Emne

demokrati i Mellemøsten

Er dette den egyptiske revolutions endeligt?

I går fjernede den egyptiske hær med magt tusindvis af tilhængere af den afsatte egyptiske præsident Mursi fra pladsen foran Rabaa al-Adawiya-moskeen i Kairo. For to dage siden udnævnte styret 19 generaler til poster som regionale guvernører. Så var det en afslutning på demokratiprocessen? To erfarne Egypten-kendere er helt uenige

Egypten må tilbage på demokratiets spor

Alle politiske spillere må gå sammen om at stække forsøget på at rulle Det Arabiske Forårs løfter tilbage – i modsat fald kan det få farlige følger for hele regionen

’Vi har designet vores Afghanistanpolitik efter USA’

»Man har fået skabt nogle bedre vilkår for nogle kvinder, man har fået flere børn i skole, og der er kommet en begrænset ytringsfrihed – så længe man ikke udtaler sig om religion. Men der er stadig rigtig mange børn, der ikke bliver særlig gamle, fordi der er stor fattigdom.«

USA spiller på flere heste i Egypten

Glem menneskerettigheder. F-16 fly og 1,5 milliarder dollar i militærbistand viser, at USA’s politik over for Egypten handler om dobbeltspil – ikke om demokrati

'Vi vil have Egypten tilbage'

Mervat Abou Ouf demonstrerer i øjeblikket sammen med sine egyptiske medsøstre. Hun håber, at deres politiske indflydelse vil vare ved, når nye permanente magthavere kommer til

Manglen på kvinder underminerer demokratiet

Religiøs og kulturel mandschauvinisme holder kvinder ude af egyptisk politik og legitimerer seksuel chikane mod de demonstrerende kvinder. Hvis Egypten vil demokratiet og være regionens leder, må man åbne op for kvindernes fulde medvirken – her kan kvoter være vejen frem

Stuerene Espersen

Politisk vold kan godt være vejen frem

Egypterne må ikke lade landet synke ned i kaos

Præsident Mursi har begået fejl – men oppositionen har decideret knægtet demokratiet ved at slutte sig sammen med folk fra det tidligere regime

Mursi og kompromiserne

Mursi har ikke brugt de mange år som forbudt og undertrykt opposition til at reflektere over demokratiets væsen og over det faktum, at magten ikke altid ligger i at have flest stemmer, men også i at have mest moralsk legitimitet

Demokrati på egyptisk

Det ser umiddelbart dystert ud for det egyptiske demokrati – og efter på søndag ved vimere om hvor dystert

Sider

Mest læste

  1. Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  2. Alle politiske spillere må gå sammen om at stække forsøget på at rulle Det Arabiske Forårs løfter tilbage – i modsat fald kan det få farlige følger for hele regionen
  3. I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
  4. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  5. Vestens vanetænkning har med opstandene i Nordafrika for alvor vist sig som forældet: Den arabisk-muslimske verden er ikke længere en undtagelse fra den verdenshistoriske hovedstrøm
  6. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  7. Mange lektier kan læres af Irak-krigen: Demokrati og frihed plantes ikke med et geværløb. Et repressivt og totalitært regime kan kun væltes gennem et langt og sejt arbejde med at støtte interne oppositionsgrupper. Stormagters militære interventioner – selv dem bemyndiget af Sikkerhedsrådet – bør altid tage højde for loven om utilsigtede konsekvenser
  8. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion