Emne

danskernes kulturforbrug

’Selvfølgelig har vi læst anmeldelsen’

Amatøranmeldelser af film på internettet vinder frem, men for biografgængerne i Grand Teatret i København er det stadig de klassiske dagbladsanmeldelser, der tæller. Helst dem fra Politiken

Det kommer kun tv-seerne til gode

Streamingtjenester frigør tv-seerne, så de kan se, hvad de vil, når de vil det, og hvor de vil. Det er også tv-seerne, der vinder, når Netflix, som traditionelt kun har distribueret film og tv-serier, selv begynder at producere indhold, senest den anmelderroste ’House of Cards’

Ned med prisen

Den store Kulturvaneundersøgelse kunne for nylig dokumentere, at danskerne i ringere grad end tidligere oplever det at gå i teatret som noget for en bestemt kulturel elite. Viljen og lysten er der, kun prisen er den store forhindring

Der er for lidt poesi i Danmark i dag

H.C. Andersen ville have været ’ulykkelig’ over Danmark i dag, fordi eventyret er trængt. Det mener Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der vil have flere digte og mere sang og musik ind i hverdagen. Og Klaus Rifbjerg? Han er ifølge Alex Ahrendtsen ’lidt barnlig’

Den dyre kunst

Hvis ikke SF var så forskrækket over Mattias Tesfayes arbejderisme, kunne partiet måske se, at det er et legitimt spørgsmål at rejse: Er Det Kongelige Teater en nationalscene i en sådan grad, at det er en halv milliard af de sparsomme kulturstøttekroner værd?

Kunsthal eller halkunst

I Kunstnerhuset i Skærbæk i Sydvestjylland er kunsten tilgængelig for et bredt publikum. Huset er en del af Skærbæk Kursus- og Fritidscenter og forener dermed kunst med fodbold, håndbold og bowling. Information har besøgt centeret, som Carina Christensen har fremhævet som et forbilledligt eksempel på, hvordan kulturen bliver for alle

Kunst skal gøre mig glad

Allan Feldt har spundet guld på at sælge Aqua d'Or-vand i Danmark. Når det gælder kunstkøb, går han efter noget, han synes er pænt eller tankevækkende fremfor den gode investering

'Jeg er både til Mozart, Rolling Stones og Bamse'

Anne Marie Borregaard har været folkeskolelærer i 30 år og spiller trompet i kvinde-bigbandet Wonderbra. Hun er storforbruger af kultur og kan både finde på at gå ind og se Ørkenens Sønner og eksperimenterende teater. Hun er ikke kræsen, når det gælder valg af musik, teater og film - 'så længe det er lavet ordentligt'

Hr. og fru Hakkebøf kan da sagtens lytte til opera

Efter at hr. og fru Hakkebøf har indtaget operaen, går den kulturelle elite nye veje for at distancere sig kulturelt fra de lavere sociale lag. Men finkultur handler stadig mest om viden og penge. Information går på jagt efter finkulturen anno 2008

Den store illusion

Går det så godt med dansk film, som alle siger? Slet ikke. Der er alt for mange film i biograferne, og de fleste af dem gider publikum ikke se

Sider

Mest læste

  1. Algoritmer guider os rundt i det moderne kulturlandskab. På Netflix, Youtube, Amazon og Spotify anbefaler de digitale formler, hvad vi bør se, læse og høre. Udviklingen har gjort de store teknologi- og medievirksomheder til moderne kulturelle autoriteter, som fastholder os i kulturbobler. Men algoritmerne har også et frigørende potentiale for kulturen
  2. Vi græder. Nogle mere end andre, og kvinder mere end mænd, men stort set alle mennesker græder. Og så længe vi ved af det, har gråden haft en central placering i vores fortællinger, litteratur og populærkultur. I dag hulker vi især, når vi ser sørgelige film eller rørende øjeblikke i ’X Factor’, og ifølge eksperter er der sket en stigning i udbredelsen af tårefremkaldende kulturprodukter og en ’emotionalisering’ af kulturen
  3. Kulturskribent Anna von Sperling fik i en stafet på kulturredaktionen den opgave at lære en sonet i Inger Christensens sonetkrans ’Sommerfugledalen’ udenad. For kan vi mon finde ro i vores moderne hjerter ved at vende tilbage til gamle dyder som at memorere og recitere?
  4. Tankeløs streaming er blevet standarden for, hvordan vi ser film i dag. Men film er bedre, når vi ikke bruger dem til at slå hjernen fra med, men i stedet til at vokse som mennesker, skriver forfatter og gymnasielærer Klaûs Rød Frederiksen i dette debatindlæg
  5. ’Borgen’ er ikke en god Serie med HBO-feinschmeckerens S, men en god serie med s som i et vakst sammenflettet søndagsdrama for det danske kollektiv. Den udstiller vores fantasi om den hårde-bløde magtkvinde og om, at politik mest af alt handler om at vise karakter. Vi gør status her efter sidste afsnit af ’Borgen 3’
  6. Folketinget har vedtaget at hjælpe højskolerne økonomisk under coronakrisen. Det er vigtigt, for med flere end 200.000 daglige deltagere i fællessang på DR og med højskolesangbogen på bestsellerlisten er forbindelsen mellem den førte kulturpolitik og den anvendte kultur mere tydelig end længe
  7. Mens voksnes litteratur højst bliver til en lydbog, forgrener litteratur for børn sig ud i apps, lyd, grafik, fanfiktion og hele virtuelle universer. Børne- og ungdomslitteraturforsker Sarah Mygind mener, vi skal tænke litteraturen bredere end teksten i bogen – så vi f.eks. får øje på, at et computerspil bruger samme litterære greb som Virginia Woolf
  8. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden