Menu
Log ind

Emne

DDR

»Den kommende måned vil Berlin og alverdens medier svælge i Berlinmurens fald. Men når festen er feset ud, vil det ubehagelige spørgsmål stå tilbage: Hvad er gået galt i genforeningen, hvor østtyskerne lærte den liberale kapitalisme og dens ambivalenser at kende på den hårde måde?« spørger dagens lederskribent om.

Lad os tænke en ekstra gang over vores kitchede fokus på Murens fald

I den kommende måned vil Berlin og alverdens medier atter svælge i Berlinmurens fald. Men i et ekko af populismebølgen lever forskrækkeligt mange østtyskere i en brandfarlig fortælling om den liberale retsstat som et DDR 2.0. Vi må minde både dem og os selv om, hvad de kæmpede for i efteråret 1989
Fortællingen om folket, der rejste sig og væltede det onde regime, er en konstruktion, mener Bernd Oehler. En ’halv revolution’ kalder han begivenhederne i DDR i efteråret 1989.

Revolutionen var en realitet, længe inden Berlinmuren faldt

Berlinmurens fald den 9. november 1989 var rent symbolsk. DDR’s undergang var nemlig allerede beseglet med masseprotesterne i kirkerne fra oktober. Som ung teologistuderende gik præsten Bernd Oehler forrest i opstanden
30 års tysk genforening
Da de såkaldte Treuhand-myndigheder var færdige med privatiseringen af de gamle statsejede DDR-virksomheder i 1994, var knap en tredjedel af virksomhederne nedlagt. Og ud af de fire millioner mennesker, der havde været ansat i DDR- firmaerne, var tre millioner arbejdsløse.

I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri

Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland

30 år efter 1989: Hvad er der galt med østtyskerne?

Hvad er der dog galt med de AfD-stemmende østtyskere? 30 år efter Murens fald er der al mulig grund til at læse den levende og kloge tyske samtalebog ’Wer wir sind’ om genforeningens historiske fejl og den overbebyrdede østtyske identitet
Tjekkiet slap som Polen og Ungarn efter Murens fald i 1989 for diktater udefra. Men for tjekkerne blev Sachsen skræmmeeksemplet på, hvordan man i vest forvaltede sit lovpriste demokrati, nemlig som et flertalsdiktatur sanktioneret af en parlamentarisk majoritet i Berlin eller Bruxelles. Deraf flyder deres EU-skepsis – som polakker, slovakker og ungarere deler med dem, skriver dagens kronikør.

Hvorfor er østeuropæerne ikke lykkelige for alt det, Vesteuropa har givet dem?

Hvorfor synes østeuropæerne ikke, at det, de har opnået som partnere i et frit og fælles Europa, er godt nok? Er det chauvinisme og mangel på demokratisk dannelse, de excellerer i, når de taler Bruxelles midt imod og vægrer sig ved at tage imod flygtninge?

DDR-borgerne opgav alt for bananer og frihed

I EU-bestræbelser på at holde sammen på øst og vest, kan man ikke lære meget af den tyske genforening. DDR’s tilfælde adskiller sig fra alle de øvrige kommunistiske systemsammenbrud. DDR-borgerne vinkede farvel til, hvad de hidtil havde kendt

Politikens Stasi-anklage: Det drejer sagen sig om

Den 73-årige journalist Per Michaelsen vil have renset sit navn og 300.000 kroner i erstatning, fordi Politiken for fire år siden beskrev ham som den Stasi-agent, som ’alle leder efter’ …
Gedser Rev er et dansk fyrskib, der mellem 1962 og 1972 var stationeret omkring 17 kilometer fra den østtyske kyst. I den periode lykkedes det skibets tidligere kaptajn Niels Gärtig at hale mindst 50 østtyskere op fra Østersøen.

