Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

dansk slaverihistorie

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Kommentar
9. marts 2022

Akademiraadet hylder hverken Frederik V, enevælden eller kolonitiden. Det hylder kunsten

Når Akademiraadet holder den årlige stiftelsesfest på Charlottenborg, er det en fejring af, at kunsten med akademiet for første gang fik en væsentlig rolle i samfundet. Vi fejrer ikke Frederik V, men at udradere ham fra historien gavner heller ingen, skriver de 12 medlemmer af Akademiraadet i denne replik
Akademiraadet er blevet kritiseret for at fejre enevældskongen Frederik V ved de årlige stiftelsesfester, som afholdes blandt andet her i festsalen på Charlottenborg. Medlemmerne afviser kritikken i denne kommentar.
Kronik
28. februar 2022

Det er en hyldest til Danmarks største slavekonge, når der er stiftelsesfest på Kunstakademiet

Den årlige stiftelsesfest på Kunstakademiet er befalet af Frederik V og afholdes på hans fødselsdag. Frederik V har lagt navn til vores mørkeste kolonihistorie og kan næppe tage æren for datidens kulturelle tiltag. Alligevel bifalder både Kulturministeriet og Kongehuset fejringen, skriver cand.phil. i kunstformidling Helle Bolther Christensen
Busten af Frederik V, der blot var en kopi af en anden kopi i gips, endte sine dage i Københavns Havn, men der findes andre buster af ham på Kunstakademiet.
Leder
23. november 2021

Lad os få uenigheder med på det nye kolonihistoriske museum, tak!

Fortiden kan gøre folk meget sure. Det gælder også den arbejdsgruppe, der skal belyse, hvordan Danmarks kolonihistorie skal formidles. Gid man havde en form for institution, hvor netop den slags diskussioner kunne foldes ud …
Vestindisk Pakhus blev bygget som lagerbygning for de koloniprodukter, der blev hjemført fra de Vestindiske Øer. Det var især kaffe samt sukker, korn og byggematerialer.
Baggrund
19. november 2021

»White innocence«, usaglig aktivisme og undskyldninger. Her står kampen om et dansk kolonimuseum

Betyder det noget for et fremtidigt kolonimuseum, om slavegjorte mennesker har arbejdet der? Hvorfor beskylder forskerne i en regeringsnedsat arbejdsgruppe hinanden for mangel på faglighed? Vi udreder trådene i diskussionen af, hvordan Danmarks kolonihistorie skal skrives
Betyder det noget for et fremtidigt kolonimuseum, om slavegjorte mennesker har arbejdet der? Hvorfor beskylder forskerne i en regeringsnedsat arbejdsgruppe hinanden for mangel på faglighed? Vi udreder trådene i diskussionen af, hvordan Danmarks kolonihistorie skal skrives
Historie
26. juni 2021

I 1777 flygtede en kvinde fra sin slaveejer i Dansk Vestindien. Her er et bud på, hvordan det gik hende

De slavegjortes egne erfaringer er i høj grad fraværende i kildematerialet fra Danmarks kolonitid. Hvis vi ikke vil stå tilbage med et ufuldstændigt billede af vores historie, bliver vi nødt til at skrive deres perspektiv frem. Her er et bud på, hvordan det kan gøres
Fortet Christiansværn på Sankt Croix i en gengivelse fra 1815.
Interview
18. december 2020

Debutantprismodtager: Frygten for sorte mennesker er en vigtig underliggende del af racismen

Sofie Malmborg moraliserer ikke i sin historiske roman om slavehandleren Frederik Bargum, som hun i år vandt Bogforums debutantpris for. Men hun interesserer sig for, hvad moral er, og hvordan den forandrer sig gennem tiden. Og for at udbrede viden om dansk kolonihistorie
Det, Sofie Malmborg har prøvet at undersøge med ’Bagums synder’, er, hvilken mentalitet eller menneskesyn der skulle til, for at man kunne se på slavehandlen som en hvilken som helst anden forretning.
Anmeldelse
4. december 2020

Sofie Malmborgs debutroman om slavehandler Bargum er ikke bare god – den er grum

Vinderen af Bogforums Debutantpris 2020 skriver så sanseligt, at anmelderen føler sig transporteret direkte til 1700-tallets latriner og silkeærmer. Fortællingen om slavehandler Bargum er et fremragende eksempel på, at kunsten kan gøre os klogere på fortiden og de tråde, den trækker til nutiden
Der er masser af krop og kopulation i Sofie Malmborgs debutroman ’Bargums synder’, men det bliver ikke insisterende latrinært; snarere er der en opmærksomhed mod lugte, lyde og fingerspidsfornemmelser, der maner det sene 1700-tal frem i lys lue.
Læserbrev
20. november 2020

Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie

Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg
Busten i havnen
20. november 2020

Kunstværk eller hærværk? Vi giver dig overblik over sagen om Kunstakademiet og den druknede buste

Hvad er op og ned i den omdiskuterede sag om den stjålne og druknede Frederik V-buste fra Det Kongelige Danske Kunstakademi? Var det et uvurderligt kunstværk eller en ubetydelig kopi? Hvorfor er en institutleder blevet bortvist? Og hænger det sammen med al den ballade, der har været den seneste tid om akademiet? Læs svarene her
Hvad er op og ned i den omdiskuterede sag om den stjålne og druknede Frederik V-buste fra Det Kongelige Danske Kunstakademi? Var det et uvurderligt kunstværk eller en ubetydelig kopi? Hvorfor er en institutleder blevet bortvist? Og hænger det sammen med al den ballade, der har været den seneste tid om akademiet? Læs svarene her
Læserbrev
3. august 2020

Lad os bevare statuer af fortidens magthavere

Spørgsmålet om, hvorvidt statuer skal fjernes har i den seneste tid været diskuteret i hele verden. Også i Danmark har det givet anledning til debat. Men statuerne bør ikke fjernes, da de både viser os fortidens værdier og repræsenterer smukt håndværk, skriver kunstner Bjørn Poulsen i dette debatindlæg

Sider

  • Kolonimagt
    3. januar 2015

    Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?

    Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
    Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
  • Kolonimagt
    18. december 2015

    Slaveland Danmark

    Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
    I disse dage i 1792 sikrede daværende finansminister Ernst Schimmelmann sig en plads i danmarkshistorien som afskaffer af slavehandlen, men det er en sandhed med modifikationer
  • Kronik
    28. februar 2022

    Det er en hyldest til Danmarks største slavekonge, når der er stiftelsesfest på Kunstakademiet

    Den årlige stiftelsesfest på Kunstakademiet er befalet af Frederik V og afholdes på hans fødselsdag. Frederik V har lagt navn til vores mørkeste kolonihistorie og kan næppe tage æren for datidens kulturelle tiltag. Alligevel bifalder både Kulturministeriet og Kongehuset fejringen, skriver cand.phil. i kunstformidling Helle Bolther Christensen
    Busten af Frederik V, der blot var en kopi af en anden kopi i gips, endte sine dage i Københavns Havn, men der findes andre buster af ham på Kunstakademiet.
  • Note
    2. juni 2003

    Slaveriets historie

  • Kronik
    12. januar 2017

    Ingen undskyldning til Dansk Vestindien i mit navn

    Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
    Fest i gaden på St. Croix en gang mellem 1888 og 1893.
  • Læserbrev
    20. november 2020

    Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie

    Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg
  • Baggrund
    19. januar 2015

    Det var en god tid for Danmark ...

    Danskere er i mange år blevet undervist ud fra mangelfuldt undervisningsmateriale i forhold til Danmarks kolonihistorie. Men de seneste 10-15 år er der sket et markant skifte. Nyere undervisningsmateriale til folkeskolen behandler emnet nøgternt, nuanceret og uden nostalgi, mener forskere
    Litografi af havnen i Christiansted på St. Croix midt i 1800-tallet
  • Interview
    18. december 2020

    Debutantprismodtager: Frygten for sorte mennesker er en vigtig underliggende del af racismen

    Sofie Malmborg moraliserer ikke i sin historiske roman om slavehandleren Frederik Bargum, som hun i år vandt Bogforums debutantpris for. Men hun interesserer sig for, hvad moral er, og hvordan den forandrer sig gennem tiden. Og for at udbrede viden om dansk kolonihistorie
    Det, Sofie Malmborg har prøvet at undersøge med ’Bagums synder’, er, hvilken mentalitet eller menneskesyn der skulle til, for at man kunne se på slavehandlen som en hvilken som helst anden forretning.