Emne

demokrati i Mellemøsten

Egyptisk valg bruges til at bekræfte Vestens fordomme

Det Muslimske Broderskabs sejr i første runde af det egyptiske valg bekræfter mange vestlige iagttageres fordomme om det formørkede Orienten. Men der er fortsat grund til at håbe, at de demokratiske kræfter vil sejre

Billeder fra det syriske oprør

Mens observatører og ambassadører langsomt forlader Syrien intensiveres kampene ikke mindst i og omkring byen Homs, der har været i centrum for oprøret. Hver dag uploader syriske borgere og oprørere deres billeder og video, der vidner om, at borgerkrigen eskalerer.

En splittet islamistisk bevægelse vil få magten i Egypten

Eksperter peger på, at islamister fra Det Muslimske Broderskab efter al sandsynlighed vil komme i den egyptiske regering efter valgene. Men det bliver islamister, der er indstillet på demokrati

Syriske aktivister frygter knusning af opstanden

Mens Latakia fortsat er under belejring, frygter de prodemokratiske kræfter, at deres kamp mod regimet skal blive druknet i et voldsorgie under ramadanen

Syriens globale rolle

Den syriske revolte spejler ikke kun et folkeligt krav om et værdigt liv med indflydelse på egen tilværelse, men også den større geopolitiske konflikt mellem det aldrende Vesten og det, man kan kalde det nye Østen

De kalder sig demokrater

Libyens opposition kalder sig demokratisk, men spørgsmålet er, om de libyske oprørere har viljen og evnen til at levere varen, hvis de en dag får chancen

Dokumentation: Vision for et demokratisk Libyen

Libyens Nationale Overgangsråd, det styrende organ for landets revolutionskræfter, har fremlagt denne ottepunktsplan for landets fremtid

Der er gået karneval i revolutionen

De unge er snart mætte af arabisk forår. De vil se det blive sommer, men er bekymrede for, om foråret rulles tilbage til diktaturernes frost. For revolutionen kræver styring for at lykkes, lyder det fra en libanesisk-amerikansk akademiker

Alaa al-Aswany hylder Egyptens revolution

Egyptens mest berømte forfatter, Alaa al-Aswany, lod sig inspirere af demonstranterne på Tahrir-pladsen, men han frygter en modrevolution

Stumfilm i Syrien

Vi er enige med direktøren i, at instituttet ikke skal lukkes. Det skal smides ud det kan ske ved at udfordre regimet og flytte arrangementer til Beirut, som der nu angiveligt er planer om

Sider

Mest læste

  1. Egyptens mest berømte forfatter, Alaa al-Aswany, lod sig inspirere af demonstranterne på Tahrir-pladsen, men han frygter en modrevolution
  2. Jacob Panton var udsendt i Afghanistan tre gange – i 2012 blev han skudt og måtte genoplives. Han mener, at det var et håbløst projekt at indføre demokrati efter vestligt forbillede. Men han fortryder ikke, at han deltog i krigen
  3. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  4. Iraks dynamiske protestbevægelse har bragt landets korrupte elite ud af fatning. Selv om der venter demonstranterne en langt mere diffus kamp efter premierministerens tilbagetræden, er de opsatte på triumf. Gaden er blevet en magtfaktor, som ingen kommer uden om, siger aktivist
  5. Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det
  6. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  7. I Vesten frygter mange, at opstanden i Mellemøsten vil resultere i islamiske diktaturer a la Iran. Men efter årtier med statslig undertrykkelse er de islamiske bevægelser begyndt at forstå fordelene ved de liberale politiske ideer. Samtidig viser erfaringen, at de accepterer demokratiske spilleregler, når de får mulighed for selv at deltage i demokratiet
  8. Tyrkerne går til folkeafstemning om ændring af forfatningen og dens magtbeføjelser. Især hæren har skabt et aura af urørlighed omkring sig ved hjælp af love, bestemmelser og institutioner, og har skabt en position, hvor de ikke stilles til regnskab for hverken regering, de civile domstole eller den brede offentlighed. Vil ændringerne komme og dermed føre landet nærmere demokrati?