Emne

dansk litteratur

I 2008 sprang Anders Fogh Rasmussen ud som litterat

Med en tale for forfatteren Jens Smærup Sørensen flytter en statsminister i 2008 grænsen mellem politik og kunst

Mette Moestrup: »Hvorfor skrive politisk? Det har jo slet ikke hjulpet!«

I 2006 blev den politiske poesi for alvor vakt til live igen. Det skete blandt andet med udgivelsen af Mette Moestrups ’Kingsize’, skriver vores kritikere i sidste uges afsnit om den danske litteraturhistorie for det 21. århundrede. 13 år senere fortæller Mette Moestrup om, hvor magtpåliggende det føltes at skrive politisk, da det danske sprog begyndte at ændre betydning i midten af nullerne

Podcast: Uskøn åbningstale, ugrøn finanslov og ufin Jørgen Leth-debat

Hvad stod der egentlig i teksten, da Jørgen Leth i 2005 skrev: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret«? Det, regeringens ikke-grønne finanslovsforslag og Mette Frederiksens bagudskuende åbningstale skal vi tale om i denne uges Radio Information

Morten Søndergaard sætter digtene fri fra ordenes hospital

Gennem Morten Søndergaards blanding af fotobog, oversættelse, digtsamling går nødråbet: ’Hjælp mig med at blive et værdigt menneske’

Dennis Gade Kofod hepper på overnaturlige væsner

Dennis Gade Kofods overvejelser om, hvordan magi fungerer i fortællinger og landskaber er faktisk tit mere tankevækkende end selve folkesagnene i ’Det levende land’
20 før 20

I 2004 dukker Irakkrigen og verdenshistorien op i dansk skønlitteratur

En kontant afvisning af forfatteren som offentlig intellektuel – og af den progressive humanismes hykleriske engagement – kendetegnede meget dansk litteratur i kølvandet på Irakkrigen. Men det ændrede sig – verdenspolitikken fandt vej ind i romanerne og skubbede til især de yngre forfatteres billede af sig selv. Året er 2004

Rosinanteforfatter: Når mine to bøger udkommer i morgen, ophører mit samarbejde med Gyldendal

Jeg var forfatter hos Rosinante, og jeg har i dag meddelt Gyldendal, at når de to bøger, der udkommer fredag er ude, så ophører mit samarbejde med dem. Her er mine bevæggrunde

Når mor er både heks og helgen

Malene Lei Rabens bog ’Fruen’ om en både blomstrende og ondskabsfuld mor fra frigørelsens år har revner og sprækker. Derfra strømmer dens intensitet og fascination

Brevkassen: Jeg kan ikke udstå ny dansk poesi

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er det ’Den sure gamle læser’, der gerne vil vide, hvad det egentlig er, de unge digtere kan – for han fatter det ikke

Døden i Venedig, Brædstrup og alle vegne

Med særlig sensibilitet for sprog

Sider

Mest læste

  1. Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  2. ’En linje i verden’ er en blændende beskrivelse af forbindelsen mellem landskab, menneske og erindring på Vestkysten
  3. ’Hvis vi ikke taler om det’ er, ud over 30 siders vigtig udforskning af en gråzone og en #MeToo-episode, omtrent 330 siders opremsning af læsere, der har grædt til Leonora Christina Skovs bøger
  4. Helt ærlige Niels Erling skriver i ’Til min far’ i slowmotion om sin fars terminale fase. Han gør det så enkelt, at det gør ondt
  5. Det kan godt være, at vi i middelklassen kan ignorere de hjemløse, når vi passerer dem på gaden, men i Mikael Josephsens fremragende kollektivroman skal de træde frem i al deres uomgængelighed. Og det gør de
  6. ’Midlertidig opvartning’ skildrer store sorger og stille glæder i en kolonihaveforening på Vestegnen og minder om, hvor isoleret man kan blive i sit eget individuelle blik på verden
  7. Nanna Goul og Kamilla Löfström har udpeget de bedste danske bøger fra de første to årtier i dette årtusinde. I processen fandt de en voksende politisk bevidsthed, kollektivisme og humor. Og så er katastrofe og dystopi ikke længere ren science fiction
  8. Det er den på én gang fint poetiske og usentimentale tone, der gør Fine Gråbøls roman til en læseoplevelse, et sindslidelsens skatkammer