Emne

demokrati i Mellemøsten

Regimet slår hårdt ned i Syrien

Mange dræbte efter demonstrationer på Martyrernes dag i flere byer i Syrien — nu også nær Damaskus og i de kurdiske områder

Den arabiske revolution kan ende i autoritær ideologi

Arabisk ekspert råder Vesten til at lægge pres på de arabiske regimer, der er under folkeligt pres ellers risikerer revolutionerne at ende i islamisme eller nye autoritære ideologier

Mellemøsten er trådt ind i de post-islamiske revolutioners tid

Vestens vanetænkning har med opstandene i Nordafrika for alvor vist sig som forældet: Den arabisk-muslimske verden er ikke længere en undtagelse fra den verdenshistoriske hovedstrøm

Demokratiets fødselshjælpere i Mellemøsten

Set fra Washingtoner noget forunderligt ved at ske i Mellemøsten. Nye demokratier bobler op fra neden af størknede arabiske samfund uden USA's direkte intervention. Et rolleskifte har fundet sted

Bag om frygtens mur

Mubaraks fald kan få en positiv indflydelserne på konflikten i Mellemøsten. Blandt andet må Israel til at gøre op med at være det eneste demokrati i regionen

Frygten for islamisterne er overdreven

I Vesten frygter mange, at opstanden i Mellemøsten vil resultere i islamiske diktaturer a la Iran. Men efter årtier med statslig undertrykkelse er de islamiske bevægelser begyndt at forstå fordelene ved de liberale politiske ideer. Samtidig viser erfaringen, at de accepterer demokratiske spilleregler, når de får mulighed for selv at deltage i demokratiet

Demonstranter frygter uro og vold under aktion

Tilstrømningen af mennesker til Tahrirpladsen i det centrale Kairo er enorm, og det myldrer med mennesker i gaderne omkring pladsen

Hvad sker der i Mellemøsten?

Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion

Tovtrækkeriet fortsætter i Irak

Problemerne med at fordele kontrollen med sikkerhed og energi kombineret med person-modsætninger udskyder igen etableringen af et dueligt styre i Irak

Sudan skriver arabisk historie

I slutningen af januar skal befolkningen i det sydlige Sudan stemme om, hvorvidt de stadig vil være en del af landet. For første gang får indbyggerne i et arabisk land lov til at udøve kollektiv selvbestemmelse. Det kan give genlyd i nabolandene

Sider

Mest læste

  1. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  2. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  3. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  4. Uanset hvilken præsident, der ender med at blive valgt med en stemmeprocent på 20, vil være en taber på lidt længere sigt
  5. Det Arabiske Forår i Bahrain blev en overset ’revolution’, der druknede i regionale og geopolitiske interesser. Ny antologi illustrerer Bahrains betydning og interessante kamp for øget politisk retfærdighed på fornem vis
  6. Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  7. Overførelsen af familielovgivningen fra den sekulære lovgivning til den religiøse betyder en klar forringelse af israelske kvinders retsstilling
  8. En forvirret opposition kunne ikke hamle op med premierminister Erdogans løfter om udvidet demokrati og afstraffelse af 1980-kupmagere - uro i kurdiske regioner er eneste mislyd