Emne: dansk økonomi

Seneste artikler
Selv om krisen fik tusindvis af økonomer verden over til at tænke økonomi i nye baner, er det Katarina Juselius’ indtryk, at et nyt økonomisk paradigme, der betragter kriser og ubalancer som det normale i økonomien, stadig har lange udsigter.

Økonomerne sværger stadig til de teorier, som ikke kunne forudsige finanskrisen

Økonomiske kriser er langt fra sjældne, men det er svært at forudse og forebygge dem, hvis man udelukkende sværger til standardøkonomiske teorier, mener økonomen Katarina Juselius

Brug pengene på visionære investeringer frem for ineffektive skattelettelser

Mest af alt vil en lettelse af skatten i bunden netop blive en gave til danskerne. Det er en gave, der kommer til at koste rigtig mange penge
Det positive er, at finansministeren erkender, at de økonomiske modeller ikke er støbt i beton, siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted

Røde partier vil udvide opdatering af finansministerens regnemaskine

»Man tager ikke fat på elefanten i rummet: Nemlig hvordan man får beregnet, hvordan den offentlige sektor medvirker til at skabe velstand,« lyder kritikken af finansministerens opdatering af sin regnemaskine
Med den nye overenskomst får de danske industriarbejdere både flere penge og uddannelsesløft.

’Well, det går ganske fornuftigt for danske virksomheder og dansk økonomi’

Ny overenskomstaftale for industriarbejderne hæver mindstelønnen og giver mere uddannelse samt bedre muligheder for ældre og børnefamilier til at holde fri. Det er alt sammen resultatet af, at økonomien har det bedre
I globaliseringens æra har vi ikke været villige til at give de internationale organisationer den tilsvarende magt, der skal til for at beskytte klimaet, styre de multinationale selskaber og sikre indkomstfordelingen, mener Niels Kærgaard, der er jordbrugsøkonom, professor på Københavns Universitet, tidligere overvismand og til marts får  titel af professor emeritus.

’Erkendelsen af problemerne går så ekstremt langsomt’

Økonomiens globalisering har frisat kræfter og genskabt problemer, som de nationale velfærdsstater ellers havde fået under kontrol. I dag savner vi evnen til at styre – det rammer bl.a. landbruget, siger jordbrugsøkonomen, tidligere overvismand Niels Kærgård
Kronik
Trods finanskrise og eurokrise er beskæftigelsen nu højere end forudset i 2015-planen, som er fra 2007, skriver Mads Kieler, der er afdelingschef i Finansministeriet. Han oplyser, at antallet af ledige (inklusive aktiverede) er det laveste i 40 år, bortset fra de to år 2007-2008, hvor det danske arbejdsmarked var overophedet.

Politikerne kan godt stole på Finansministeriets regnedrenge

Når Finansministeriet gentagne gange har overvurderet væksten, skyldes det primært forhold uden for finanspolitisk rækkevidde. Beskæftigelsen vokser pænt, og ministeriets beregninger har hjulpet politikerne til at sikre højere beskæftigelse  
Kronik
Både den nuværende Venstre-regering og den forrige socialdemokratisk ledede regering har baseret deres økonomiske politik på, at opsvinget ville komme, og at arbejdsløsheden ville forsvinde af sig selv. Det har ikke været tilfældet, men alligevel fortsætter Finansministeriet med at anvende de samme økonomiske modeller. Her præsenterer Bjarne Corydon (S) finanslovsforliget i 2014.

Skæve samfundsøkonomiske modeller vildleder politikerne

Det er uforståeligt, at politikerne finder sig i at skulle udføre deres arbejde på baggrund af systematisk fejlbehæftede økonomiske prognoser fra Finansministeriet. Det gør det vanskeligt at lave reformer, der indfrier de mål, politikerne har med dem

Vejen til fremtiden er spærret

Bag økonomiske beregninger og politiske spil handler 2025-planen basalt set om at genetablere et tabt fremtidsbillede
Kronik
Alt for længe har topøkonomer, embedsmænd og professorer fæstnet deres lid til en verdensfjern regnemaskine. Det er på tide at vågne op og sige farvel til DREAM

Langt fra drøm til virkelighed i økonomisk politik

Alt for længe har topøkonomer, embedsmænd og professorer fæstnet deres lid til en verdensfjern regnemaskine. Det er på tide at vågne op og sige farvel til DREAM
Her er fem bud på, hvordan vi sætter hastigheden ned og stiller bankerne til ansvar – hvis altså politikerne tør

Kunstige penge perverterer den virkelige økonomi

Her er fem bud på, hvordan vi sætter hastigheden ned og stiller bankerne til ansvar – hvis altså politikerne tør

Sider

Mest læste

  1. Økonomiske kriser er langt fra sjældne, men det er svært at forudse og forebygge dem, hvis man udelukkende sværger til standardøkonomiske teorier, mener økonomen Katarina Juselius
  2. KRONIK: Hvis danske landmænd ophørte med at producere, ville nationalindkomsten i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Dansk økonomi har overlevet langt større fald. Under krisen 2008-2009 faldt den f.eks. med cirka fem pct.
  3. Verden er ved at drukne i gæld som følge af private bankers pengeskabelse, og det vil man nu gøre noget ved i Island og Schweiz – men hvad med Danmark? Skal dårlig regulering af finanssektoren fortsætte med at koste staten op mod 60 milliarder kroner om året?
  4. Det danske landbrug har i årevis bevæget sig mod større produktion og lavere indtjening i en fortsat konkurrence med andre lande. Men både den enkelte landmand og det danske samfund bliver tabere i det spil, vurderer to eksperter
  5. Mest af alt vil en lettelse af skatten i bunden netop blive en gave til danskerne. Det er en gave, der kommer til at koste rigtig mange penge
  6. Med en af Vestens højeste andele af befolkningen i beskæftigelse og overskud på betalingsbalancen er sandheden om dansk økonomi, at det går rigtig, rigtig godt. Det fastslår amerikansk økonom efter at have gået de danske nøgletal igennem i kølvandet på kritisk artikel om den danske velfærd i den amerikanske avis The New York Times
  7. I dag vil en række indbudte økonomer forklare Folketingets skatteudvalg, hvordan topskatten påvirker dansk økonomi. Nogle af dem har beregnet, at en afskaffelse af topskatten er vejen frem. Men reelt er der tale om usikre modelkonstruktioner. Den eneste sikre konsekvens er større ulighed
  8. Der er ingen grund til at frygte en voldsom økonomisk lussing eller omfattende tab af konkurrenceevne, hvis arbejdstiden sættes ned. Sker reduktionen i et roligt tempo, kan det skabe en bedre samfundsøkonomisk balance til fordel for alle