Emne

dansk politik

Den forhadte blokpolitik har fordele og ulemper – nu vil Mette Frederiksen af med den

Blokpolitikken i Danmark har i de seneste 25 år skabt både politisk stabilitet og politisk dødvande. Den kan synes umulig at bryde ud af, men lykkes det for Mette Frederiksen, kan der være stor gevinst at hente

Nu kan De Radikale vise, at de står for noget andet end de andre gamle magtpartier

Denne uge meddelte Socialdemokratiet, at de ikke vil i regering med De Radikale. De Radikale skal bruge bruddet til at lave et nyt oprør fra midten, tegne en stærkere social profil og understrege, at det faktisk går godt i Danmark. Det siger partiets tidligere minister, Lone Dybkjær

Radio Information om Socialdemokratiets enegang, De Radikales overlevelse og netavisen Pios uafhængighed

I denne uge skal vi tale om Socialdemokratiet. Både om Mette Frederiksens ønske om en etpartiregering; om De Radikales overlevelseshistorie; og om netavisen Pios forbindelser til sosserne. Med Rune Lykkeberg, David Rehling, Lasse Skou Andersen. Og så fortæller Mikka Tecza om vores pause fra Facebook

Flere og flere topembedsmænd er opdraget i Finansministeriet

En ny kortlægning viser, at stadig flere topembedsmænd i den offentlige sektor kommer med erfaring fra Finansministeriet. Udviklingen er ifølge iagttagere udtryk for, at en særlig økonomisk logik præger hele centraladministrationen, og det kan blive et problem, hvis andre fagligheder fortrænges

Søren Pape Poulsen skulle iføre sig uniform og håndhæve burkaforbuddet i den sociale virkelighed

Det nye forbud mod burka strider mod et politisk imperativ: Politikere skal kun lovgive på en måde, så de selv ville gå forrest i håndhævelsen af det

Hvis du måtte ændre én ting ved Grundloven, hvad skulle det så være?

Tirsdag er det grundlovsdag, hvor mange har fri, og Grundloven bliver fejret ved arrangementer over hele landet. Den nuværende grundlov er fra 1953. Er den stadigvæk tidssvarende – eller trænger den til et eftersyn? Seks af Folketingets partier giver her hver deres bud på én ændring

Jens Rohde: Jeg argumenterede så meget for Irak-krigen, at jeg til sidst selv troede på den

Med den tidligere Venstre-profil Jens Rohde som folketingskandidat får De Radikale en kontroversiel profil og en forventning om masser af taletid i medierne. I 00’erne var han Anders Foghs Rasmussens højre hånd og bannerfører for hans politik, men den tid har han lagt bag sig. I dag vil han være politiker for mindretallet

Ministerier bruger mørklægningsregel markant mindre – men der er ikke kommet mere åbenhed

Ministeriernes brug af den såkaldte generalklausul, der i undtagelsestilfælde kan bruges til at undtage dokumenter fra aktindsigt, er faldet til en fjerdedel, viser en opgørelse, som Information har udarbejdet. Men der er ikke kommet mere åbenhed, for ministerierne bruger bare andre regler, når de vil hemmeligholde dokumenter

Medlem af Alternativet: Elbæk kupper medlemsdemokratiet og får Å til at fremstå som en sekt

Alternativet er gennemsyret af en ureflekteret begejstringskultur, hvor intern kritik anses for upassende og bliver til et spørgsmål om loyalitet

Idépolitisk forår i Socialdemokratiet

Skrivekløen i partiet viser fornyet selvtillid i forhold til at formulere socialdemokratiske analyser og sammenhængende svar. Det forpligter naturligvis, hvis partiet vinder regeringsmagten ved det kommende folketingsvalg

Sider

Mest læste

  1. Formanden for Nye Borgerlige har fået en påfaldende heldig hjælpende hånd med at komme i medierne. Fremmedhadende demagoger bør ellers dækkes med skærpet kritisk sans
  2. Københavns kulturborgmester, Niko Grünfeld, valgte denne uge at trække sig efter en masse ståhej om cv-fusk og ødsel kontorindretning. Og selv om sagen ikke var køn, så hører hans brøde trods alt til i den mildere ende af politiske grænseoverskridelser. Andre overlever langt, lange vildere ting. Her er fem eksempler på politikere, der blev siddende. Det er IKKE et inspirationskatalog
  3. Mette Frederiksen lægger op til, at der skal være flere tvangsfjernelser. Men den linje kan få katastrofale følger for de familier, der rammes af myndighedernes fejl og manglende retssikkerhed
  4. Lars Løkke Rasmussen mener ikke, det handler om politik, når han deltager i nytårskure for LøkkeFonden i Thyborøn. Men nu viser det sig, at arrangørerne hvert år har brugt nytårskurene til at holde politiske taler om fiskeriets udfordringer henvendt til Løkke, og at han i mindst ét tilfælde har svaret tilbage i sin egenskab af statsminister. Eksperter mener, statsministeren har et forklaringsproblem
  5. Er det rimeligt at forlange, at man som led i at blive dansk statsborger skal trykke hånd med en kommunal repræsentant? Her på redaktionen kan vi ikke blive enige. Derfor har vi skrevet én leder, der argumenterer imod håndtrykket som lovkrav, og én, der argumenterer for
  6. I næste uge er det tre år siden, at flygtninge og migranter gik på motorvejene og skabte kaos i dele af Danmark: Skulle togkontrollørerne give flygtninge bøder? Kunne politiet flytte dem fra motorvejen? Hvordan kunne man som frivillig hjælpe dem? Ville de egentlig bare til Sverige? Og måtte de det?
  7. I kølvandet på professor emeritus Ove K. Pedersens nye bog om konkurrencestaten, indrømmer FTF-formand Bente Sorgenfrey, at fagbevægelsen har et ansvar for at have skabt uhensigtsmæssige modsætninger mellem f.eks. kolde og varme hænder. Til gengæld har hun også et bud på, hvordan vi kommer videre
  8. Statsministeren bliver indkaldt til samråd efter nye afsløringer om, hvad der foregår ved nytårskure, hvor der samles penge ind til Løkkefonden. Politikere fra DF og oppositionen er trætte af, at sandheden skal hives ud af statsministeren bid for bid