Emne

debatkultur

Nultolerance over for sexchikane kan forhindre et opgør med klamme kommentarer

En nultolerancepolitik kan lyde som en slagkraftig måde at håndtere sexchikane på, men det kan gøre det sværere at tale om de små grænseoverskridende oplevelser og dermed gøre mere skade end gavn, skriver professor Maja Horst i dette debatindlæg.

Nye Borgerliges raketfart og den omstridte kulturfaktor

Nye Borgerliges eksplosive vækst og radikale fremgangsmåde rejser med ny styrke det spørgsmål, som splitter dansk politik og truer den flersidede samtale: Hvilken vægt skal vi tillægge kultur, når vi skal forklare integrationsproblemer?

Dagbladene udvikler sig til lukkede meningsfællesskaber. Det er et demokratisk problem

Grænsen mellem holdninger og nyheder er blevet for flydende i de private medier i Danmark. Medierne kan selv være skyld i, at ytringsfriheden undergraves med tendentiøs dækning og læserbehagesyge, skriver Martin Essemann i dette debatindlæg

»Alderen giver et hav af erfaringer, men hvis man bare sidder på dem, bliver ens holdninger støbt i cement«

Hun var kun 24 år, da hun blev redaktør for første gang. Alligevel har det været alder, der skulle til, for at mediechef og forretningskvinde Lisbeth Knudsen for alvor er blevet rustet til at blande sig i den offentlige debat

Man kan ikke sortere dårlige synspunkter fra som var det dårligt brød. Det er udemokratisk

Fænomenet ’cancel culture’ risikerer at polarisere den offentlige debat i endnu højere grad, end den er i forvejen, hvis man accepterer, at prominente medier kan udelukke synspunkter, de finder kontroversielle eller politisk ukorrekte, skriver studerende i dette debatindlæg

Vi skal lære at vælge ubehaget til og ikke løbe skrigende væk, når andre udfordrer os

Ingen har ret til at blive skærmet for ubehag – hverken feministiske killjoys eller Gyldendals direktør, Morten Hesseldahl. Men konfronteret med ubehagelige synspunkter bliver mange defensive, og så er det svært at lære noget af samtalen, skriver forsker Ditte Marie Munch-Jurisic i dette debatindlæg

Nye statsborgere bør aflægge ed på vores demokratiske idealer

Vi bør indføre et borgerløfte for alle nye danske statsborgere. Vi skal insistere på at danne dem til at blive demokratiske, myndige borgere, ligesom vi gør med børn gennem undervisningspligten, skriver underviser i politisk filosofi på Cepos Akademi Peter Bjerregaard i dette debatindlæg

Studerende: Der er kun plads til de rigtige venstreorienterede meninger på samfundsvidenskab

Debatkulturen på de samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet får kritik fra flere studerende for ikke at kunne rumme andet end de rigtige venstresnoede holdninger. Thomas Rohden, der læser statskundskab, mener aldrig at have oplevet mindre rum for fri debat

Jeg har intet imod identitetspolitik. Jeg har noget imod, at man ikke kan tage imod kritik

I dag sker det ofte, at folk prøver at udelukke dem fra debatten, der er uenige med dem selv. Ofte på baggrund af urimelige beskyldninger. Men hvis kritikken forstummer, vil det resultere i et ekkokammer, hvor ekstremismen vil vokse, skriver filosofistuderende Tobias Pörsti i dette debatindlæg

Mammutrester gør russere rige og giver kinesiske rigmænd blærerøvspoint

Ja, noget positivt skal klimakrisen jo bringe med sig: i Rusland smelter permafrosten, og mammutrester titter frem. De går for en formue på det sorte kinesiske marked, kom det frem denne uge. Men det er ikke det eneste, der er sket midt i sommerens lune, hvor Nigel Farage igen fagter med en form for ironi, en ny netkriger markerer sig, og en kvinde viser sig ikke at ville på all-inclusive ferie, fordi det gør hende tykkere

Sider

Mest læste

  1. Grænsen mellem holdninger og nyheder er blevet for flydende i de private medier i Danmark. Medierne kan selv være skyld i, at ytringsfriheden undergraves med tendentiøs dækning og læserbehagesyge, skriver Martin Essemann i dette debatindlæg
  2. Drømmer du om at have din egen klumme – ligesom mig? Det er faktisk både sjovt og let. Du kan hurtigt komme i gang, hvis du følger disse instrukser slavisk
  3. Nye Borgerliges eksplosive vækst og radikale fremgangsmåde rejser med ny styrke det spørgsmål, som splitter dansk politik og truer den flersidede samtale: Hvilken vægt skal vi tillægge kultur, når vi skal forklare integrationsproblemer?
  4. Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  5. Hun var kun 24 år, da hun blev redaktør for første gang. Alligevel har det været alder, der skulle til, for at mediechef og forretningskvinde Lisbeth Knudsen for alvor er blevet rustet til at blande sig i den offentlige debat
  6. Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
  7. I sagen om kritikken af forholdene i teltflygtningelejren i Haderslev bliver Inger Støjbergs facebookprofil samlingspunkt for polarisering og hård og uforsonlig debat – uanset om ministeren vil det eller ej
  8. Debatkulturen på de samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet får kritik fra flere studerende for ikke at kunne rumme andet end de rigtige venstresnoede holdninger. Thomas Rohden, der læser statskundskab, mener aldrig at have oplevet mindre rum for fri debat