Emne

demokrati i Mellemøsten

»Revolutioner skal vandes med blod, sved og tårer, før de blomstrer«

Iraks dynamiske protestbevægelse har bragt landets korrupte elite ud af fatning. Selv om der venter demonstranterne en langt mere diffus kamp efter premierministerens tilbagetræden, er de opsatte på triumf. Gaden er blevet en magtfaktor, som ingen kommer uden om, siger aktivist

Under enhver ædruelig synsvinkel er præsidentvalget i Afghanistan en fiasko

Uanset hvilken præsident, der ender med at blive valgt med en stemmeprocent på 20, vil være en taber på lidt længere sigt

Den saudiske trykkoger holder – indtil nu

Det arabiske forår ulmer stadig i Saudi-Arabien, men der er ingen tegn på, at landets kongehus løsner grebet. ’Tværtimod,’ siger mellemøstspecialist Helle Malmvig oven på det kontroversielle danske erhvervsfremstød

I Bahrain er revolutionen ikke slut

Det Arabiske Forår i Bahrain blev en overset ’revolution’, der druknede i regionale og geopolitiske interesser. Ny antologi illustrerer Bahrains betydning og interessante kamp for øget politisk retfærdighed på fornem vis

Egyptens hårdt plagede vælgere

Morsis afsættelse blev brugt til at legitimere et nyt diktatur, der ifølge iagttagere er langt mere brutalt end Hosni Mubaraks var

Mellemøstens kvinder kan ikke vente på demokratiet

Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu

Hvilken islamist er mest attraktiv?

For to år siden havde Det Muslimske Broderskab magten i Egypten og Tunesien, og mange mente, at broderskabet var de næste magthavere i Syrien. I dag er de udstødte, delvist forbudte og splittede. Alligevel kan brødrene måske komme tilbage fra en tilsyneladende håbløs marginalisering – for alternativet er meget værre

Er Israel fortsat en demokratisk stat?

Overførelsen af familielovgivningen fra den sekulære lovgivning til den religiøse betyder en klar forringelse af israelske kvinders retsstilling

Tronskifte lurer i et Saudi-Arabien presset fra alle sider

Saudi-Arabiens kong Abdullah er alvorligt syg, så den arabiske verdens mest magtfulde land skal sandsynligvis snart have en ny leder. Det sker på et tidspunkt, hvor kongerigets grænser er truet af krig, dets indtægter styrtdykker og dets ideologiske projekt er under ydre pres

Håb

LEDER

Sider

Mest læste

  1. Iraks dynamiske protestbevægelse har bragt landets korrupte elite ud af fatning. Selv om der venter demonstranterne en langt mere diffus kamp efter premierministerens tilbagetræden, er de opsatte på triumf. Gaden er blevet en magtfaktor, som ingen kommer uden om, siger aktivist
  2. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  3. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  4. Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  5. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  6. Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det
  7. Overførelsen af familielovgivningen fra den sekulære lovgivning til den religiøse betyder en klar forringelse af israelske kvinders retsstilling
  8. Mange lektier kan læres af Irak-krigen: Demokrati og frihed plantes ikke med et geværløb. Et repressivt og totalitært regime kan kun væltes gennem et langt og sejt arbejde med at støtte interne oppositionsgrupper. Stormagters militære interventioner – selv dem bemyndiget af Sikkerhedsrådet – bør altid tage højde for loven om utilsigtede konsekvenser