Emne

danskernes kulturforbrug

Læser du bøger: Jakob Heide Petersen

Bibliotekschef Jakob Heide Petersen er til gode plot, fiktive universer og ny viden – men ikke til lufthavnskiosken

Bertels kanon

Midt i en kulturel sparetid var det en strategisk klog modoffensiv, at kulturminister Bertel Haarder i weekenden annoncerede en ny kulturkanon.

Afrika og historien

Måske skyldtes den store interesse for interviewet med Ngugi wa Thiong’o, at det netop mindede om, at også afrikanere har en historie?

På Vestegnen kan de også godt lide ballerinaer

’Det her er jeres nye hjemmebane!’ jublede teaterchef Morten Hesseldahl til de 1.300 borgere fra Vestegnen, der onsdag aften havde droppet Brøndby Stadion til fordel for ballet på Det Kongelige Teater

Den dyre leg

En ny udstilling på Designmuseum Danmark fortæller om børnenes 1900-tal gennem de ting, bygninger og tanker, de voksne omgav dem med. Et vellykket greb. Udstillingen viser også tænder ved på subtil vis at lade historien vrænge ad måden, vi ser på børn i dag. Hvad der desværre slet ikke fremgår subtilt, er udstillingens afhængighed af sponsorer

Når vi taler om kultur

Det er ikke længere så afgørende, hvad man ser, hører, læser og smager. Det er mere afgørende, hvordan man taler om det, man ser, hører, læser og smager

Goddag digitalisering, farvel fordybelse

’Vi står midt i en revolution,’ lød det fra scenen på Kulturstyrelsens årsmøde, hvor temaet i år var ’Fremtidens kulturbrugere og det digitale’. En revolution der meget vel kan ende med at sende fordybelsen til guillotinen

Fløde til folket

Mens den danske singlehitliste er mere nationalt selvoptaget, har streaminghitlisten en tendens til at hælde fløde i øregangene. Måske i kølvandet af Pharrells glade budskab har en behagelig og eskapistisk kaffelatte-farvet soulpop sat sit præg på danskernes smagspræferencer

Tarteletter og en eksistentiel ener

Det mest fascinerende ved den danske singlesalgsliste er, hvor konstant konservativ den er. Lige som i udlændingelovgivningen er der heller ikke plads til meget immigration på hitlisten. Vi holder fast i vores slagsange, ja, vi knuselsker dem til døde. Og når der endelig dukker nye toner op, så er det minsandten fra gamle kendinge som Medina, hvis indtog på hitlisten er lige så sikkert som tarteletter i forsamlingshuset. Alligevel har en fransk ener listet sig ind på listen – måske er der alligevel håb

Popmusikkens usandsynlige vogter

Radioens spillelister og forgængelige pophits har aldrig interesseret ham synderligt. Alligevel blev det ad omveje Henrik Smith-Sivertsens lod at samle hele Danmarks populærmusikalske skat – så vi ikke glemmer, hvor vi kommer fra

Sider

Mest læste

  1. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  2. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
  3. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  4. Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen
  5. Kunsten er et forbillede, når det gælder nuanceringen af debatten om Udkantsdanmark, mener kulturforsker Tina Louise Sørensen, der for nylig forsvarede en ph.d. om Udkantsdanmark i kunst og litteratur. Mens mediernes udkantsretorik forudsætter forestillingen om en centraliseret nationalstat, så lægger kunsten nemlig op til at se på provinsens steder som del af et globalt netværk. En holdningsændring er på vej
  6. ’Borgen’ er ikke en god Serie med HBO-feinschmeckerens S, men en god serie med s som i et vakst sammenflettet søndagsdrama for det danske kollektiv. Den udstiller vores fantasi om den hårde-bløde magtkvinde og om, at politik mest af alt handler om at vise karakter. Vi gør status her efter sidste afsnit af ’Borgen 3’
  7. Efter at hr. og fru Hakkebøf har indtaget operaen, går den kulturelle elite nye veje for at distancere sig kulturelt fra de lavere sociale lag. Men finkultur handler stadig mest om viden og penge. Information går på jagt efter finkulturen anno 2008
  8. Annemette Due, 63 år og dansklærer, ser DR K hver dag, og hun er særligt begejstret for historiske dokumentarer. Til gengæld er hun træt af genudsendelser af gamle serier og ’selvsmagende’ quizværter. Hun ville ikke have noget imod, hvis DR K forsvandt som flow-kanal og kun fandtes på nettet