Menu
Log ind

Emne

demokrati i Mellemøsten

Tilhængere af Nawaz Sharif, leder af Pakistan Muslim League, danser ved et valgmøde i byen Mandi Bahauddin i Pakistans Punjab provins. De pakistanske aristokrater, der tidligere har været garanteret valg, er det ikke længere, og det kan påvirke resultatet ved PAKISTANS VALG LØRDAG.

De pakistanske valg-alliancer er i opbrud

De aristokratiske kandidater i Punjab har i løbet af valgkampen måttet sande, at deres navn og status ikke længere er nogen garanti for sejr

Arven fra Irak – II

Resultatet bliver højst sandsynligt permanent borgerkrig, hvor Syrien – som Irak – er elimineret som stat, splittet op i enklaver og bevæbnet af diverse interessenter

Arven fra Irak – I

Mange lektier kan læres af Irak-krigen: Demokrati og frihed plantes ikke med et geværløb. Et repressivt og totalitært regime kan kun væltes gennem et langt og sejt arbejde med at støtte interne oppositionsgrupper. Stormagters militære interventioner – selv dem bemyndiget af Sikkerhedsrådet – bør altid tage højde for loven om utilsigtede konsekvenser
Den irakiske befolkning blev stillet demokrati i udsigt, da den internationale koalition invaderede landet i 2003. Men løfterne er langtfra blevet indfriet. Her ses familier på flugt fra Basra kort efter invasionen begyndte i 2003.

Irak bevæger sig mod diktatur – ikke demokrati

Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
Vi kan ikke bombe os til demokrati, hvorfor militære løsninger ikke kan og må stå alene. Det handler derimod om at finde en balance mellem det militære og det civile – dét er læren af Irak, skriver udenrigsminister Villy Søvndal i denne kronik

Paradigmeskiftet efter Irak

Vi kan ikke bombe os til demokrati, hvorfor militære løsninger ikke kan og må stå alene. Det handler derimod om at finde en balance mellem det militære og det civile – dét er læren af Irak, skriver udenrigsminister Villy Søvndal i denne kronik
Vestlige medier blev entusiastiske da demokratibevægelser skød op, først i Tunisien, siden i Egypten. Senere indtrådte en vis pessimisme over tingenes udvikling. Foto: Scanpix

De vestlige medier så kun de unge, hippe vestligt orienterede

Islamister, borgerkrig og kriser har efter de arabiske opstande spredt skuffelse. Men vi skal stadig tro på demokratiske fremskridt i Mellemøsten, siger demokrati-teoretikeren David Held. Vi skal lære af vores fejltagelser og arbejde fra neden i stedet for at diktere fra oven

Kaos som demokratisk læreproces

Tunesiens store politiske problem er modsætningsforholdet mellem den islamistiske blok og resten af landet. Polariseringen har vokset sig så grum, at den truer med at undergrave eller ligefrem umuliggøre den stabilitet, som landet behøver
Voldsomme demonstrationer har præget gadebilledet siden mordet på oppositionspolitikeren Shokri Belaid i onsdags. Foto: Scanpix

Sandhedens øjeblik i Tunesien?

Er de arabiske revolters drømme om hurtig overgang til demokrati og velfærd skudt endeligt ned med snigmordet på den sekulære tunesiske venstre-politiker Shokri Belaid?
52 mio. egyptere ud af 83 mio. kunne stemme, men kun 17 mio. (32,9 procent) gjorde det. 10,7 mio. (63,8 pct.) stemte ja, mens 6,3 mio. (36,2 pct.) stemte nej til forfatningen. Her i Giza ved Kairo.

Den arabiske fremtid er islamisk

Det komfortable flertal på næsten to tredjedele for Det Muslimske Broderskabs version af en ny egyptisk forfatning peger frem mod en islamisk dagsorden for hele den arabiske verden

Egyptens dybe splittelse

Gensidig mistro mellem Egyptens liberale og islamister vækker bekymring i Vesten, der frygter, at en islamisk sejr ved folkeafstemningen om forfatningen vil udelukke de liberale fra enhver indflydelse og lamme landet med fortsat ustabil økonomi og kaos

Sider

Mest læste

  1. Unge efterkommere tager til Mellemøsten for at støtte deres jævnaldrenes kamp for demokrati
    I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
  2. Jeg troede, jeg kunne lave en plan for min Mellemøst-dækning. Jeg var naiv
    Informations mellemøstkorrespondent rejste til Egypten i efteråret, og mente han havde styr på sin dækning af regionen. Men pludselig begyndte en ny bølge af arabiske revolter, og han måtte smide alt på gulvet. Læs 1. afsnit i hans dagbogsberetninger fra to måneders rejse i Mellemøstens nye forår
  3. Mellemøstens kvinder kan ikke vente på demokratiet
    Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  4. En splittet islamistisk bevægelse vil få magten i Egypten
    Eksperter peger på, at islamister fra Det Muslimske Broderskab efter al sandsynlighed vil komme i den egyptiske regering efter valgene. Men det bliver islamister, der er indstillet på demokrati
  5. Irak bevæger sig mod diktatur – ikke demokrati
    Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  6. Tronskifte lurer i et Saudi-Arabien presset fra alle sider
    Saudi-Arabiens kong Abdullah er alvorligt syg, så den arabiske verdens mest magtfulde land skal sandsynligvis snart have en ny leder. Det sker på et tidspunkt, hvor kongerigets grænser er truet af krig, dets indtægter styrtdykker og dets ideologiske projekt er under ydre pres
  7. Frihed skaber ikke demokrati
    Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  8. Sværere at finde islamiske begrundelser for demokrati
    Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det