Danskere er stolte af deres værdier. Respekt for forskelle, ytringsfrihed og ligestilling. Som herboende syrer får jeg konstant at vide, at jeg er nødt til at acceptere dem. Det virker lidt pudsigt, når jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at kæmpe for dem i Syrien
Det er politisk maskerade, hvis jeg kalder mig dansker, for folk vil alligevel kigge spørgende på mit sorte, krøllede hår, mine brune øjne og mit aparte navn. I stedet kalder jeg mig selv for danmarksborger. Det lyder måske opstyltet, men jeg mener det alvorligt. For det tilbyder et fællesskab, som inkluderer alle
Det er blevet almindeligt at udskamme og dehumanisere de anderledes. Hver sommer bryder forhudsdebatten ud igen og ærgrelsen over, at ’Hitler desværre ikke fik gasset jøderne færdigt’ luftes. Resten af året er det muslimerne, der skal sendes hjem. Det danske ’vi’ bliver mindre og mindre
Inden min dreng bliver 18 år, skal han vælge sin nationalitet. Ifølge kinesisk lov kan man ikke være både dansk og kinesisk statsborger. Det er enten-eller. Men gælder det også for det kulturelle fælleskab?
Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet
Jeg vil ikke have at vide, at jeg skal se det som en god ting, at jeg er eksotisk; og jeg vil ikke have at vide, at jeg ikke skal skamme mig over min baggrund, når jeg nægter at dele mit stamtræ med fremmede, hvide mennesker. Jeg vil ikke legitimeres af en hvid person … jeg vil ikke overrækkes min danskhed
Danskere er stolte af deres værdier. Respekt for forskelle, ytringsfrihed og ligestilling. Som herboende syrer får jeg konstant at vide, at jeg er nødt til at acceptere dem. Det virker lidt pudsigt, når jeg har brugt det meste af mit voksne liv på at kæmpe for dem i Syrien
Da vi kom i 1970'erne, var vi gæstearbejdere. I dag er vi bare muslimerne. Det var langt bedre at være gæst og arbejder end at være reduceret til sit religiøse standpunkt
Med bratwurst og glühwein har det tyske julemarkedskoncept indtaget København – og nu er det gået for vidt, mener politikere og Københavns Handelstandsforening. Kampen om julen handler om økonomi og turisme, men taler også ind i en samtidsfrygt for, at vi er ved at miste vores danske værdier
Når ’de andre’ stjæler vores penge, snylter på os eller voldtager deres døtre, snyder de os for den ubegrænsede nydelse, vi føler, vi har gjort os fortjent til
