Emne

demokrati i Mellemøsten

En splittet islamistisk bevægelse vil få magten i Egypten

Eksperter peger på, at islamister fra Det Muslimske Broderskab efter al sandsynlighed vil komme i den egyptiske regering efter valgene. Men det bliver islamister, der er indstillet på demokrati

Syriske aktivister frygter knusning af opstanden

Mens Latakia fortsat er under belejring, frygter de prodemokratiske kræfter, at deres kamp mod regimet skal blive druknet i et voldsorgie under ramadanen

Syriens globale rolle

Den syriske revolte spejler ikke kun et folkeligt krav om et værdigt liv med indflydelse på egen tilværelse, men også den større geopolitiske konflikt mellem det aldrende Vesten og det, man kan kalde det nye Østen

De kalder sig demokrater

Libyens opposition kalder sig demokratisk, men spørgsmålet er, om de libyske oprørere har viljen og evnen til at levere varen, hvis de en dag får chancen

Dokumentation: Vision for et demokratisk Libyen

Libyens Nationale Overgangsråd, det styrende organ for landets revolutionskræfter, har fremlagt denne ottepunktsplan for landets fremtid

Der er gået karneval i revolutionen

De unge er snart mætte af arabisk forår. De vil se det blive sommer, men er bekymrede for, om foråret rulles tilbage til diktaturernes frost. For revolutionen kræver styring for at lykkes, lyder det fra en libanesisk-amerikansk akademiker

Alaa al-Aswany hylder Egyptens revolution

Egyptens mest berømte forfatter, Alaa al-Aswany, lod sig inspirere af demonstranterne på Tahrir-pladsen, men han frygter en modrevolution

Stumfilm i Syrien

Vi er enige med direktøren i, at instituttet ikke skal lukkes. Det skal smides ud det kan ske ved at udfordre regimet og flytte arrangementer til Beirut, som der nu angiveligt er planer om

Mercedes-islamisterne

»Vi kan jo ikke gøre noget ved, at også jævne folk bruger deres stemmeret og vælger disse fundamentalister,« knurrede han. »Men behøver de ligefrem at køre i Mercedes?«

Sværere at finde islamiske begrundelser for demokrati

Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det

Sider

Mest læste

  1. I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
  2. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  3. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  4. Det Arabiske Forår i Bahrain blev en overset ’revolution’, der druknede i regionale og geopolitiske interesser. Ny antologi illustrerer Bahrains betydning og interessante kamp for øget politisk retfærdighed på fornem vis
  5. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  6. Vestens vanetænkning har med opstandene i Nordafrika for alvor vist sig som forældet: Den arabisk-muslimske verden er ikke længere en undtagelse fra den verdenshistoriske hovedstrøm
  7. Informations mellemøstkorrespondent rejste til Egypten i efteråret, og mente han havde styr på sin dækning af regionen. Men pludselig begyndte en ny bølge af arabiske revolter, og han måtte smide alt på gulvet. Læs 1. afsnit i hans dagbogsberetninger fra to måneders rejse i Mellemøstens nye forår
  8. Religiøs og kulturel mandschauvinisme holder kvinder ude af egyptisk politik og legitimerer seksuel chikane mod de demonstrerende kvinder. Hvis Egypten vil demokratiet og være regionens leder, må man åbne op for kvindernes fulde medvirken – her kan kvoter være vejen frem