Emne

de danske højskoler

Interview
7. september 2018

Jens Rosendal brugte 50 år på ikke at vække opsigt. Så sprang han ud med »Du kom med alt det der var dig«

I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
Jens Rosendals far var stærkt indremissionsk, og det prægede barndomshjemmet. »Det kunne han såmænd godt have sparet sig, for vi børn var sådan set ordentlige nok«.
Interview
27. juli 2018

Krogerup Højskoles nye forstander: »Mennesker bliver svimle af at kigge indad«

Krogerup Højskoles nye forstander, 36-årige Rasmus Meyer, savner et sted i den moderne verden, hvor man kan gå hen og diskutere livets store spørgsmål. I en tid, hvor flere og flere føler ubehag, og hvor mistilliden til det politiske stiger, er der brug for et rum, hvor vi oprigtigt og uden ironi og afstand kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske. Det rum – siger han – skal højskolen være
På mange måder handlede det på Grundtvigs tid om at pumpe selvtillid og mod ind i folk. Det var den progressive vision, og sådan bør det også være i dag, mener Rasmus Meyer.
Baggrund
14. marts 2018

»I dag gælder det om at vende Grundtvig på hovedet og få de lærde folk ud på landet«

Jyderup Højskole har åbnet dørene for deres nye kursus ’Det lille jordbrug’, der skal udforske miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger for landbruget og danne deltagerne udi det landlige liv. Det er et eksempel på et af de nye tiltag, der forsøger at finde en vej ud af branchens krise
Et af hovedformålene med kurset ’Det lille jordbrug’ på Jyderup Højskole er at klæde de unge på til at turde tage springet og flytte på landet. Her underviser konsulent i økologisk jordbrug Steen Nørhede de studerende ved hønsegården.
Interview
24. juni 2017

’Ungdommen skal ikke forholde sig alt for bogholderagtigt til deres liv’

Omkring 7.000 elever er gennem de seneste 30 år blevet formet af Jørgen Carlsen, Testrup Højskoles mangeårige forstander. Nu går han på pension med en bøn til ungdommen om ikke at lade sig ensrette af samfundets forhippelse på kun at dyrke bestemte kompetencer. Vi har mødt højskolemanden midt i flytterod på Nørrebro
Han har formet den kreative klasses børn gennem 30 år. Nu går han på pension. 
Interview
4. februar 2017

De unge er ikke dovne, de er tømt for energi

Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
Om 3-400 år vil man se tilbage på vores tid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, siger Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø.
Nyhed
29. juli 2015

Højskoler vil igen være drivkraft for samfundets omstilling

Hidtil har bæredygtighed været næsten usynligt som kursustema på højskolerne, fordi folk har efterspurgt noget andet. Nu vil en kreds af højskoler generobre den gamle rolle fra Grundtvigs tid som platform for omstilling – denne gang til en grøn økonomi
Vestjyllands Højskole er en pioner inden for bæredygtighed. Skolen er kendt for sit grønne køkken med økologiske råvarer, der bl.a. stammer fra skolens egen ’forundringshave’, som er blevet en lokal attraktion, og som delvis passes af frivillige fra lokalområdet.
Kronik
1. august 2013

Genopfind det danske demokrati

Folk, oplysning, engagement og deltagelse er nøgleord for ethvert levende demokrati. Men i Danmark synes det, som om magthaverne finder det lettere at regere uden folket, alt imens folket passivt ser til, at demokratiet svinder ind. Hvis Folkemødet på Bornholm ikke skal ende som en mindefest, må vi genopfinde demokratiet i hverdagen
Folkemødet på Bornholm er et udtryk for den tradition, at et demokrati bæres oppe af folkets – af almindelige menneskers – deltagelse.
10. april 2010

Hits egner sig ikke til Højskolesangbogen

Højskolesangbogen er hverken gammeldags eller ufolkelig, som Klaus Lynggaard påstod i gårsdagens Information. De nye sange egner sig simpelthen bare ikke til fællessang. Det mener Højskolesangbogsudvalget i hvert fald
29. december 2008

'Lev livet - spred glæde'

De nye højskolekataloger er noget friskfyragtigt smartenheimeri, der ublufærdigt taler ned til alt og alle
Benzindrevne kørertøjer er sikkert væk om 35 år, da man har et ønske om en energimæssig uafhængighed og et stigende behov for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Elbilen vil gøre sit indtog, og det vil i høj grad være med til at sænke CO2-udslippet.
Kommentar
14. august 2008

Tænk i stedet for køb

Almendannelse ligger denne regering voldsomt på sinde, men desværre har den markedsgjort vores uddannelsessystem

Sider

  • Interview
    21. januar 2022

    Uffe Elbæk: »Vi bør dybest set gøre Danmark til én stor højskole«

    I en ny selvbiografi fortæller Uffe Elbæk om det liv og de op- og nedture, der har gjort ham til en outsider og en iværksætter. Information har mødt ham i hans hjem til et interview om hans ego, om fremtiden og hans syn på Kulturministeriet i dag
    I en ny selvbiografi fortæller Uffe Elbæk om det liv og de op- og nedture, der har gjort ham til en outsider og en iværksætter. Information har mødt ham i hans hjem til et interview om hans ego, om fremtiden og hans syn på Kulturministeriet i dag
  • Interview
    7. september 2018

    Jens Rosendal brugte 50 år på ikke at vække opsigt. Så sprang han ud med »Du kom med alt det der var dig«

    I Jens Rosendals indremissionske barndomshjem i Vendsyssel var det en dyd at være normal. Man skulle ikke skeje ud eller vække opsigt. Og man skulle slet ikke være homoseksuel. Så Jens Rosendal forsøgte i stedet at være noget andet. Han blev gift og fik børn og undgik at vække opsigt, indtil han som knap 50-årig langt om længe sprang ud med forelskelsessangen »Du kom med alt det der var dig«. Det måske største hit i den højskolesangbog, der netop nu er ved at blive revideret. I dag har den 86-årige sangskriver skrevet sin sidste sang
    Jens Rosendals far var stærkt indremissionsk, og det prægede barndomshjemmet. »Det kunne han såmænd godt have sparet sig, for vi børn var sådan set ordentlige nok«.
  • Interview
    27. juli 2018

    Krogerup Højskoles nye forstander: »Mennesker bliver svimle af at kigge indad«

    Krogerup Højskoles nye forstander, 36-årige Rasmus Meyer, savner et sted i den moderne verden, hvor man kan gå hen og diskutere livets store spørgsmål. I en tid, hvor flere og flere føler ubehag, og hvor mistilliden til det politiske stiger, er der brug for et rum, hvor vi oprigtigt og uden ironi og afstand kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske. Det rum – siger han – skal højskolen være
    På mange måder handlede det på Grundtvigs tid om at pumpe selvtillid og mod ind i folk. Det var den progressive vision, og sådan bør det også være i dag, mener Rasmus Meyer.
  • Interview
    9. august 2019

    Vi har talt med fire entusiaster om højskolesangbogen: »Sangteksterne sætter ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark«

    Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?
    I 2020 udkommer den 19. udgave af Danmarks mest solgte bog, Højskolesangbogen. Vi har talt med Tarek Hussein, Katinka, Susanna Sommer og Søren Hviid Pedersen om, hvad den danske Højskolesangbog egentlig er.
  • Interview
    4. februar 2017

    De unge er ikke dovne, de er tømt for energi

    Ifølge Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø, er Danmark blevet et ’optimeringsregime’, hvor borgerne skal gøres så produktive som muligt for at finansiere statens overlevelse, mens almen dannelse og menneskelig nysgerrighed er forkastet. Højskolebevægelsens opgave i det 21. århundrede er derfor at gøre oprør og insistere på, at der findes progressive alternativer til ’nødvendighedens politik’
    Om 3-400 år vil man se tilbage på vores tid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, siger Testrup Højskoles nye forstander, Simon Axø.
  • Anmeldelse
    28. september 2019

    Idehistorie: Da Askov var Danmarks anden hovedstad

    Ove Korsgaard giver i bogen ’Strejftog i højskolernes idéhistorie’ fine rids af betydende højskolefolk – og så leger han bogen igennem med den tanke, at højskolen anno 2019 måske oplever en ny vækkelse
  • Baggrund
    14. marts 2018

    »I dag gælder det om at vende Grundtvig på hovedet og få de lærde folk ud på landet«

    Jyderup Højskole har åbnet dørene for deres nye kursus ’Det lille jordbrug’, der skal udforske miljømæssige og økonomisk bæredygtige løsninger for landbruget og danne deltagerne udi det landlige liv. Det er et eksempel på et af de nye tiltag, der forsøger at finde en vej ud af branchens krise
    Et af hovedformålene med kurset ’Det lille jordbrug’ på Jyderup Højskole er at klæde de unge på til at turde tage springet og flytte på landet. Her underviser konsulent i økologisk jordbrug Steen Nørhede de studerende ved hønsegården.
  • Feature
    8. april 2020

    Det er næsten (men også kun næsten) umuligt at fremkalde højskoleoplevelsen digitalt

    Højskolernes forskellige bud på onlinefolkeoplysning emmer mest af alt af afbrudt samvær. I hvert fald for den udenforstående, der ikke kender dem, der taler fra talerstolene. Men så sker det alligevel, at det på forhånd dødsdømte format, som en morgensamling uden samvær er, rammer en nerve
    På en af Rødding Højskoles online morgensamlinger taler højskolelærer Simon Langkjær om Kierkegaard og tavshedens erkendelsespotentiale. Informations anmelder var ikke lige der i sin coronakrisehåndtering, hvor hun havde lyst til at høre tavshed blive hyldet.