Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

demokrati i Mellemøsten

52 mio. egyptere ud af 83 mio. kunne stemme, men kun 17 mio. (32,9 procent) gjorde det. 10,7 mio. (63,8 pct.) stemte ja, mens 6,3 mio. (36,2 pct.) stemte nej til forfatningen. Her i Giza ved Kairo.

Den arabiske fremtid er islamisk

Det komfortable flertal på næsten to tredjedele for Det Muslimske Broderskabs version af en ny egyptisk forfatning peger frem mod en islamisk dagsorden for hele den arabiske verden

Egyptens dybe splittelse

Gensidig mistro mellem Egyptens liberale og islamister vækker bekymring i Vesten, der frygter, at en islamisk sejr ved folkeafstemningen om forfatningen vil udelukke de liberale fra enhver indflydelse og lamme landet med fortsat ustabil økonomi og kaos
Det komt til voldsomme gade-kampe i går i Alexandria mellem islamister og mere sekulære egyptere om forfatningen.

’Islamisterne har i det mindste suppekøkkener’

Fraktionerne i egyptisk politik er ikke splittet i religiøse modsætninger, men i sociale brudlinjer, der handler om afstanden mellem elite og bredde – alle betydelige liberale politikere er praktiserende muslimer, men alligevel har islamisterne kunnet gøre forfatningskampen til en identitetskamp
Det var ikke alle egyptere, der i weekenden kunne stemme for eller imod forfatningen. Der blev stemt i ti provinser – resten må vente til lørdag. Billedet her er fra Kairo, hvor mange har tørret deres blækplettede fingre af på en væg i nærheden af et afstemningssted.

Egypten: Fordommenes folkeafstemning

Ingen ved med sikkerhed, hvad udfaldet af den første og næsten fredelige runde om en ny egyptisk forfatning blev – de stridende parter har vidt forskellige tal, og ingen stoler på, at medierne er neutrale
Egyptisk demonstration ved gårsdagens demonstration på Tahrirpladsen mod præsidents Mursis forfatningsudkast.

Egyptens forfatning: Fra demokrati til præstestyre

Præsident Mohamed Mursi og hans islamiske tilhængere anklages for statskup efter islamisk præget forfatningsudkast hastes igennem til en hurtig folkeafstemning. Ekspert vurderer, at det kan kaste Egypten ud i borgerkrig
Både tilhængere og modstandere af Egyptens præsident, Mohamed Mursi, har varslet, at de vil fortsætte deres demonstrationer i blandt andet Kairos gader i de kommende dage. I den forløbne uge er to blevet dræbt og flere hundrede såret under sammenstød mellem demonstranterne indbyrdes eller mellem politi og demonstranter.

Krisen i Egypten vil ikke gå væk

Præsident Mohamed Mursis dekret om fuldkommen magt i en periode skærper modsætninger mellem sekulære og islamister og truer det nyvundne demokrati

Den skæggede diktator

Egypterne har grund til optimisme med hensyn til deres demokratiske fremtid. For, nej, det ser ikke så godt ud, men, jo, det ser bedre ud end nogensinde
Vogternes Råd i Iran kvalte de reformivrige aviser, som havde folkets opbakning. I Irak ligger selvmords-bombningerne som en tung dyne over demokrati-projektet

Det persiske forår

Vogternes Råd i Iran kvalte de reformivrige aviser, som havde folkets opbakning. I Irak ligger selvmords-bombningerne som en tung dyne over demokrati-projektet
Fra oppositionen blev der igen indkaldt til demonstrationer på Tahrir-pladsen i Kairo i forlængelse af forfatningsdomstolens afgørelse.

Egypten tilbage til nulpunktet

Med forfatningsdomstolens beslutning om at suspendere det egyptiske parlament er oprøret mod militærdiktaturet tæt på at være tilbage ved udgangspunktet. Spørgsmålet er, om vælgerne vil proteststemme i weekendens valg. Og om oppositionsbevægelsener samlet nok til at fortsætte modstanden effektivt

Kaos kan være på vej i Egypten

Nu hvor Shafiq uventet får lov til at gå videre til anden valgrunde, er der lagt op til, at millioner af mennesker over hele Egypten atter vil protestere på gaden

Sider

Mest læste

  1. Afghanistan-veteran: Planen om at skabe et velfungerende demokrati måtte mislykkes
    Jacob Panton var udsendt i Afghanistan tre gange – i 2012 blev han skudt og måtte genoplives. Han mener, at det var et håbløst projekt at indføre demokrati efter vestligt forbillede. Men han fortryder ikke, at han deltog i krigen
  2. Irak bevæger sig mod diktatur – ikke demokrati
    Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  3. Unge efterkommere tager til Mellemøsten for at støtte deres jævnaldrenes kamp for demokrati
    I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
  4. Frygten for islamisterne er overdreven
    I Vesten frygter mange, at opstanden i Mellemøsten vil resultere i islamiske diktaturer a la Iran. Men efter årtier med statslig undertrykkelse er de islamiske bevægelser begyndt at forstå fordelene ved de liberale politiske ideer. Samtidig viser erfaringen, at de accepterer demokratiske spilleregler, når de får mulighed for selv at deltage i demokratiet
  5. Sværere at finde islamiske begrundelser for demokrati
    Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det
  6. USA spiller på flere heste i Egypten
    Glem menneskerettigheder. F-16 fly og 1,5 milliarder dollar i militærbistand viser, at USA’s politik over for Egypten handler om dobbeltspil – ikke om demokrati
  7. Alaa al-Aswany hylder Egyptens revolution
    Egyptens mest berømte forfatter, Alaa al-Aswany, lod sig inspirere af demonstranterne på Tahrir-pladsen, men han frygter en modrevolution
  8. Hvad sker der i Mellemøsten?
    Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion