Emne

dansk slaverihistorie

Debutantprismodtager: Frygten for sorte mennesker er en vigtig underliggende del af racismen

Sofie Malmborg moraliserer ikke i sin historiske roman om slavehandleren Frederik Bargum, som hun i år vandt Bogforums debutantpris for. Men hun interesserer sig for, hvad moral er, og hvordan den forandrer sig gennem tiden. Og for at udbrede viden om dansk kolonihistorie

Sofie Malmborgs debutroman om slavehandler Bargum er ikke bare god – den er grum

Vinderen af Bogforums Debutantpris 2020 skriver så sanseligt, at anmelderen føler sig transporteret direkte til 1700-tallets latriner og silkeærmer. Fortællingen om slavehandler Bargum er et fremragende eksempel på, at kunsten kan gøre os klogere på fortiden og de tråde, den trækker til nutiden

Slavekongen Frederik V skulle i havnen, så vi får øjnene op for vores kolonihistorie

Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg

Kunstværk eller hærværk? Vi giver dig overblik over sagen om Kunstakademiet og den druknede buste

Hvad er op og ned i den omdiskuterede sag om den stjålne og druknede Frederik V-buste fra Det Kongelige Danske Kunstakademi? Var det et uvurderligt kunstværk eller en ubetydelig kopi? Hvorfor er en institutleder blevet bortvist? Og hænger det sammen med al den ballade, der har været den seneste tid om akademiet? Læs svarene her

Lad os bevare statuer af fortidens magthavere

Spørgsmålet om, hvorvidt statuer skal fjernes har i den seneste tid været diskuteret i hele verden. Også i Danmark har det givet anledning til debat. Men statuerne bør ikke fjernes, da de både viser os fortidens værdier og repræsenterer smukt håndværk, skriver kunstner Bjørn Poulsen i dette debatindlæg

Giv Danmark et kolonihistorisk museum, og gør alvor af opgøret med slavehandlen

I hjertet af København ligger Vestindisk Pakhus, der ud over at rumme Den Kgl. Afstøbningssamling er et fysisk vidnesbyrd om Danmarks fortid som slavenation. Ved at gøre det til kolonihistorisk museum, ville vi ikke bare blive klogere på fortidens racisme, men også i stand til at diskutere nutidige forhold i for eksempel Grønland

HBO fjerner ’Borte med blæsten’. Hvad skal ellers fjernes?

Boller i karry, basketball, Marienborg, Christian V, Cavlingprisen, Emma Gad ... alt er i spil i kampen om fortiden

Det vi ikke ser

Om 100 år vil vi måske se tilbage på nutiden, som vi nu ser tilbage på kolonitiden og trekantshandel.

Mich Vraas medrivende drama om Peter von Scholten er også en diskussion af vores nationale moral og identitet

Mich Vraa tegner i ’Peters kærlighed’ et levende billede af slavetiden på Dansk Vestindien og fremskriver på litterær vis et originalt bud på en af vores mest kontroversielle historiske skikkelser

Kolonihistorien er svær at slæbe på

Er historien om Danmark som kolonimagt et overstået kapitel, som vi kan kigge tilbage på, klogere end dengang? Eller hjemsøger historien os stadig, indfiltret i det moderne liv? Udstillingen ’Kolonihistorier – magt og afmagt’ har ikke et entydigt svar, men lægger op til debat om historien og dens konsekvenser

Sider

Mest læste

  1. Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
  2. Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
  3. Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  4. Danmark skal skamme sig – over vores fortid som et lille USA med slaver og som et lille Storbritannien med kolonialisme. Og vi skammer os over det, vi ikke selv har gjort
  5. Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
  6. På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortiden
  7. Informations kunstredaktør vil have os til at sone Danmarks slavehandlende fortid med accept i stedet for at ødelægge kunstværker. Men vores sorte fortid er et uafsluttet kapitel, som trækker tråde til nutiden – og som busteaktionen rejser en nødvendig debat om, skriver Lotte Faarup i dette debatindlæg