand. Men dansk litteratur har længe fået skyld for at være venstreorienteret. Først på det seneste er den blevet mere mangfoldig og decideret venstrefløjskritisk

Kvindehader

At Mette Høegs indlæg har fået så stor opmærksomhed siger selvfølgelig noget om behovet for at diskutere tidens stærke tendens til autobiografisk fiktion og formeksperimenter, men desværre siger det mest om niveauet af vores litterære offentlighed

Jeg kommer desværre altid 10 år for sent

»Jeg dukkede ikke op til brylluppet på Frederiksberg Rådhus i vistnok 1989. Her ventede rigtig mange fra blandt andet Information, hvor jeg arbejdede, på denne her enormt søde fyr, Morten. Han kom bare ikke«

Bogdebat: ’Det er historieløst af Litteraturredaktøren ...’

I sidste uges tillæg skrev Peter Nielsen i en kommentar til Rifbjergs død, der foreløbig har fået Hans Peter Lund og Ida Jessen til deltage i debatten

Rifbjergs (over)magt

At Klaus Rifbjerg var en litterær gigant står ikke til diskussion, men at han også indirekte i kraft af sin store dominans har været med til at skabe et mere ensidigt og snævert litteratursyn, er den anden side af hans store magt

Min ungdoms helt

Klaus Rifbjerg betragtede selv sine romaner som et sammenhængende værk, hvor brændstoffet var at være i uophørlig produktion og for hver bog at føje nye facetter til. I virkeligheden var det en livsstil

Den umættelige skaberlyst

Klaus Rifbjerg er her ikke mere. Er det muligt at dette livsoverskud i omgang og nærvær er slut, spørger Torben Brostrøm, som mindes vennen og kollegaen

Danmarks Rasmus Modsat

Måske skete der slet og ret det, som sker for alle store generationseksponenter, at tiderne overhaler dem. For Rifbjerg skete det ikke som digter. Men nok som debattør. Så længe tressermodernismen var toneangivende i kulturdebatten, boltrede han sig som en fisk i vandet, men allerede med '68-oprøret begyndte han at være lidt bagud for den nye toneangivende generation.

Sorgarbejde per roman

Der er blottede nerver nok i Kamilla Hega Holsts roman, men den savner fremdrift og økonomi. Den savner et klart greb

Prosastrøm om menneskeligt sammenbrud

Katrine Grünfelds nye roman 'Stormskader', der behandler kvindeligt sammenbrud på et bagtæppe af afsyrede møbler, klitroser og bølgesprøjt, fastholder desværre en stor del af de kønsklicheer, den foregiver at kæmpe imod

Sider

Mest læste

  1. I 2006 blev den politiske poesi for alvor vakt til live igen. Det skete blandt andet med udgivelsen af Mette Moestrups ’Kingsize’, skriver vores kritikere i sidste uges afsnit om den danske litteraturhistorie for det 21. århundrede. 13 år senere fortæller Mette Moestrup om, hvor magtpåliggende det føltes at skrive politisk, da det danske sprog begyndte at ændre betydning i midten af nullerne
  2. Hvad stod der egentlig i teksten, da Jørgen Leth i 2005 skrev: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«? Det, regeringens ikke-grønne finanslovsforslag og Mette Frederiksens bagudskuende åbningstale skal vi tale om i denne uges Radio Information
  3. Malene Lei Rabens bog ’Fruen’ om en både blomstrende og ondskabsfuld mor fra frigørelsens år har revner og sprækker. Derfra strømmer dens intensitet og fascination
  4. Kristian Bang Foss’ stort anlagte samtidsroman om et menneskes rejse igennem forskellige danske miljøer og samfundsklasser er sindssygt vellykket
  5. Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  6. Radio Information er på pletten igen. Denne uge om momssvindlere med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, Udkantslitteraturens genkomst i 2002, og om Ellen Trane Nørbys kamp mod Inger Støjberg
  7. Det er ikke sproget eller det potentielt grænseoverskridende, som gør Nikolaj Tange Langes debutroman interessant, men fremstillingen af de mange typer af forhold, der kan være mellem mennesker i et lille miljø
  8. Historien om nogle af 00’ernes store litterære rystelser begynder, da Claus Beck-Nielsen går på gaden som Claus Nielsen og bagefter skriver om det i Information. Dette er 1. del af Informations danske litteraturhistorie. Året er 2000