Emne

danskheden

Behold du bare din danskhed, Marie Krarup

Læserbrev

Historiens forsnævringer

Et par ord til de rene danske hjerter

Dansk nok?

Læserbrev

Henriksen og Støjberg har fuldstændig ret: Jeg er ikke dansker

Det er politisk maskerade, hvis jeg kalder mig dansker, for folk vil alligevel kigge spørgende på mit sorte, krøllede hår, mine brune øjne og mit aparte navn. I stedet kalder jeg mig selv for danmarksborger. Det lyder måske opstyltet, men jeg mener det alvorligt. For det tilbyder et fællesskab, som inkluderer alle

Vi har glemt, hvordan vi rummer det, vi ikke kan lide

Det er blevet almindeligt at udskamme og dehumanisere de anderledes. Hver sommer bryder forhudsdebatten ud igen og ærgrelsen over, at ’Hitler desværre ikke fik gasset jøderne færdigt’ luftes. Resten af året er det muslimerne, der skal sendes hjem. Det danske ’vi’ bliver mindre og mindre

Du er dansk, hvis du føler dig dansk

De udfordringer, som holder ministrene i den lille V-regering vågne om natten med grublerier om danskhedens gåde, kan netop ses ved, at flere mennesker i landet end nogensinde før, ikke føler sig danske. Taler sproget dårligt. Og ser sig selv i modsætning til – og ikke som en del af – det danske folk. Årsagerne kan man frit filosofere over. Men det hjælper nok ikke at have ministre gående rundt og fortælle folk, at de aldrig kan blive en del af folket.

Kan man være kulturelt flydende i mere end to kulturer?

Inden min dreng bliver 18 år, skal han vælge sin nationalitet. Ifølge kinesisk lov kan man ikke være både dansk og kinesisk statsborger. Det er enten-eller. Men gælder det også for det kulturelle fælleskab?

Jeg styrer det her danskhed-noget

Min søster og jeg er integrerede, så det batter. Hvorfor? Fordi danskerne mødte os med tillid og respekt tilbage i 1990’erne

Et ben i hver lejr

Rapper og skuespiller Zaki Youssef har været outsider det meste af sit liv. Som teenager skilte han sig ud fra vennerne, som var mere til hiphop end scenekunst, men på teaterscenen bliver han ofte opfattet som et eksotisk indslag. Nu bruger han sit dobbeltblik i den delvist selvbiografiske forestilling ’Jeg hører stemmer’, der handler om danskhed, ytringsfrihed og os og dem

Demagogens Danmarksbillede

En toppolitikers bekendelser til uvidenheden

Sider

Mest læste

  1. Som førstegenerationsindvandrer oplevede min far en enorm ensomhed, fordi der ikke var genkendelighed i hans hverdag på plejehjemmet. Han fik serveret tarteletter og koldskål, som han kiggede undrende på og lod stå
  2. Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet
  3. Læserbrev
  4. At være dansker er en tilstand, som kommer et sted fra: hjertet. Resten er romantik og tomme formler
  5. Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed
  6. Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?
  7. I Dansk Folkeparti er man fra begyndelsen gået målrettet efter at overtage de klassiske konservative værdier: Gud, konge og fædreland, konkluderer nyt speciale. Og det kan være grunden til partiets succes
  8. Vil jeg overhovedet stræbe efter danskheden længere, når den efterhånden mest af alt handler om, hvad danske værdier ikke er, frem for hvad de er?