Emne

dansk litteratur

»Egentlig er jeg glad, hvis man føler, at der er nogen, der ånder en i ansigtet, når man læser mit værk«

Pernille Abd-El Dayem, der nævnes i Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i dansk litteratur, arbejder ikke bevidst med at gøre sine værker klaustrofobiske. Det klaustrofobiske i hendes bog handler om et jeg, der ikke kan holde på sine egne former af ren og skær kærlighed, siger hun. Og så mener hun sagtens, at man kan finde et værk skrevet i 3. person, der føles selvoptaget

»Litteraturen er et sted, hvor urimeligheden og tvivlen og selvoptagetheden får lov til at udfolde sig«

Sondringen mellem selvoptagethed og selvbevidsthed er omsonst, mener forfatter Daniel Dalgaard, der i denne anden replik til Martin Bastkjærs essay om selvoptagethed i nyere dansk litteratur afviser, at litteraturen skulle være mere selvoptaget i dag end tidligere

8 gange 8 er lig med 64 er lig med Rasmus Nikolajsens fællesskab

Med Rasmus Nikolajsens systematiske omhu kan vi nu forsigtigt slå fast, at poesi er fællesskab
Anmeldelse

I sin nye bog ’Kældermennesker’ leverer Carsten Jensen blændende samtidsanalyser

Carsten Jensen har skrevet en ny samling af små analyser af tidsånden. Det er overrumplende læsning
Essay

Dvale, dominans og klaustrofobi

Jegets opmærksomhed på sig selv bliver i meget ny dansk litteratur så omfattende, at den kammer over i selvoptagethed. Martin Bastkjærs essay om selvbevidsthed i ny dansk litteratur – fra essaysamlingen ’De andres geometri – det intime, det maskuline og det åbne’

I Lykke-Pers søgen efter sig selv, finder vi næsten hele det seneste århundredes samfundsudvikling

Lykke-Per er et virkelig irriterende menneske. Han er selvoptaget, selvovervurderende, respektløs, hensynsløs, påståelig og utålmodig. Men det mest irriterende ved ham er selvfølgelig, at man genkender så meget af sig selv i ham. I anledningen af denne uges premiere på Bille Augusts filmatisering af Pontoppidans mesterværk af en samtidsroman, undersøger vi, hvad Pers skæbne kan sige os om både fortid og nutid. Pers skuffelser er nemlig vores egne

Radio Information har optur over den nye opbakning til klimaindsatsen!

Ulrik Dahlin fortæller om den danske venstrefløjs selvopgør, da russiske kampvogne rullede ind i Prag i 1968. Erik Skyum-Nielsen kommer forbi og er begejstret over Peter Adolphsens nye roman. Og så slår Rune Lykkeberg et slag for klimamarch den 8. september!

Hvordan skal kunsten reagere, når den vidunderlige sol pludselig bliver uhyggelig?

Klimaforandringerne er for alvor rykket ind i kunsten, og tendensen går på tværs af både generationer, stilarter og genrer. Men er man som kunstner moralsk forpligtet til at beskæftige sig med konsekvenserne af det ændrede klima? Og kan man overhovedet være politisk uden at blive propagandistisk? Vi afprøver spørgsmålet hos forfatterne

Peter Adolphsen fornyr originalt memoirelitteraturen med gakket katalog over alt det, han ikke kan huske

Med sin nye bog ’Jeg kan ikke huske’ finder Peter Adolphsen nullermænd i det åndelige pulterkammer, og det er slet og ret en fornøjelse at læse hans besynderlige bog. Man griner mere end man græder. Og man bliver hyppigt nostalgisk og vemodig

»Benny Andersen havde sit livssyn, og det holdt han fast ved«

Benny Andersen er død. Vi har bedt en forfatterkollega, en litterat og en tidligere forlagsmand om at se tilbage på det aftryk, han satte sig som digter og menneske

Sider

Mest læste

  1. I 2006 blev den politiske poesi for alvor vakt til live igen. Det skete blandt andet med udgivelsen af Mette Moestrups ’Kingsize’, skriver vores kritikere i sidste uges afsnit om den danske litteraturhistorie for det 21. århundrede. 13 år senere fortæller Mette Moestrup om, hvor magtpåliggende det føltes at skrive politisk, da det danske sprog begyndte at ændre betydning i midten af nullerne
  2. Hvad stod der egentlig i teksten, da Jørgen Leth i 2005 skrev: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«? Det, regeringens ikke-grønne finanslovsforslag og Mette Frederiksens bagudskuende åbningstale skal vi tale om i denne uges Radio Information
  3. Malene Lei Rabens bog ’Fruen’ om en både blomstrende og ondskabsfuld mor fra frigørelsens år har revner og sprækker. Derfra strømmer dens intensitet og fascination
  4. Kristian Bang Foss’ stort anlagte samtidsroman om et menneskes rejse igennem forskellige danske miljøer og samfundsklasser er sindssygt vellykket
  5. Hvilke romaner, digtsamlinger, fagbøger og ungdomsbøger har været de ypperligste i 2018? Her er kritikernes favoritter
  6. Radio Information er på pletten igen. Denne uge om momssvindlere med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, Udkantslitteraturens genkomst i 2002, og om Ellen Trane Nørbys kamp mod Inger Støjberg
  7. Det er ikke sproget eller det potentielt grænseoverskridende, som gør Nikolaj Tange Langes debutroman interessant, men fremstillingen af de mange typer af forhold, der kan være mellem mennesker i et lille miljø
  8. ’Kvinderne fra Thy’ er næsten som en veltømret, realistisk Maria Helleberg-roman. Den kalder sig selv en slægtsroman, men er den nu virkelig også det?