Emne

danskernes kulturforbrug

Film er til for at få dig til at tænke, ikke slå hjernen fra

Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg

Når vi vælger Netflix frem for bøger, lægger vi den uafhængige litteratur i graven

Boghandlerne bløder i hele Skandinavien. Kun få kan i dag leve af at være forfattere: Enten skal man skrive bestsellerkrimier eller leve af legater. Litteraturen bliver mere afhængig af statens penge, og færre tør udfordre ’den gode smag’, skriver kulturskribent og forfatter Åsa Linderborg i dette debatindlæg

En million danskeres fællessang viser forbindelsen mellem kulturens økonomi og nødvendighed

Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
Ugen på kulturgangen

Vi er skeptiske over for Jane Fondas smykkevaner, men dåner over Christian IV’s

På kulturredaktionen hopper vi i Christian IX og dronning Louises udstillingsaktuelle champagnekøler, for vi er ikke færdige med at glæde os over, at ’Parasite’ vandt en Oscar for bedste film og overhalede amerikanerne, der har travlt med at lave tomme statements

Her er, hvad jeg fik ud af at lære (noget af) Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ udenad

Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?

Information forbigår fællesskabet i sin nye litteraturhistorie

Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden

Giv din niece en DAB-radio i julegave, så nogen kan få et eller andet for vores skattekroner

Hvis ikke der var et udbud, ville mediecheferne aldrig have fået idéen om en DAB-kanal for unge, skriver kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde i denne kommentar

Joy Mogensen skal gøre op med Sass Larsens forfladigelse af kulturen

Som ny kulturminister bør Joy Mogensens fokus være på at sikre alle borgere en lige adgang til kulturen, så Socialdemokratiets vælgere fortsat får et indholdsrigt fritidsliv, skriver direktør for Dansk Teater Louise Stenstrup i dette debatindlæg

Børnelitteraturen er andet end bøger. Det er også spil, film, illustrationer og apps

Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
Gråd er guld

Hvornår har du sidst grædt?

Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen

Sider

Mest læste

  1. Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen
  2. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  3. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  4. Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
  5. ’Borgen’ er ikke en god Serie med HBO-feinschmeckerens S, men en god serie med s som i et vakst sammenflettet søndagsdrama for det danske kollektiv. Den udstiller vores fantasi om den hårde-bløde magtkvinde og om, at politik mest af alt handler om at vise karakter. Vi gør status her efter sidste afsnit af ’Borgen 3’
  6. H.C. Andersen ville have været ’ulykkelig’ over Danmark i dag, fordi eventyret er trængt. Det mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der vil have flere digte og mere sang og musik ind i hverdagen. Og Klaus Rifbjerg? Han er ifølge Alex Ahrendtsen ’lidt barnlig’
  7. Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
  8. Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf