Emne

danskernes kulturforbrug

Interview
11. juli 2022

Jytte Abildstrøm om at gøre Frederiksberg Have til et biodynamisk landbrug – og andre ukuelige håb

Aktivisten og multikunstneren har en ukuelig tro på fremtiden, siger hun – og på, at vi i fællesskab er i stand til at ændre fortidens fejl
Aktivisten og multikunstneren har en ukuelig tro på fremtiden, siger hun – og på, at vi i fællesskab er i stand til at ændre fortidens fejl
Læserbrev
29. april 2022

Folkekirken er en god forretning for staten. Og kulturtilbuddene betales ikke af statskassen

Kritikken af folkekirken som kulturformidler bygger på en forkert præmis om, at kirkens kulturliv finansieres af statskassen. Men det er kirkeskatten, der betaler for kulturen – ikke statens tilskud. Tværtimod løser kirken vigtige opgaver for staten, skriver tidligere provst Peter Holm i denne replik
Kommentar
9. oktober 2021

Danmark har verdens højeste moms på bøger. Hvis resten af Europa kan sænke den, kan vi også

Med en bogmoms på 25 procent er Danmark indehaver af verdens højeste bogmoms. Det er helt skørt, når alle andre europæiske lande har sænket deres, og når bogbranchen er så vigtig som samfundsbærende og dannelsesfremmende institution, skriver cand.mag. i litteraturhistorie, Mau Lindow Tarbensen, i dette debatindlæg
En sænket bogmoms vil ramme økonomisk skævt inden for bogbranchen, men den vil alligevel bidrage positivt over hele linjen. Det mener cand.mag. i litteraturhistorie Mau Lindow Tarbensen.
Klumme
17. september 2021

Filmredaktøren skal holde sig fra ’all things american’ i en måned, og han er stiv af skræk

I de næste fire uger må Informations filmredaktør ikke se amerikanske film eller serier – eller nyde andre former for amerikansk kunst og kultur. Det er et led i en kulturel afgiftning, som er særligt skræmmende for et barn af Star Wars og Indiana Jones
I de næste fire uger må Informations filmredaktør ikke se amerikanske film eller serier – eller nyde andre former for amerikansk kunst og kultur. Det er et led i en kulturel afgiftning, som er særligt skræmmende for et barn af Star Wars og Indiana Jones
Kommentar
15. september 2021

Selvfølgelig vil DR stadig lave nørdet kulturjournalistik, der går i dybden

Det passer ikke, at vi i DR kun laver små og sjove kulturprogrammer til unge. Nej, tværtimod har vi en ambition om både at skabe programmer, der åbner kulturen op for de mange og mere dybdegående kulturprogrammer til særligt interesserede, skriver programchef i DR Lisbeth Langwadt i dette debatindlæg
DR laver allerede ’nørdet’ indhold som eksempelvis litteraturprogrammet Fokusgruppen, skriver programchef Lisbeth Langwadt.
Kommentar
27. august 2021

Ja tak til flere tal og fakta i debatten om kunsten og kultur

At ord fylder mere end tal i debatter på kulturområdet, er ingen hemmelighed. Hvis et kommende analyseinstitut kunne bringe lidt flere data og fakta på bordet, ville det absolut ikke gøre noget
Der er brug for flere data i debatten om kulturlivets økonomi og vilkår, derfor er et analyseinstitut en god idé, selv om kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at kultur bør anerkendes som noget, »der ikke kan måles og vejes«
Kronik
22. august 2020

Film er til for at få dig til at tænke, ikke slå hjernen fra

Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
Hvorfor ser vi film og serier? Er det for at koble af og chille? Eller handler om at opnå lærdom og perspektiv?
Klumme
6. maj 2020

Når vi vælger Netflix frem for bøger, lægger vi den uafhængige litteratur i graven

Boghandlerne bløder i hele Skandinavien. Kun få kan i dag leve af at være forfattere: Enten skal man skrive bestsellerkrimier eller leve af legater. Litteraturen bliver mere afhængig af statens penge, og færre tør udfordre ’den gode smag’, skriver kulturskribent og forfatter Åsa Linderborg i dette debatindlæg
’Man kunne tro, at bogmediet ville opleve opsving, når middelklassen må arbejde hjemmefra, og at flere ville gribe bogen som en slags flugt ind i andre verdener. Det sker tydeligvis ikke,’ skriver Åsa Linderborg i denne klumme med henvisning til lukningen af Arnold Buscks 29 forretninger i Danmark og et markant faldende bogsalg i både Sverige og Norge.
Leder
6. april 2020

En million danskeres fællessang viser forbindelsen mellem kulturens økonomi og nødvendighed

Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
Hver morgen står 200.000 danskere foran deres fjersyn og synger sammen. Det er blevet en begivenhed, der samler Danmark. Og det er et eksempel på, at under coronakrisen er forbindelsen mellem kulturpolitik og den anvendte kultur tydeligere, end den længe har været.
Kommentar
14. februar 2020

Vi er skeptiske over for Jane Fondas smykkevaner, men dåner over Christian IV’s

På kulturredaktionen hopper vi i Christian IX og dronning Louises udstillingsaktuelle champagnekøler, for vi er ikke færdige med at glæde os over, at ’Parasite’ vandt en Oscar for bedste film og overhalede amerikanerne, der har travlt med at lave tomme statements
Vi er tilbøjelige til at tilgive Jane Fonda for hendes tomme gestus om bæredygtige smykker på instagram, for det var hende, der overrakte oscarprisen for bedste film til ’Parasite’.

Sider

  • Interview
    11. juli 2022

    Jytte Abildstrøm om at gøre Frederiksberg Have til et biodynamisk landbrug – og andre ukuelige håb

    Aktivisten og multikunstneren har en ukuelig tro på fremtiden, siger hun – og på, at vi i fællesskab er i stand til at ændre fortidens fejl
    Aktivisten og multikunstneren har en ukuelig tro på fremtiden, siger hun – og på, at vi i fællesskab er i stand til at ændre fortidens fejl
  • Klumme
    18. januar 2020

    Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad

    Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
    Forskellige variationer af Mnemosyne-sommerfuglen.
  • Feature
    26. april 2019

    Hvornår har du sidst grædt?

    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i TV, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  • Kommentar
    9. oktober 2021

    Danmark har verdens højeste moms på bøger. Hvis resten af Europa kan sænke den, kan vi også

    Med en bogmoms på 25 procent er Danmark indehaver af verdens højeste bogmoms. Det er helt skørt, når alle andre europæiske lande har sænket deres, og når bogbranchen er så vigtig som samfundsbærende og dannelsesfremmende institution, skriver cand.mag. i litteraturhistorie, Mau Lindow Tarbensen, i dette debatindlæg
    En sænket bogmoms vil ramme økonomisk skævt inden for bogbranchen, men den vil alligevel bidrage positivt over hele linjen. Det mener cand.mag. i litteraturhistorie Mau Lindow Tarbensen.
  • Kronik
    22. august 2020

    Film er til for at få dig til at tænke, ikke slå hjernen fra

    Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
    Hvorfor ser vi film og serier? Er det for at koble af og chille? Eller handler om at opnå lærdom og perspektiv?
  • Læserbrev
    29. april 2022

    Folkekirken er en god forretning for staten. Og kulturtilbuddene betales ikke af statskassen

    Kritikken af folkekirken som kulturformidler bygger på en forkert præmis om, at kirkens kulturliv finansieres af statskassen. Men det er kirkeskatten, der betaler for kulturen – ikke statens tilskud. Tværtimod løser kirken vigtige opgaver for staten, skriver tidligere provst Peter Holm i denne replik
  • Baggrund
    29. august 2018

    »Vi skal ikke uddanne episodeforfattere til tv-serier, vi skal uddanne hovedforfatterne«

    Der er uenighed om, hvordan fremtidens filmskole skal se ud. Rektor for Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, vil indføre en femårig, kunstnerisk kandidatuddannelse for at øge elevernes kompetencer, mens eleverne på skolen og dele af filmbranchen vil bevare den fireårige uddannelse, som den er
    Der er uenighed om, hvordan fremtidens filmskole skal se ud. Rektor for Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, vil indføre en femårig, kunstnerisk kandidatuddannelse for at øge elevernes kompetencer, mens eleverne på skolen og dele af filmbranchen vil bevare den fireårige uddannelse, som den er
  • Interview
    4. maj 2018

    Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix?

    Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
    I politik er udkanten et problem, i kunsten har den potentiale.