Emne

danskernes kulturforbrug

Giv din niece en DAB-radio i julegave, så nogen kan få et eller andet for vores skattekroner

Hvis ikke der var et udbud, ville mediecheferne aldrig have fået idéen om en DAB-kanal for unge, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde i denne kommentar

Joy Mogensen skal gøre op med Sass Larsens forfladigelse af kulturen

Som ny kulturminister bør Joy Mogensens fokus være på at sikre alle borgere en lige adgang til kulturen, så Socialdemokratiets vælgere fortsat får et indholdsrigt fritidsliv, skriver direktør for Dansk Teater Louise Stenstrup i dette debatindlæg

Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps

Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
Gråd er guld

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

»Vi skal ikke uddanne episodeforfattere til tv-serier, vi skal uddanne hovedforfatterne«

Der er uenighed om, hvordan fremtidens filmskole skal se ud. Rektor for Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, vil indføre en femårig, kunstnerisk kandidatuddannelse for at øge elevernes kompetencer, mens eleverne på skolen og dele af filmbranchen vil bevare den fireårige uddannelse, som den er

Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix?

Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej

Engang guidede bibliotekaren os, i dag bestemmer Amazons algoritmer – og måske kan det frigøre kulturen

Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen

To teenagere bytter kulturbobler: ’Der er intet på den her Spotifykonto, jeg gider lytte til’

Spotify og Netflixs personlige algoritmer fastholder brugerne i kulturelle ekkokamre og forhindrer et pluralistisk kulturforbrug, lyder forskeres bekymring. Men står det virkelig så galt til? Information har bedt to meget forskellige teenagere bytte Spotify- og Netflixkonto

Netflix og Spotifys algoritmer skaber flere problemer for kulturen, end de løser

Streamingtjenesternes algoritmer oversætter vores adfærd til digitale formler, som anbefaler, hvad vi bør se, læse eller lytte til. De sikrer en god brugeroplevelse, men fastholder os i vores egne små kulturbobler.

DR K-seer: At genudsende ’Huset på Christianshavn’ er som at tro, at alle ældre hører Kandis

Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet

Sider

Mest læste

  1. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  2. Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
  3. Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
  4. H.C. Andersen ville have været ’ulykkelig’ over Danmark i dag, fordi eventyret er trængt. Det mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der vil have flere digte og mere sang og musik ind i hverdagen. Og Klaus Rifbjerg? Han er ifølge Alex Ahrendtsen ’lidt barnlig’
  5. Der er uenighed om, hvordan fremtidens filmskole skal se ud. Rektor for Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, vil indføre en femårig, kunstnerisk kandidatuddannelse for at øge elevernes kompetencer, mens eleverne på skolen og dele af filmbranchen vil bevare den fireårige uddannelse, som den er
  6. Streamingtjenesternes algoritmer oversætter vores adfærd til digitale formler, som anbefaler, hvad vi bør se, læse eller lytte til. De sikrer en god brugeroplevelse, men fastholder os i vores egne små kulturbobler
  7. Anne Marie Borregaard har været folkeskolelærer i 30 år og spiller trompet i kvinde-bigbandet Wonderbra. Hun er storforbruger af kultur og kan både finde på at gå ind og se Ørkenens Sønner og eksperimenterende teater. Hun er ikke kræsen, når det gælder valg af musik, teater og film - 'så længe det er lavet ordentligt'
  8. Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet