Emne

de danske højskoler

På én dag i et storcenter kommer jeg i kontakt med flere mennesker end på min højskole

Da statsministeren besluttede at åbne efterskolerne, gav hun samtidig os på højskolerne dødsstødet. Jeg forstår ikke, hvorfor mit livs forår på højskolen bliver aflyst, når højskolen sagtens kan lukke for kontakten til omverdenen, skriver højskoleelev Johannes Skriver Elf i dette debatindlæg

Det er næsten (men også kun næsten) umuligt at fremkalde højskoleoplevelsen digitalt

Højskolernes forskellige bud på onlinefolkeoplysning emmer mest af alt af afbrudt samvær. I hvert fald for den udenforstående, der ikke kender dem, der taler fra talerstolene. Men så sker det alligevel, at det på forhånd dødsdømte format, som en morgensamling uden samvær er, rammer en nerve

Højskolesangbogen indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er

Selve tanken om en kanon er ekstremt normativ og indskrænkende i forhold til, hvad fællessang er og kan. Derfor er det en god idé med en åben database, skriver højskolelærer Kasper Brinck Kristensen i dette debatindlæg. 

Nationale, kristne højskolesange lærer eleverne om vores historie

Drop Højskolesangbogen, opfordrer forstanderen på Krabbesholm Højskole. Men de gamle kristne og nationale sange kan sagtens vedkomme unge højskoleelever og lære dem om det, der har formet generationerne før os, skriver sognepræst i dette debatindlæg

Idehistorie: Da Askov var Danmarks anden hovedstad

Ove Korsgaard giver i bogen ’Strejftog i højskolernes idéhistorie’ fine rids af betydende højskolefolk – og så leger han bogen igennem med den tanke, at højskolen anno 2019 måske oplever en ny vækkelse

Hvad skal det unge, det tidstypiske og de ’gakkede sangarter’ i Højskolesangbogen?

Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå

Vi har talt med fire entusiaster om højskolesangbogen: »Sangteksterne sætter ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark«

Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?

Georg Metz: Sangene i Højskolesangbogen handler i oprivende grad om jøder

Nu gentager danske muslimer jødernes succes i kampen om stammens sjæl

Højskoleforstander: Muslimsk højskolesang er også for os danskere, der ikke er muslimer

Den muslimske højskolesang skal ikke kun med i Højskolesangbogen, fordi den afspejler samfundets mangfoldighed. Den skal også med for alle os, der ikke deler den muslimske tro, så vi danskere lærer hinanden bedre at kende, skriver højskoleforstander Sascha Qvortrup

Jens Rosendal brugte 50 år på ikke at vække opsigt. Så sprang han ud med »Du kom med alt det der var dig«

I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang

Sider

Mest læste

  1. I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
  2. Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?
  3. Krogerup Højskoles nye forstander, 36-årige Rasmus Meyer, savner et sted i den moderne verden, hvor man kan gå hen og diskutere livets store spørgsmål. I en tid, hvor flere og flere føler ubehag, og hvor mistilliden til det politiske stiger, er der brug for et rum, hvor vi oprigtigt og uden ironi og afstand kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske. Det rum – siger han – skal højskolen være
  4. Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå
  5. Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
  6. Den muslimske højskolesang skal ikke kun med i Højskolesangbogen, fordi den afspejler samfundets mangfoldighed. Den skal også med for alle os, der ikke deler den muslimske tro, så vi danskere lærer hinanden bedre at kende, skriver højskoleforstander Sascha Qvortrup
  7. Jyderup Højskole har åbnet dørene for deres nye kursus ’Det lille jordbrug’, der skal udforske miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger for landbruget og danne deltagerne udi det landlige liv. Det er et eksempel på et af de nye tiltag, der forsøger at finde en vej ud af branchens krise
  8. Nu gentager danske muslimer jødernes succes i kampen om stammens sjæl