Emne

danske jøder

Engang havde mormor vandrørsarme

Som mormor ligger der i sin plejehjemsseng, er Auschwitz et underligt kapitel, der på en gang er en parentes i hendes liv, og det, der kom til at definere og angive retning for det. Og for vores andres liv. En allestedsnærværende parentes. Der nogle gange slår os omkuld, og andre gange ligger så uendeligt langt væk

’Eksklusion vil aldrig være en langtigsholdbar løsning’

Fejringen af 70-årsdagen for redningsaktionen af danske jøder har ikke kun været genstand for national stolthed. Mens indsatsen er blevet hyldet i udlandet, har jubilæet indledt en samfundsdebat om i, hvor høj grad danskernes handlinger var motiveret af medmenneskelighed

Oktober 1943

Jødernes redning står tilbage som et resultat af en samarbejdspolitik, der opbød alt det modsatte af alt det, vi med jødeaktionen gerne vil huskes for. Vi gik ikke op mod overmagten. Overmagten accepterede, at vi gik op mod den

Hjemstavnshistorikernes parade

Danske historikere er glade for at fortælle om redningen af jøderne, og om hvordan samarbejdspolitikerne medvirkede til deres frelse. Det er en hjemstavnshistorisk beretning, som trænger til en grundig revision

Kampen om jøderne

I oktober for 70 år siden lykkedes det hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige og undgå den skæbne i de tyske kz-lejre, som ramte Europas jøder under de nazistiske myrderier. Men hvad fortæller historien om de danske jøder og dem, der hjalp dem? Er det en historie om helte og modstand, om krigens kræmmere, om skamløs opportunisme – eller lidt af det hele?

’Landsmænd, hold jer ranke!’

Med afsæt i samtidige kilder har Bo Lidegaard i ’Landsmænd’ genfortalt og nytolket det dramatiske forløb omkring de danske jøders flugt i efteråret 1943. Bogen er bygget op over 14 kapitler, der hver dækker begivenhederne en enkelt dag. Kronikken er et let redigeret uddrag af kapitlet fra lørdag den 2. oktober, dagen efter tyskernes aktion

Sider

Mest læste

  1. Da Simon Fish og hans datter, Anette, kom til landet i 1973 som udstødte kulturjøder, anstrengte de sig for at lægge Polen bag sig. Men ikke alle nye traditioner gled ned lige let
  2. I oktober for 70 år siden lykkedes det hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige og undgå den skæbne i de tyske kz-lejre, som ramte Europas jøder under de nazistiske myrderier. Men hvad fortæller historien om de danske jøder og dem, der hjalp dem? Er det en historie om helte og modstand, om krigens kræmmere, om skamløs opportunisme – eller lidt af det hele?
  3. Den danske Anden Verdenskrigs-film ’Fuglene over sundet’ er en nærsynet film. På godt og ondt. Godt fordi vi lever os ind i de jødiske flygtninges angst. Ondt fordi vi går glip af de større perspektiver
  4. Mine børn er jødiske – men jeg er lavet af leverpostej, har blå øjne og er døbt. Jeg var ikke forberedt på denne situation. Jeg var ikke forberedt på, at jeg skulle iføre mig skudsikker vest for at passe på dem
  5. Den bedste beskyttelse af det jødiske folk er ikke politisk omklamring i skåltaler fra Dansk Folkeparti. Det er derimod institutionaliserede indskrevne rettigheder om alle individers ukrænkelige værdighed. Rettigheder, som Dansk Folkeparti prøver at undergrave
  6. Danske historikere er glade for at fortælle om redningen af jøderne, og om hvordan samarbejdspolitikerne medvirkede til deres frelse. Det er en hjemstavnshistorisk beretning, som trænger til en grundig revision
  7. Som mormor ligger der i sin plejehjemsseng, er Auschwitz et underligt kapitel, der på en gang er en parentes i hendes liv, og det, der kom til at definere og angive retning for det. Og for vores andres liv. En allestedsnærværende parentes. Der nogle gange slår os omkuld, og andre gange ligger så uendeligt langt væk
  8. Selv om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har eksisteret i snart 70 år, findes jødehadet stadig – selv i Danmark. Der er derfor ingen modsætning mellem DF’s ønske om dels at beskytte danske jøder, dels at vinke farvel til konventionen