Emne

demokrati i Mellemøsten

Krisen i Egypten vil ikke gå væk

Præsident Mohamed Mursis dekret om fuldkommen magt i en periode skærper modsætninger mellem sekulære og islamister og truer det nyvundne demokrati

Den skæggede diktator

Egypterne har grund til optimisme med hensyn til deres demokratiske fremtid. For, nej, det ser ikke så godt ud, men, jo, det ser bedre ud end nogensinde

Det persiske forår

Vogternes Råd i Iran kvalte de reformivrige aviser, som havde folkets opbakning. I Irak ligger selvmords-bombningerne som en tung dyne over demokrati-projektet

Egypten tilbage til nulpunktet

Med forfatningsdomstolens beslutning om at suspendere det egyptiske parlament er oprøret mod militærdiktaturet tæt på at være tilbage ved udgangspunktet. Spørgsmålet er, om vælgerne vil proteststemme i weekendens valg. Og om oppositionsbevægelsener samlet nok til at fortsætte modstanden effektivt

Kaos kan være på vej i Egypten

Nu hvor Shafiq uventet får lov til at gå videre til anden valgrunde, er der lagt op til, at millioner af mennesker over hele Egypten atter vil protestere på gaden

Egyptisk valg bruges til at bekræfte Vestens fordomme

Det Muslimske Broderskabs sejr i første runde af det egyptiske valg bekræfter mange vestlige iagttageres fordomme om det formørkede Orienten. Men der er fortsat grund til at håbe, at de demokratiske kræfter vil sejre

Billeder fra det syriske oprør

Mens observatører og ambassadører langsomt forlader Syrien intensiveres kampene ikke mindst i og omkring byen Homs, der har været i centrum for oprøret. Hver dag uploader syriske borgere og oprørere deres billeder og video, der vidner om, at borgerkrigen eskalerer.

En splittet islamistisk bevægelse vil få magten i Egypten

Eksperter peger på, at islamister fra Det Muslimske Broderskab efter al sandsynlighed vil komme i den egyptiske regering efter valgene. Men det bliver islamister, der er indstillet på demokrati

Syriske aktivister frygter knusning af opstanden

Mens Latakia fortsat er under belejring, frygter de prodemokratiske kræfter, at deres kamp mod regimet skal blive druknet i et voldsorgie under ramadanen

Syriens globale rolle

Den syriske revolte spejler ikke kun et folkeligt krav om et værdigt liv med indflydelse på egen tilværelse, men også den større geopolitiske konflikt mellem det aldrende Vesten og det, man kan kalde det nye Østen

Sider

Mest læste

  1. Uanset hvilken præsident, der ender med at blive valgt med en stemmeprocent på 20, vil være en taber på lidt længere sigt
  2. Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  3. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  4. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  5. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  6. En forvirret opposition kunne ikke hamle op med premierminister Erdogans løfter om udvidet demokrati og afstraffelse af 1980-kupmagere - uro i kurdiske regioner er eneste mislyd
  7. Tyrkerne går til folkeafstemning om ændring af forfatningen og dens magtbeføjelser. Især hæren har skabt et aura af urørlighed omkring sig ved hjælp af love, bestemmelser og institutioner, og har skabt en position, hvor de ikke stilles til regnskab for hverken regering, de civile domstole eller den brede offentlighed. Vil ændringerne komme og dermed føre landet nærmere demokrati?
  8. »Man har fået skabt nogle bedre vilkår for nogle kvinder, man har fået flere børn i skole, og der er kommet en begrænset ytringsfrihed – så længe man ikke udtaler sig om religion. Men der er stadig rigtig mange børn, der ikke bliver særlig gamle, fordi der er stor fattigdom.«