Emne

danskernes kulturforbrug

»Vi skal ikke uddanne episodeforfattere til tv-serier, vi skal uddanne hovedforfatterne«

Der er uenighed om, hvordan fremtidens filmskole skal se ud. Rektor for Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, vil indføre en femårig, kunstnerisk kandidatuddannelse for at øge elevernes kompetencer, mens eleverne på skolen og dele af filmbranchen vil bevare den fireårige uddannelse, som den er

Hvordan kan vi tale om en national udkant, når alle i provinsen er på Netflix?

Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej

Engang guidede bibliotekaren os, i dag bestemmer Amazons algoritmer – og måske kan det frigøre kulturen

Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen

To teenagere bytter kulturbobler: ’Der er intet på den her Spotifykonto, jeg gider lytte til’

Spotify og Netflixs personlige algoritmer fastholder brugerne i kulturelle ekkokamre og forhindrer et pluralistisk kulturforbrug, lyder forskeres bekymring. Men står det virkelig så galt til? Information har bedt to meget forskellige teenagere bytte Spotify- og Netflixkonto

Netflix og Spotifys algoritmer skaber flere problemer for kulturen, end de løser

Streamingtjenesternes algoritmer oversætter vores adfærd til digitale formler, som anbefaler, hvad vi bør se, læse eller lytte til. De sikrer en god brugeroplevelse, men fastholder os i vores egne små kulturbobler.

DR K-seer: At genudsende ’Huset på Christianshavn’ er som at tro, at alle ældre hører Kandis

Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet

I Tårnby har ingen ’hørt en hujende fis’ om, hvad der sker med den for længst planlagte svømmehal

Der udkæmpes mange kulturkampe under kommunalvalget. Om alt fra svømmehaller og idrætsbyer til zumba og musikstrategier. Information guider til de kulturelle stridigheder i kommunerne, som bruger flest og færrest kroner på kultur

Lykken på Mors

Kulturmødet på Mors er begyndt som en stolt idé nedefra. Dette lokale ejerskab er tydeligvis en stor del af succesen. Kulturmødet står i heftig kontrast til Aarhus 2017. Her er byens status som Europæisk Kulturhovedstad 2017 kommet til at virke som en topstyret ambition

Til Kulturmødet på Mors kan man bare lade sig lokke af det, man tænder på

Det virker, som om alle kender nogen på det femte Kulturmøde på Mors. ’Det er det, kultur kan,’ siger Sengül Deniz fra Ishøj

Brevkassen: Snager jeg for meget i mine børns kulturforbrug?

En far på 43 i Hovedstadsområdet

Sider

Mest læste

  1. Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
  2. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  3. ’Borgen’ er ikke en god Serie med HBO-feinschmeckerens S, men en god serie med s som i et vakst sammenflettet søndagsdrama for det danske kollektiv. Den udstiller vores fantasi om den hårde-bløde magtkvinde og om, at politik mest af alt handler om at vise karakter. Vi gør status her efter sidste afsnit af ’Borgen 3’
  4. Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
  5. Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
  6. På kulturredaktionen hopper vi i Christian IX og dronning Louises udstillingsaktuelle champagnekøler, for vi er ikke færdige med at glæde os over, at ’Parasite’ vandt en Oscar for bedste film og overhalede amerikanerne, der har travlt med at lave tomme statements
  7. Boghandlerne bløder i hele Skandinavien. Kun få kan i dag leve af at være forfattere: Enten skal man skrive bestsellerkrimier eller leve af legater. Litteraturen bliver mere afhængig af statens penge, og færre tør udfordre ’den gode smag’, skriver kulturskribent og forfatter Åsa Linderborg i dette debatindlæg
  8. H.C. Andersen ville have været ’ulykkelig’ over Danmark i dag, fordi eventyret er trængt. Det mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der vil have flere digte og mere sang og musik ind i hverdagen. Og Klaus Rifbjerg? Han er ifølge Alex Ahrendtsen ’lidt barnlig’