Emne

danskheden

Velkommen til forandring

- for det er for sent at vente på Dansk Folkepartis sejr for dernæst at komme med alternativer eller protester REAKTION JEG ER hverken den første eller den sidste, der har interesseret sig for forandring...

Frihedens, folkelighedens & fattigdommens frugtbarhed

Journalisten og højskolemanden Poul Erik Søe har gennem 12 år drevet højskole uden staten som støttepædagog og har opdaget, at den egentlige frihed ligger i det private. Desuden beretter han om, hvorfor han anser internationazismen som dødsensfarlig Interview Drømmen var at skabe en fri højskole fra grunden...

En slyngelagtig samtid

Henrik Stangerup er kendt og elsket i andre lande, men opfattes i Danmark som kværulant og drabant PORTRÆT Det er en ubærlig vished at lige meget, hvordan man vender og drejer sig, så er der altid nogen, der kan falde én i ryggen, og nogen at stå ansigt til ansigt med...

Sider

Mest læste

  1. Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet
  2. At være dansker er en tilstand, som kommer et sted fra: hjertet. Resten er romantik og tomme formler
  3. Læserbrev
  4. Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed
  5. Som førstegenerationsindvandrer oplevede min far en enorm ensomhed, fordi der ikke var genkendelighed i hans hverdag på plejehjemmet. Han fik serveret tarteletter og koldskål, som han kiggede undrende på og lod stå
  6. ’Danmark er et kristent land’, lyder det fra den nyslåede V-regering. Det kommer næppe som en overraskelse for de etniske minoritetsbørn, der i folkeskolen må stave sig igennem undervisningsbøger, som fejlrepræsenter deres religion på det groveste
  7. At dømme efter debatten om danskhed synes nationalisme at være det mest danske af det danske. Men fra 1960’erne og to-tre årtier frem trådte den faktisk i baggrunden, mens landet blev forandret som aldrig før. Det kan ske igen, hvis vi holder fast i, at velfærdsstatens overlevelse er vigtigere, end at alle har samme kulturelle eller religiøse baggrund
  8. Vil jeg overhovedet stræbe efter danskheden længere, når den efterhånden mest af alt handler om, hvad danske værdier ikke er, frem for hvad de er?