Emne

de danske højskoler

Læserbrev
14. maj 2020

På én dag i et storcenter kommer jeg i kontakt med flere mennesker end på min højskole

Da statsministeren besluttede at åbne efterskolerne, gav hun samtidig os på højskolerne dødsstødet. Jeg forstår ikke, hvorfor mit livs forår på højskolen bliver aflyst, når højskolen sagtens kan lukke for kontakten til omverdenen, skriver højskoleelev Johannes Skriver Elf i dette debatindlæg
Feature
8. april 2020

Det er næsten (men også kun næsten) umuligt at fremkalde højskoleoplevelsen digitalt

Højskolernes forskellige bud på onlinefolkeoplysning emmer mest af alt af afbrudt samvær. I hvert fald for den udenforstående, der ikke kender dem, der taler fra talerstolene. Men så sker det alligevel, at det på forhånd dødsdømte format, som en morgensamling uden samvær er, rammer en nerve
På en af Rødding Højskoles online morgensamlinger taler højskolelærer Simon Langkjær om Kierkegaard og tavshedens erkendelsespotentiale. Informations anmelder var ikke lige der i sin coronakrisehåndtering, hvor hun havde lyst til at høre tavshed blive hyldet.
Læserbrev
4. oktober 2019

Højskolesangbogen indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er

Selve tanken om en kanon er ekstremt normativ og indskrænkende i forhold til, hvad fællessang er og kan. Derfor er det en god idé med en åben database, skriver højskolelærer Kasper Brinck Kristensen i dette debatindlæg. 
Læserbrev
1. oktober 2019

Nationale, kristne højskolesange lærer eleverne om vores historie

Drop Højskolesangbogen, opfordrer forstanderen på Krabbesholm Højskole. Men de gamle kristne og nationale sange kan sagtens vedkomme unge højskoleelever og lære dem om det, der har formet generationerne før os, skriver sognepræst i dette debatindlæg
Anmeldelse
28. september 2019

Idehistorie: Da Askov var Danmarks anden hovedstad

Ove Korsgaard giver i bogen ’Strejftog i højskolernes idéhistorie’ fine rids af betydende højskolefolk – og så leger han bogen igennem med den tanke, at højskolen anno 2019 måske oplever en ny vækkelse
Baggrund
16. august 2019

Hvad skal det unge, det tidstypiske og de ’gakkede sangarter’ i Højskolesangbogen?

Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå
Den for tiden omdiskuterede danske højskolesangbog har som erklæret mål at rumme dansk historie og dansk samtid, men hvordan gør man egentlig det? Vi har talt med en håndfuld højskolefolk om udfordringer og farer ved at lukke tidsånd og ungeappel ind i den lille blå
Interview
9. august 2019

Vi har talt med fire entusiaster om højskolesangbogen: »Sangteksterne sætter ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark«

Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?
I 2020 udkommer den 19. udgave af Danmarks mest solgte bog, Højskolesangbogen. Vi har talt med Tarek Hussein, Katinka, Susanna Sommer og Søren Hviid Pedersen om, hvad den danske Højskolesangbog egentlig er.
Kommentar
9. august 2019

Georg Metz: Sangene i Højskolesangbogen handler i oprivende grad om jøder

Nu gentager danske muslimer jødernes succes i kampen om stammens sjæl
Nu gentager danske muslimer jødernes succes i kampen om stammens sjæl
Læserbrev
9. august 2019

Højskoleforstander: Muslimsk højskolesang er også for os danskere, der ikke er muslimer

Den muslimske højskolesang skal ikke kun med i Højskolesangbogen, fordi den afspejler samfundets mangfoldighed. Den skal også med for alle os, der ikke deler den muslimske tro, så vi danskere lærer hinanden bedre at kende, skriver højskoleforstander Sascha Qvortrup
Interview
7. september 2018

Jens Rosendal brugte 50 år på ikke at vække opsigt. Så sprang han ud med »Du kom med alt det der var dig«

I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
Jens Rosendals far var stærkt indremissionsk, og det prægede barndomshjemmet. »Det kunne han såmænd godt have sparet sig, for vi børn var sådan set ordentlige nok«.