Flugten til Danmark – et underbelyst kapitel

Et ukendt antal DDR-borgere druknede i Østersøen i deres forsøg på at nå dansk territorium – andre blev reddet, men også historierne om dem og deres danske redningsmænd mangler i flere tilfælde at blive fortalt
Leipzig spillede en stor rolle for den fredelige revolution i DDR, hvor de såkaldte mandagsdemonstrationer og mandagsgudstjenester i september og oktober 1989 kunne samle mere end 70.000 deltagere.

Manden, der satte skred i DDR’s undergang

Præsten Christoph Wonneberger var en af hovedpersonerne, da op mod 100.000 mennesker den 9. oktober 1989 demonstrerede for frihed og demokrati i Leipzigs gader. Da Leipzig og ikke Berlin blev centrum for Den Fredelige Revolution. Tre uger senere fik Wonneberger en blodprop og var i en lang årrække ude af rampelyset. To nye bøger giver ham den plads i historien, som han fortjener
Opstanden i Østtyskland i 1953 kom bag på styret, da den netop kom fra den arbejderklasse, det hævede at repræsentere. Men lektien stak ikke dybt nok til at undgå at fejlvurdere utilfredsheden 36 år senere, da befolkningen igen rejste sig mod kommunistpartiets ledelse.

Magt, ideologi og vigtigheden af demokratisk samtale

Skønt det lykkedes for DDR at slå Junioprøret for 60 år siden ned, kunne man ikke slukke den gnist, det havde tændt. Hvis vi i dag kan lære noget af opstanden, er det, at det ikke nytter at lægge sig fast på et standpunkt og lade sig forblænde af ideologi

Sider

Mest læste

  1. Tyskerne kan grine og fortælle vittigheder
    Østtyskerne er dumme, fattige og helt til grin, mener vesttyskerne TYSK HUMOR Før denne artikel begynder, må vi lige bearbejde en udbredt fordom - den om tyskernes mangel på humor...
  2. I vest kaldte de det verdens største omstilling, i øst kaldte de det verdens største hæleri
    Med den tyske genforening begyndte den nådesløse omstilling af DDR’s 8.000 urentable, nedslidte og ofte dybt forgældede statsejede virksomheder til privat eje med vesttyskere i førersædet – hvis de da ikke skulle køres til skrot. Op til 30-årsjubilæet slår Alternative für Deutschland politisk plat på den vesttyske ’kolonisering’ af Østtyskland
  3. Berlinmuren skabte balance i Europa
    Vesten havde om ikke ønsket Muren, så dog affundet sig med den som en mulig løsning på den konstante konflikt om Berlin, skriver Per Øhrgaard i en personlig beretning i anledning af 50-års-dagen for opførelsen af 'den antifascistiske beskyttelsesvold'
  4. Den virkelige stasi-tragedie bag 'de andres liv'
    Den tyske skuespiller Ulrich Mühe, Stasi-kaptajnen i filmen 'De andres liv', var gift med en kvinde, der kom i sikkerhedstjenestens klør. Men hendes Stasi-akter kan være lige så opdigtede som dem, der er filmens intrige
  5. Jeg vil ikke dø for din ret...
    Vi bliver nødt til at sætte en politisk grænse for ytringsfriheden
  6. 'Vi havde det så godt i DDR'
    Erich Honeckers enke, Margot Honecker, fortryder intet og tror på, at den revolutionære socialisme nok skal komme igen og sejre til sidst - også i Tyskland
  7. Den yderste grænse
    Den franske instruktør Jean-Jacques Annauds nye film ’Enemy at the Gates’, der har dansk premiere i næste uge, vakte stor opsigt på årets filmfestival i Berlin og blev bl.a. beskyldt for at skildre både tyskere og russere alt for unuanceret. Her er historien om slaget, der blev krigens vendepunkt
  8. De lyver om Tjernobyl
    Internationale organisationer hævder, at konsekvenserne af atomkatastrofen i Tjernobyl for 20 år siden var små. Men mange eksperter, læger og øjenvidner hævder det modsatte