Emne

dansk litteratur

Hvepse i røven, kviksølv i munden

Nu vi taler om generationer hele tiden: her kommer et hovedværk i tiårets danske lyrik, og så passer den ikke ind nogen steder. Hvad fanden er det for noget?

Klassesamfundet lever i kunsten

Har Danmark en underklasse? En ny bog med titlen ’Det danske klassesamfund’ har igen sat gang i debatten med påstanden om, at det danske klassesamfund lever i bedste velgående. En ting er sikkert: I kunsten spiller arbejder- og underklassen en rolle. Information har talt med fire fagpersoner om, hvordan den nederste halvdel af samfundet skildres i film, musik, scenekunst og litteratur i 2012

’Bøj dig i den støv for den rigdom’

Et knaldhårdt greb styrer de ubehagelige løjer i Christina Hagens nyeste bog ’White Girl’ – der står ’digte’ udenpå, men det skal man ikke lade sig snyde af

Stine Pilgaard: Kærestesorg er ikke spildt

At der har været kærlighed, kan aldrig være andet end godt, og kan man vende tabet og vise taknemmelighed, er der mening i galskaben, siger Stine Pilgaard, debuterende forfatter, som ikke vil have sin roman sammenlignet med stand-up-komik, selv om den bliver det

Kulturelitens kynisme

Martin Kongstad beskriver i ny novellesamling den kreative klasses værdimæssige deroute og økonomiske optur – og tager sig selv med i karrusellen. I går blev han belønnet med Danske Banks debutantpris ved åbningen af Bogforum

Det handler om at udforske det uafgørlige

Hun dyrker naturvidenskaben og gør den nærværende i sine tekster. Amalie Smith er 23 år, færdiguddannet fra Forfatterskolen og klar til Filmskolen efter sommerferien

Theis Ørntoft: ’Verden er skizofren’

Opfattelsen af jeg’et som en kerne er misvisende, for man kan ikke adskille menneskets bevidsthed fra verden. Det mener Theis Ørntoft, der netop er blevet færdig på Forfatterskolen. Hans digte er et personligt opgør mod den vestlige verdens grundlæggende organisationsprincip – jeg'et

Så langt fra normalen

Kasper Nørgaard Thomsens tredje værk rummer en ambitiøs civilisationskritik, som dog drukner i indadvendt opstyltethed

Højt at klatre, bredt at skue

Kim Blæsbjerg panorerer i sin ny roman underholdende over fire generationers københavnere, deres samtid, deres hemmeligheder og deres fortællinger om sig selv og hinanden

'Jeg er ham for enden af cigaretten'

Jonas T. Bengtsson debuterer med en medrivende og noget demonstrativ roman om livet som skizofren paranoid

Sider

Mest læste

  1. Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  2. ’En linje i verden’ er en blændende beskrivelse af forbindelsen mellem landskab, menneske og erindring på Vestkysten
  3. Helt ærlige Niels Erling skriver i ’Til min far’ i slowmotion om sin fars terminale fase. Han gør det så enkelt, at det gør ondt
  4. ’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
  5. Det kan godt være, at vi i middelklassen kan ignorere de hjemløse, når vi passerer dem på gaden, men i Mikael Josephsens fremragende kollektivroman skal de træde frem i al deres uomgængelighed. Og det gør de
  6. ’Midlertidig opvartning’ skildrer store sorger og stille glæder i en kolonihaveforening på Vestegnen og minder om, hvor isoleret man kan blive i sit eget individuelle blik på verden
  7. 13 mænd og én kvinde. Det er den politisk bestemte kønsfordeling i den kanon af forfattere, som alle gymnasieelever skal igennem. Det vidner om, hvordan undervisningssystemet medvirker til at skrive kvinderne ud af vores fælles historie, skriver student Ditte Marie Stokholm Kær i dette debatindlæg
  8. Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction