Menu
Log ind

Emne

danskernes kulturforbrug

Hvorfor ser vi film og serier? Er det for at koble af og chille? Eller handler om at opnå lærdom og perspektiv?

Film er til for at få dig til at tænke, ikke slå hjernen fra

Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
’Man kunne tro, at bogmediet ville opleve opsving, når middelklassen må arbejde hjemmefra, og at flere ville gribe bogen som en slags flugt ind i andre verdener. Det sker tydeligvis ikke,’ skriver Åsa Linderborg i denne klumme med henvisning til lukningen af Arnold Buscks 29 forretninger i Danmark og et markant faldende bogsalg i både Sverige og Norge.

Når vi vælger Netflix frem for bøger, lægger vi den uafhængige litteratur i graven

Boghandlerne bløder i hele Skandinavien. Kun få kan i dag leve af at være forfattere: Enten skal man skrive bestsellerkrimier eller leve af legater. Litteraturen bliver mere afhængig af statens penge, og færre tør udfordre ’den gode smag’, skriver kulturskribent og forfatter Åsa Linderborg i dette debatindlæg
Hver morgen står 200.000 danskere foran deres fjersyn og synger sammen. Det er blevet en begivenhed, der samler Danmark. Og det er et eksempel på, at under coronakrisen er forbindelsen mellem kulturpolitik og den anvendte kultur tydeligere, end den længe har været.

En million danskeres fællessang viser forbindelsen mellem kulturens økonomi og nødvendighed

Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
Ugen på kulturgangen
Vi er tilbøjelige til at tilgive Jane Fonda for hendes tomme gestus om bæredygtige smykker på instagram, for det var hende, der overrakte oscarprisen for bedste film til ’Parasite’.

Vi er skeptiske over for Jane Fondas smykkevaner, men dåner over Christian IV’s

På kulturredaktionen hopper vi i Christian IX og dronning Louises udstillingsaktuelle champagnekøler, for vi er ikke færdige med at glæde os over, at ’Parasite’ vandt en Oscar for bedste film og overhalede amerikanerne, der har travlt med at lave tomme statements
Forskellige variationer af Mnemosyne-sommerfuglen.

Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad

Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
Ifølge en avantgardistisk tankegang er formålet med avantgarden (fortroppen), at den går først ind i junglen, hvor den hugger nye stier og rydder ny jord, som masserne så senere kan ankomme til. Sådan var det i hvert fald engang. I dag virker det desværre til, at avantgarden har glemt at se sig tilbage i årevis.

Information forbigår fællesskabet i sin nye litteraturhistorie

Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
Tirsdag kom nyheden om, at det ikke blev Radio 24syv (billedet), der vandt udbuddet om den nye DAB-kanal, men Radio Loud, der vil satse på unge lyttere.

Giv din niece en DAB-radio i julegave, så nogen kan få et eller andet for vores skattekroner

Hvis ikke der var et udbud, ville mediecheferne aldrig have fået idéen om en DAB-kanal for unge, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde i denne kommentar
Som borgmester i Roskilde Kommune har Joy Mogensen ført en fremsynet kulturpolitik, hvor en lige adgang til kunsten og et stærkt kulturliv har været omdrejningspunktet, skriver dagens kronikør.

Joy Mogensen skal gøre op med Sass Larsens forfladigelse af kulturen

Som ny kulturminister bør Joy Mogensens fokus være på at sikre alle borgere en lige adgang til kulturen, så Socialdemokratiets vælgere fortsat får et indholdsrigt fritidsliv, skriver direktør for Dansk Teater Louise Stenstrup i dette debatindlæg
»Den tids- og stedsbestemte definition af, hvad litteratur er, findes ikke mere,« siger Sarah Mygind.

Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps

Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
Gråd er guld
Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

Sider

Mest læste

  1. Film er til for at få dig til at tænke, ikke slå hjernen fra
    Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
  2. Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad
    Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  3. Hvornår har du sidst grædt?
    Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  4. En million danskeres fællessang viser forbindelsen mellem kulturens økonomi og nødvendighed
    Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
  5. Engang guidede bibliotekaren os, i dag bestemmer Amazons algoritmer – og måske kan det frigøre kulturen
    Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen
  6. Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix?
    Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
  7. Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps
    Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
  8. Information forbigår fællesskabet i sin nye litteraturhistorie
    Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden