Emne

danskernes kulturforbrug

Netflix og Spotifys algoritmer skaber flere problemer for kulturen, end de løser

Streamingtjenesternes algoritmer oversætter vores adfærd til digitale formler, som anbefaler, hvad vi bør se, læse eller lytte til. De sikrer en god brugeroplevelse, men fastholder os i vores egne små kulturbobler.

DR K-seer: At genudsende ’Huset på Christianshavn’ er som at tro, at alle ældre hører Kandis

Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet

I Tårnby har ingen ’hørt en hujende fis’ om, hvad der sker med den for længst planlagte svømmehal

Der udkæmpes mange kulturkampe under kommunalvalget. Om alt fra svømmehaller og idrætsbyer til zumba og musikstrategier. Information guider til de kulturelle stridigheder i kommunerne, som bruger flest og færrest kroner på kultur

Lykken på Mors

Kulturmødet på Mors er begyndt som en stolt idé nedefra. Dette lokale ejerskab er tydeligvis en stor del af succesen. Kulturmødet står i heftig kontrast til Aarhus 2017. Her er byens status som Europæisk Kulturhovedstad 2017 kommet til at virke som en topstyret ambition

Til Kulturmødet på Mors kan man bare lade sig lokke af det, man tænder på

Det virker, som om alle kender nogen på det femte Kulturmøde på Mors. ’Det er det, kultur kan,’ siger Sengül Deniz fra Ishøj

Brevkassen: Snager jeg for meget i mine børns kulturforbrug?

En far på 43 i Hovedstadsområdet

Vi vil have den, den kultur

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden

Årets film: Påmindelser om medmenneskelighed

2015 har været et forbavsende godt dansk filmår med adskillige vedkommende film og historier om at være menneske i verden. Der har dog også været fejlskud, børne- og ungdomsfilmen har det svært, og så mangler der filmiske eksperimenter

Læser du bøger: Ivan Christensen

Bøger skal kunne mærkes, mener Ivan Christensen, forstander for Mændenes Hjem. Og de skal stille spørgsmål, der er værd at tænke over

Læser du bøger: Iben Maria Zeuthen

En bog bærer et menneskes tanker og har derfor en ­berettigelse, mener radiovært Iben Maria Zeuthen

Sider

Mest læste

  1. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  2. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
  3. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  4. Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen
  5. Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
  6. ’Borgen’ er ikke en god Serie med HBO-feinschmeckerens S, men en god serie med s som i et vakst sammenflettet søndagsdrama for det danske kollektiv. Den udstiller vores fantasi om den hårde-bløde magtkvinde og om, at politik mest af alt handler om at vise karakter. Vi gør status her efter sidste afsnit af ’Borgen 3’
  7. Efter at hr. og fru Hakkebøf har indtaget operaen, går den kulturelle elite nye veje for at distancere sig kulturelt fra de lavere sociale lag. Men finkultur handler stadig mest om viden og penge. Information går på jagt efter finkulturen anno 2008
  8. Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet