Emne

dansk litteratur

Essay

Det er stadig kontroversielt, når forfattere tager parti

Hvis tildelingen af Montana-prisen til Lone Aburas understreger den engagerede litteraturs genkomst, så demonstrerede 2017’s markante debat om Christina Hagens ’Jungle’ den udbredte automatafvisning af et litteratursyn, der insisterer på at tage parti. Et genbesøg af både engagementsbegrebet og virakken er derfor på sin plads

Orissa-biblioteket er et formeksperiment på den allerbedste måde

Fire danske forfattere hylder og genskriver Ola Julens moderne klassiker ’Orissa’ på hver deres måde. Ingen lades uberørte
Anmeldelse

’Frådseri’ rykker ’Techno’ tæt på publikum med al sin eksplicitte, rå krop og sex

Den unge teaterinstruktør Sargun Oshanas kropsnære og stemmestærke iscenesættelse af Niels Henning Falk Jensbys roman ’Techno’ er et forfriskende forsøg på at mindske afstanden mellem publikum og de erfaringer, som teatret kan beskæftige sig med

Debutroman om livet i velfærdsstaten er den perfekte pastiche

Reimar Torkil Juuls debutroman om det på én gang fascinerende og fjollede forsøg på at forme det fælles liv i velfærdsstatens sociale boligbyggeri er usandsynligt udknaldet og usandsynligt underholdende. Om den også er mere end det, er mere uklart

Modstand mod at lade sig ophidse

Liv Sejrbo Lidegaards nye bog er af og til for overtydelig og bedst, når den driver roligt af sted, døsig og ufokuseret som den natur, hendes digte er så optaget af
Litteraturkommentar

Når formerne sprænges

Dengang som nu handler det om at lave litteratur, der sprænger formerne og sætter læseren i stand til at sanse og tænke på tværs af indgroet vane. Men når forfatterne her efter årtusindeskiftet igen lader fordomme svigte, hænger det ikke kun sammen med oplevelsen af en verden i kaos. Erik Skyum-Nielsen svarer igen på Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensens kommentar om hybrider i sidste uge
Anmeldelse

Nikolaj Zeuthens nye roman afslører voksenlivets ydmygelser, så det gør ondt

Det er banalt, når en mand nærmer sig de fyrre og må se i øjnene, at hans ungdom er forbi, og at hans indre talent er begrænset. Alligevel er det det værste af alt, og det udstiller Nikolaj Zeuthens usædvanligt vellykket i sin nye roman
Interview

Nikolaj Zeuthen: Det er svært at have alt for store tanker om sig selv, når man står og skurer lokum

I en ny roman, der bærer genrebetegnelsen ’prekær komedie’, er småbørnsfaren og forfatteren Stefan plaget af desperat bekræftelsessyge og store tanker om sig selv. Det er vi alle, mener romanens forfatter, Nikolaj Zeuthen: Den egostyrede kombination af frygt og begær er et menneskeligt grundvilkår, som det gælder om at tøjle
Anmeldelse

’Væbnet med ord og vinger’ er et respektfuldt digterportræt med en bedaget billedside

Torben Skjødt Jensens film om Michael Strunge giver ordet til den ikoniske firserdigters kolleger og venner, som taler fint om ham, mens en masse uoverbevisende visuelle greb distraherer

Lone Aburas modtager Montanas Litteraturpris 2017

Montanas Litteraturpris 2017 går til forfatteren Lone Aburas. Onsdag eftermiddag blev hun hyldet i en tætpakket festsal på Testrup Højskole på den sidste dag for ugekurset Tag og læs!, der arrangeres i samarbejde med Dagbladet Information

Sider

Mest læste

  1. Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
  2. Der er behov for et fundamentalt opgør med arbejdet som institution, mener forfatter Eskil Halberg, der selv har valgt et liv som delvis arbejdsfri. Ikke mindst venstrefløjen mangler at erkende, at arbejdet, som vi kender det, er i krise – og at det ikke repareres ved at smøre leverpostejsmadder
  3. Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne
  4. Efter 12 år er Knud Romer klar med den svære toer. Den er desværre ikke helt forløst: Der bliver skudt i både øst og vest, og trådene bliver aldrig samlet
  5. Bjørn Rasmussen er tilbage i »bedste romanform« i sin tredje roman ’Jeg er gråhvid’, skrev Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen i fredagens bogtillæg. Bjørn Rasmussens værker var en afgørende del af »den kropslige vending« i litteraturen, der fandt sted i starten af 10’erne. Og så skriver han ifølge en ny generation af digtere grænseløst om seksualitet og stigmatisering. Vi tegner et portræt af forfatterskabet
  6. ’Solar’ er en digterroman om at gå i hundene. Det er smuk og vild og visionær prosa
  7. Den før så generationstypiske forfatter har godhedsfuldt søgt at lægge (nogle af) attituderne fra sig og finde ind til en smertelig nøgternhed, men når han forsøger at anlægge globale og klimapolitiske perspektiver, genkender man kun alt for tydeligt den Karl Smart, som så ofte stak hovedet frem i debuten ’7/11’ og i selvmordsgalleriet ’Avatar’
  8. Der var lidt direktør Varnæs over den måde, det hidtil er foregået på i Gyldendal. Men en ny tids Mads Skjern meldte for nogle måneder siden sin ankomst. Og nu træder Johannes Riis tilbage som litterær direktør