Emne

dansk politik

Ja tak til flere kontrolmuligheder

I både Statsløsekommissionen og Skattesagskommissionen har offentligheden indtil videre fået et unikt indblik i centraladministrationen

Der kommer altid en sporvogn og en Helveg til

Vi skifter minister, men vi kommer ikke til at skifte politik, lyder det fra udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen. Den tidligere journalist på Information samt radikal forhuds- og udenrigsordfører er det oplagte valg på posten, lyder det fra alle

Fritidspolitikere er sat skakmat

Lokale fritidspolitikere har ikke tid og ressourcer til at drive moderne storkommuner med milliardbugetter og tusindvis af ansatte. Magten glider over til embedsmænd og borgmestre, og det underminerer det lokale demokrati

Respekt, tak

LEDER

I politik som i kærlighed: Vi vælger dem, der ligner os selv

Nydanskere sætter ofte kryds ved kandidater med samme etniske baggrund som dem selv. Det kan gøre det lettere for indvandrerkandidater at kommer ind i byrådene, vurderer professor

Rygterne om EU’s magt er stærkt overdrevne

Det er en myte, at dansk lovgivning bliver dikteret af EU, fastslår eksperter. Men danske politikere har ofte ikke lyst til at vedgå, at de har magt, og det føles bekvemt at sende sorteper videre opad

Der er masser af magt at gå efter

Selv om kommunerne bestemmer over to tredjedele af vores velfærdsbudget, er deres magt ofte underkendt. Men udformningen af hverdagslivet er i høj grad styret af en kommunalbestyrelse – i en kamp om penge, interesser og ideologi

Ministre skal redegøre for antal aktindsigter

Samtlige ministre i regeringen bliver nu bedt om at oplyse antallet af aktindsigter, som er under behandling i deres ministerium, og oplyse, hvor mange som ikke forventes færdige, inden den ny offentlighedslov træder i kraft til januar

Løkke uden lys i lampen

I Folketingets nye spørgetime fik en veloplagt statsminister Thorning-Schmidt kastet mørke over sin forgænger

Uden rygrad

Det er mildest talt noget overraskende, at SRSF-regeringen end ikke har hævet sig over det niveau, den tidligere VK-regering gav i udviklingsbistand

Sider

Mest læste

  1. Jeg var endnu ikke født, da Island var en dansk koloni. Alligevel anklager Guðmundur Andri Thorsson mig for at opføre mig som en hoven, dansk koloniherre. Dermed kaster han sig ud i den velkendte fortælling om, at nulevende generationer bærer et ansvar for alle fortidens koloniale synder. Det bidrager ikke til andet end yderligere splittelse
  2. Vi islændinge er så få, så pæne og så langt væk, at vi tror, vi ikke behøver tage stilling til verdens store spørgsmål. Når islændingene har reageret så voldsomt på Pia Kjærsgaards besøg, skyldes det, at hun konfronterer os med den kendsgerning, at vi ikke bare kan se den anden vej, mens fascismen sniger sig ind i Europa
  3. Finansministeriets departementschef advarer mod politisk indblanding i ministeriets regnemetoder. Men regnemetoderne har altid været politiserede, siger tidligere chef for ministeriets økonomiske afdeling og løfter sløret for, hvordan Anders Fogh pressede embedsværket til at regne med dynamiske effekter af skattelettelser
  4. Københavns kulturborgmester, Niko Grünfeld, valgte denne uge at trække sig efter en masse ståhej om cv-fusk og ødsel kontorindretning. Og selv om sagen ikke var køn, så hører hans brøde trods alt til i den mildere ende af politiske grænseoverskridelser. Andre overlever langt, lange vildere ting. Her er fem eksempler på politikere, der blev siddende. Det er IKKE et inspirationskatalog
  5. Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det handler om politik, når han deltager i nytårskure for LøkkeFonden i Thyborøn. Men nu viser det sig, at arrangørerne hvert år har brugt nytårskurene til at holde politiske taler om fiskeriets udfordringer henvendt til Løkke, og at han i mindst ét tilfælde har svaret tilbage i sin egenskab af statsminister. Eksperter mener, statsministeren har et forklaringsproblem
  6. Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
  7. I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
  8. I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre