Emne

debatkultur

Leder
20. marts 2017

At høre folket, det har vi i stort omfang stadig til gode

På trods af det store demokratiske potentiale sker der ofte det på Nationen, at en mindre gruppe af personer fylder det meste af debatten
Klumme
28. februar 2017

Du er ikke din generations stemme. Du taler om dig selv

Det siger ikke nødvendigvis noget om hele din generation, at du knækkede halsen i uddannelsessystemet, at du er afhængig af din mobiltelefon, eller at din udkårne hellere vil have en ældre mand. De hænger mig langt ud af halsen, alle disse debatindlæg i førsteperson flertal
Oplevelser behøver ikke være almengyldige for at være gyldige. Det er okay, at du bare skriver om dig selv.
Klumme
18. februar 2017

Er der stadig nogen derude, som for alvor tror på internettets demokratiserende effekt?

Kommentarfelterne på internettet ligner en kødhakker, hvor ethvert indlæg efter et par sving på håndtaget kommer ud i den anden ende, gennemgnasket og molestreret til uigenkendelighed
Kommentarfelterne på internettet ligner en kødhakker, hvor ethvert indlæg efter et par sving på håndtaget kommer ud i den anden ende, gennemgnasket og molestreret til uigenkendelighed
Kommentar
3. februar 2017

Nogle danskere er dummere end andre

Ja, alle har lov til at ytre sig i den demokratiske debat, men vi skal ikke lytte lige intenst til alle – slet ikke, hvis vi håber på at løse de komplekse problemer vores samfund står over for
Pernille Vermund gentager parolen om, at vi må lytte til folk, uanset om man er uuddannet eller veluddannet. Men det er et problem ifølge Jonathan Løw, da det nu engang er sådan, at vi ikke ved lige meget alle sammen.
Baggrund
13. januar 2017

’At diskutere politik med en kunstner kan ofte føles som at tale med et syvårigt barn’

Debatten om kunstnernes samfundsmæssige betydning er igen blevet aktuel
Debatten om kunstnernes samfundsmæssige betydning er igen blevet aktuel
Klumme
7. januar 2017
FIND ET JOB, TUDEKIKS!
Kronik
28. december 2016

Følelser, fiktion – og Facebook – har erobret den politiske arena

Er der ét træk de nye politiske bevægelser – fra Trump til Alternativet – har til fælles, er det evnen til at fortælle historier, vælgerne kan koble sig på som medfortællere. Historier om håb og frelse, fornedrelse og fortabelse. Det bringer drømmene og magien tilbage i politik. Derfor vinder de opbakning
Alternativets projekt kan analyseres ud fra en helt simpel aktantmodel, som trækker på dybe emotionelle lag i deres vælgersegmenter. Fiktioner beskriver dermed den politiske aktivist som en protagonist, der investerer sig selv i projektets gyldne fremtid – i kamp mod en dunkel fremtid
Læserbrev
27. december 2016
Folk
21. december 2016

Twitterfolk

FOLK fra dagens avis ved @monggaard
Kommentar
24. november 2016

Vuggen til det moderne civilsamfund er under opbrud

Aviser læstes engang på cafeer af mennesker, som førte oplyste samtaler med hinanden. Men det, som i gårsdagens Europa var konkret offentlig samtale og fælles forpligtelse på fakta, risikerer i dag at gå i opløsning
Aviser læstes engang på cafeer af mennesker, som førte oplyste samtaler med hinanden. Men det, som i gårsdagens Europa var konkret offentlig samtale og fælles forpligtelse på fakta, risikerer i dag at gå i opløsning

Sider

  • Klumme
    17. marts 2021

    Alle brokker sig over woke-kulturen. Men antiwoke-bevægelsen er langt stærkere

    Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
    Black Lives Matter-tilhængere og Trump-støtter i sammenstød på Long Island i New York. Det er især Black Lives Matter fortjeneste, at woke-begrebet i nutiden, siden 2017 præcis, er kommet på alles læber.
  • Interview
    8. april 2015

    Nej, vi taler ikke grimmere og grimmere

    Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
    Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
  • 13. oktober 2007

    Så du vil gerne skrive klummer?

    Drømmer du om at have din egen klumme – ligesom mig? Det er faktisk både sjovt og let. Du kan hurtigt komme i gang, hvis du følger disse instrukser slavisk
    Drømmer du om at have din egen klumme – ligesom mig? Det er faktisk både sjovt og let. Du kan hurtigt komme i gang, hvis du følger disse instrukser slavisk
  • Kommentar
    16. april 2016

    Støjbergs facebookprofil er samlingspunkt for polarisering

    I sagen om kritikken af forholdene i teltflygtningelejren i Haderslev bliver Inger Støjbergs facebookprofil samlingspunkt for polarisering og hård og uforsonlig debat – uanset om ministeren vil det eller ej
    I sagen om kritikken af forholdene i teltflygtningelejren i Haderslev bliver Inger Støjbergs facebookprofil samlingspunkt for polarisering og hård og uforsonlig debat – uanset om ministeren vil det eller ej
  • Interview
    11. juli 2017

    Jalving: ’Sverige kollapser ikke om fem år. Men hvad med om 50?’

    Forfatter, historiker og debattør Mikael Jalving elsker Sverige. Men han har ikke særlig meget pænt at sige om landet, som ifølge ham går med skyklapper og er ved at gå op i limningen på grund af den store indvandring fra ikkevestlige lande
    Det skyldes fremsynede politikere som Søren Krarup og Pia Kjærsgaard, der meget tidligt advarede om indvandringens konsekvenser, at Danmark ikke har de samme uoverskuelige problemer med indvandring som Sverige, mener debattør og historiker Mikael Jalving. Foto: Mik Eskestad/Ritzaufoto
  • Kommentar
    10. januar 2019

    Hvornår har du sidst indrømmet, at du tog fejl, og ændret holdning?

    I Mads & Monopolet har skuespilleren Nicolaj Kopernikus gentagne gange formået at skifte mening om dilemmaer, efter at han har hørt de andre paneldeltageres argumenter. Tænk, hvor oplyst en debat vi ville få, hvis flere turde lave en ’kopernikus’
    Hvor ofte tør vi egentlig selv indrømme, at vi har taget fejl, eller at vores mening måske ikke var så velfunderet og reflekteret alligevel? I radioprogrammet Mads & Monopolet kalder de denne praksis for en ’kopernikus’. Skuespilleren Nicolaj Kopernikus har gentagende gange formået at skifte mening om dilemmaer, efter at han har hørt de andre paneldeltagere diskutere et givent emne.
  • Baggrund
    10. februar 2020

    Studerende: Der er kun plads til de rigtige venstreorienterede meninger på samfundsvidenskab

    Debatkulturen på de samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet får kritik fra flere studerende for ikke at kunne rumme andet end de rigtige venstresnoede holdninger. Thomas Rohden, der læser statskundskab, mener aldrig at have oplevet mindre rum for fri debat
    »Når vi er nået dertil, at folk, der stiller op for noget så venstreorienteret som Frit Forum, bliver skammet ud for at være racister og får revet plakater ned, så er der altså noget galt,« siger Thomas Rohden med henvisning til efterårets valgkamp på Københavns Universitet.
  • Baggrund
    2. januar 2016

    Mangler feminister humor?

    Spørgsmål om ytringsfriheden og dens grænser kom atter til debat i den forløbne uge i forbindelse med en voldsom strid mellem to facebooksider. Har feminister ingen humor, eller udsættes man for særligt grove angreb, hvis man vil debattere køn?