Emne

dansk lovgivning

Lad os besinde os, inden vi tvinger vaccinenægtere i husarrest

Adfærd, der lovreguleres, er normalt forbundet med en meget konkret risiko for skade på andre mennesker. Derfor er det vanskeligt at se, hvordan tvungen isolation af vaccinenægtere skulle være proportionelt og passende, skriver jurist Bror Christensen i dette debatindlæg

»Uforståeligt«: Justitsministeriet svigtede særligt ansvar i minkskandale, mener jurister

Justitsministeriet burde have lyttet til de alarmklokker, der ringede under minksagen, vurderer eksperter. Ministeriet har et særligt ansvar for, at en regering overholder loven

En problematisk og dårligt timet epidemilov

Vi har brug for en epidemilov, som sikrer handlekraft, men samtidig er demokratisk og respekterer borgernes frihedsrettigheder

Sagsbehandlerne er sat på en umulig opgave, når de skal vurdere handicapsager

Sagsbehandlerne skal leve op til så håbløse dokumentationskrav, når de behandler handicappede menneskers ansøgninger om tilskud til merudgifter, at det skader både samarbejdet mellem borger og kommune, tilliden til systemet og arbejdsglæden, skriver formand for KL’s Socialudvalg, Thomas Adelskov, i dette debatindlæg

Om der står ’samtykke’ eller ’frivillighed’ i den nye voldtægtsparagraf, er ikke det vigtige

Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg

4.868 lovændringer på 12 år gør fejl i sagsbehandlingen uundgåelige

Vi socialrådgivere skylder udsatte borgere den bedst tænkelige hjælp. Selv om vi gør alt, hvad vi kan for at følge med udviklingen i lovgivningen, er det nærmest umuligt på grund af de endeløse lovændringer, skriver Oskar Norrhäll i dette debatindlæg

Folketinget sviner straffeloven til med dets coronastraffe

Stopper det retspolitiske ræs mod bunden nogensinde? Der er intet i det store folketingsflertals ageren under behandlingen af sidste uges hastelov, der tyder på det. Den store hammer tages i brug, uanset om det er meningsfuldt eller ej, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg

Begræns hastværkslove til spørgsmål, der rent faktisk haster

Ikke alle dele af den netop vedtagne lov om forhøjede strafferammer for coronarelateret kriminalitet har karakter af liv eller død, og derfor burde det ikke have været medtaget i en hastelov, men tværtimod behandlet på normal vis med høring og tidsfrister mellem folketingsbehandlingerne

»Det er en sejr for alle voldtægtsofre«

I denne uge præsenterede justitsminister Nick Hækkerup Straffelovrådets anbefalinger til en ny voldtægtslov. Sophia Corydon blev i 2014 udsat for et seksuelt overgreb og ser den kommende lovændring som en sejr for alle voldtægtsofre

SF: Hurtcore mod mindreårige skal straffes som børneporno

Med nye fænomener som hurtcore skal vi sikre os, at straffeloven er tidssvarende, og at strafniveauet er, som det skal være. Vi mener at alt hurtcore skal straffes lige hårdt, uanset om der er et seksuelt motiv eller ej, skriver folketingsmedlemmerne Astrid Carøe, Karina Lorentzen Dehnhardt og Jacob Mark (SF) i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Der er ingen tvivl om, at baggrunden for tildækningsforbuddet er et ønske om at fjerne burka og niqab fra det offentlige rum. Men i en retsstat skal en lov ikke håndhæves ud fra en fornemmelse af, hvad det politiske flertal nok reelt ønskede. Den skal håndhæves ud fra det grundlag, lovgiverne har vedtaget loven på
  2. Adfærd, der lovreguleres, er normalt forbundet med en meget konkret risiko for skade på andre mennesker. Derfor er det vanskeligt at se, hvordan tvungen isolation af vaccinenægtere skulle være proportionelt og passende, skriver jurist Bror Christensen i dette debatindlæg
  3. Der er ikke længere modstand mod at ændre fokus og at udvide kriminaliseringen af voldtægt. Men der strides om ordvalget, og fronterne er trukket unødig skarpt op, skriver Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i dette debatindlæg
  4. Antallet af danske indsatte, som straffes med isolation, er eksploderet de seneste år. Men praksis på området lever efter alt at dømme ikke op til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er skrevet ind i dansk lovgivning. Det vurderer to eksperter
  5. Justitsministeriet burde have lyttet til de alarmklokker, der ringede under minksagen, vurderer eksperter. Ministeriet har et særligt ansvar for, at en regering overholder loven
  6. Folketingsmedlemmerne kan umuligt nå i dybden med de 38.588 dokumenter om året, der er en vigtig del lovgivningsarbejdet, og interesseorganisationer inddrages mindre i lovprocessen. Er det demokratisk forsvarligt, spørger medlemmer af Demokratikommissionen Lisbeth Knudsen og Chris Preuss i dette debatindlæg
  7. Stopper det retspolitiske ræs mod bunden nogensinde? Der er intet i det store folketingsflertals ageren under behandlingen af sidste uges hastelov, der tyder på det. Den store hammer tages i brug, uanset om det er meningsfuldt eller ej, skriver jurist og klummeskribent Anne Sofie Allarp i dette debatindlæg
  8. Endnu er det kun få sager, hvor parterne i en retssag har påberåbt sig en af de syv FN-konventioner, som måske skal inkorporeres i dansk lov. Forklaringen er måske, at en henvisning til en af FN-konventionerne sjældent får dommerne til at ændre en truffen afgørelse