Sider

  • Interview
    7. september 2018

    Jens Rosendal brugte 50 år på ikke at vække opsigt. Så sprang han ud med »Du kom med alt det der var dig«

    I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
    Jens Rosendals far var stærkt indremissionsk, og det prægede barndomshjemmet. »Det kunne han såmænd godt have sparet sig, for vi børn var sådan set ordentlige nok«.
  • Interview
    9. august 2019

    Vi har talt med fire entusiaster om højskolesangbogen: »Sangteksterne sætter ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark«

    Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?
    I 2020 udkommer den 19. udgave af Danmarks mest solgte bog, Højskolesangbogen. Vi har talt med Tarek Hussein, Katinka, Susanna Sommer og Søren Hviid Pedersen om, hvad den danske Højskolesangbog egentlig er.
  • Interview
    27. juli 2018

    Krogerup Højskoles nye forstander: »Mennesker bliver svimle af at kigge indad«

    Krogerup Højskoles nye forstander, 36-årige Rasmus Meyer, savner et sted i den moderne verden, hvor man kan gå hen og diskutere livets store spørgsmål. I en tid, hvor flere og flere føler ubehag, og hvor mistilliden til det politiske stiger, er der brug for et rum, hvor vi oprigtigt og uden ironi og afstand kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske. Det rum – siger han – skal højskolen være
    På mange måder handlede det på Grundtvigs tid om at pumpe selvtillid og mod ind i folk. Det var den progressive vision, og sådan bør det også være i dag, mener Rasmus Meyer.
  • Interview
    24. juni 2017

    ’Ungdommen skal ikke forholde sig alt for bogholderagtigt til deres liv’

    Omkring 7.000 elever er gennem de seneste 30 år blevet formet af Jørgen Carlsen, Testrup Højskoles mangeårige forstander. Nu går han på pension med en bøn til ungdommen om ikke at lade sig ensrette af samfundets forhippelse på kun at dyrke bestemte kompetencer. Vi har mødt højskolemanden midt i flytterod på Nørrebro
    Han har formet den kreative klasses børn gennem 30 år. Nu går han på pension. 
  • Kronik
    1. august 2013

    Genopfind det danske demokrati

    Folk, oplysning, engagement og deltagelse er nøgleord for ethvert levende demokrati. Men i Danmark synes det, som om magthaverne finder det lettere at regere uden folket, alt imens folket passivt ser til, at demokratiet svinder ind. Hvis Folkemødet på Bornholm ikke skal ende som en mindefest, må vi genopfinde demokratiet i hverdagen
    Folkemødet på Bornholm er et udtryk for den tradition, at et demokrati bæres oppe af folkets – af almindelige menneskers – deltagelse.
  • Læserbrev
    4. oktober 2019

    Højskolesangbogen indskrænker forståelsen af, hvad fællessang er

    Selve tanken om en kanon er ekstremt normativ og indskrænkende i forhold til, hvad fællessang er og kan. Derfor er det en god idé med en åben database, skriver højskolelærer Kasper Brinck Kristensen i dette debatindlæg. 
  • Læserbrev
    1. oktober 2019

    Nationale, kristne højskolesange lærer eleverne om vores historie

    Drop Højskolesangbogen, opfordrer forstanderen på Krabbesholm Højskole. Men de gamle kristne og nationale sange kan sagtens vedkomme unge højskoleelever og lære dem om det, der har formet generationerne før os, skriver sognepræst i dette debatindlæg
  • Læserbrev
    9. august 2019

    Højskoleforstander: Muslimsk højskolesang er også for os danskere, der ikke er muslimer

    Den muslimske højskolesang skal ikke kun med i Højskolesangbogen, fordi den afspejler samfundets mangfoldighed. Den skal også med for alle os, der ikke deler den muslimske tro, så vi danskere lærer hinanden bedre at kende, skriver højskoleforstander Sascha Qvortrup