Emne

demokrati i Mellemøsten

Dokumentation: Vision for et demokratisk Libyen

Libyens Nationale Overgangsråd, det styrende organ for landets revolutionskræfter, har fremlagt denne ottepunktsplan for landets fremtid

Der er gået karneval i revolutionen

De unge er snart mætte af arabisk forår. De vil se det blive sommer, men er bekymrede for, om foråret rulles tilbage til diktaturernes frost. For revolutionen kræver styring for at lykkes, lyder det fra en libanesisk-amerikansk akademiker

Alaa al-Aswany hylder Egyptens revolution

Egyptens mest berømte forfatter, Alaa al-Aswany, lod sig inspirere af demonstranterne på Tahrir-pladsen, men han frygter en modrevolution

Stumfilm i Syrien

Vi er enige med direktøren i, at instituttet ikke skal lukkes. Det skal smides ud det kan ske ved at udfordre regimet og flytte arrangementer til Beirut, som der nu angiveligt er planer om

Mercedes-islamisterne

»Vi kan jo ikke gøre noget ved, at også jævne folk bruger deres stemmeret og vælger disse fundamentalister,« knurrede han. »Men behøver de ligefrem at køre i Mercedes?«

Sværere at finde islamiske begrundelser for demokrati

Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det

Hvem driver Egypten ud i kaos?

Salafistiske sabotageaktioner, angreb på koptiske kirker og et politi, der ikke håndhæver lov og orden, er bekymrende tegn på, at den demokratiske revolution stadig har stærke fjender

Frihed skaber ikke demokrati

Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder

Regimet slår hårdt ned i Syrien

Mange dræbte efter demonstrationer på Martyrernes dag i flere byer i Syrien — nu også nær Damaskus og i de kurdiske områder

Den arabiske revolution kan ende i autoritær ideologi

Arabisk ekspert råder Vesten til at lægge pres på de arabiske regimer, der er under folkeligt pres ellers risikerer revolutionerne at ende i islamisme eller nye autoritære ideologier

Sider

Mest læste

  1. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  2. Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  3. I nordsyriske Rojava har forskellige etniske og religiøse grupper udråbt deres eget selvstyre og forsøger at opbygge et nyt og demokratisk samfund efter schweizisk forbillede og i stærk kontrast til såvel Assad-regimet som Islamisk Stats kalifat
  4. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  5. Vogternes Råd i Iran kvalte de reformivrige aviser, som havde folkets opbakning. I Irak ligger selvmords-bombningerne som en tung dyne over demokrati-projektet
  6. Religiøs og kulturel mandschauvinisme holder kvinder ude af egyptisk politik og legitimerer seksuel chikane mod de demonstrerende kvinder. Hvis Egypten vil demokratiet og være regionens leder, må man åbne op for kvindernes fulde medvirken – her kan kvoter være vejen frem
  7. Saudi-Arabiens kong Abdullah er alvorligt syg, så den arabiske verdens mest magtfulde land skal sandsynligvis snart have en ny leder. Det sker på et tidspunkt, hvor kongerigets grænser er truet af krig, dets indtægter styrtdykker og dets ideologiske projekt er under ydre pres
  8. Mursi har ikke brugt de mange år som forbudt og undertrykt opposition til at reflektere over demokratiets væsen og over det faktum, at magten ikke altid ligger i at have flest stemmer, men også i at have mest moralsk legitimitet