Emne

dansk slaverihistorie

Det vi ikke ser

Om 100 år vil vi måske se tilbage på nutiden, som vi nu ser tilbage på kolonitiden og trekantshandel.

Et medrivende drama om Peter von Scholten er også en diskussion af vores nationale moral og identitet

Mich Vraa tegner i ’Peters kærlighed’ et levende billede af slavetiden på Dansk Vestindien og fremskriver på litterær vis et originalt bud på en af vores mest kontroversielle historiske skikkelser

Kolonihistorien er svær at slæbe på

Er historien om Danmark som kolonimagt et overstået kapitel, som vi kan kigge tilbage på, klogere end dengang? Eller hjemsøger historien os stadig, indfiltret i det moderne liv? Udstillingen ’Kolonihistorier – magt og afmagt’ har ikke et entydigt svar, men lægger op til debat om historien og dens konsekvenser

Hvem har retten til at fortolke slaveriet?

En sexet hippiefestival på Stevns er endt med rasende diskussioner mellem antiracistiske aktivister og sexpositivister. Årsag: et ’edgy slavemarked’ med lumre undertoner

Slavehistoriske mindeplader venter på at blive hængt op

Hvem sagde hvad, hvornår og hvorfor? Vi gengiver ugens vigtigste, sjoveste, underligste eller mest overraskende kulturdebat

Kolonial undskyldning

Læserbrev

Kongehuset bør undskylde slaveriet

Læserbrev

Kolonitid: Vækst og fiasko som national identitet

Salget for 100 år siden af De Vestindiske Øer er langt fra hele historien om et sammenbrud for Danmark som imperium. Det sammenbrud har været en fast bestanddel af danmarkshistorien, siden Valdemarerne kulminerede for 800 år siden

Har man magt, kan man undlade at undskylde. Men ofre har det med at svare igen

Traumer kan gå i arv fra generation til generation. Det er almen viden hos professionelle, der arbejder med traumatiserede mennesker. Vi ved også, at en undskyldning fra krænkeren er første skridt ud af traumerne. Men danske politikere har tilsyneladende aldrig hørt om den simple sammenhæng

Hvad blev der lige af hovedpersonen?

Alex Frank Larsens såkaldt dokumentariske bog om slavedrengen Badin forsvinder næsten i den lidt ujævne og mærkeligt disponerede fremstilling

Sider

Mest læste

  1. Fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Mens mange lande har forladt kolonitidens billedkultur, dyrkes nostalgien i Danmark, hvor erindringen om tiden som slavenation er stort set ikkeeksisterende, siger forsker
  2. Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  3. Ingen nulevende dansk statsborger eller den nuværende danske stat har haft andel i slavetiden. Indbyggerne i Vestindien har ikke selv været slaver. Derfor giver kravet om, at Danmark skal undskylde for sin kolonifortid ingen mening
  4. Op til hundredåret for salget af de vestindiske øer er der blevet fortalt den ene historie efter den anden om kolonitiden, trekantshandlen, og om, hvorvidt Danmark skal sige undskyld. Men hvem er det egentlig, der bor på øerne i dag, og hvordan ser de på jubilæet? Vi har talt med en række beboere
  5. Læserbrev
  6. Danskere er i mange år blevet undervist ud fra mangelfuldt undervisningsmateriale i forhold til Danmarks kolonihistorie. Men de seneste 10-15 år er der sket et markant skifte. Nyere undervisningsmateriale til folkeskolen behandler emnet nøgternt, nuanceret og uden nostalgi, mener forskere
  7. På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortiden