Menu
Log ind

Emne

demokrati i Mellemøsten

Tyrkiet ved en skillevej efter ja til ny forfatning

En forvirret opposition kunne ikke hamle op med premierminister Erdogans løfter om udvidet demokrati og afstraffelse af 1980-kupmagere - uro i kurdiske regioner er eneste mislyd
Den tyrkiske hær har fangarme ind overalt i samfundet. Soldater ses under en parade i Ankara.

Tyrkiets store prøve på demokrati

Tyrkerne går til folkeafstemning om ændring af forfatningen og dens magtbeføjelser. Især hæren har skabt et aura af urørlighed omkring sig ved hjælp af love, bestemmelser og institutioner, og har skabt en position, hvor de ikke stilles til regnskab for hverken regering, de civile domstole eller den brede offentlighed. Vil ændringerne komme og dermed føre landet nærmere demokrati?
Mohamed El-Baradeis (t.v.) chancer for at vinde det egyptiske præsidentvalg er stadig begrænset af folks religiøse følsomhed, mener skribenten.

Er egypterne klar til lige rettigheder uanset religion?

Mohamed el-Baradei, som har modtaget Nobels fredspris og er tidligere direktør for Det Internationale Atomenergiagentur, kan blive kandidat til præsidentvalget i Egypten i 2011. Spørgsmålet er, om egypterne er klar til demokratiske reformer

Fik vi eksporteret demokratiet?

Man kan ikke putte demokrati og frihed tilbage ned i en æske, sagde præsident George W. Bush, før vi væltede Saddam Hussein. Denne uge kan blive en af de afgørende tests for, om det irakiske demokratiseringsprojekt vil lykkes

Sider

Mest læste

  1. Frihed skaber ikke demokrati
    Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  2. Irak bevæger sig mod diktatur – ikke demokrati
    Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  3. Ét sted i Syrien spirer demokratiet
    I nordsyriske Rojava har forskellige etniske og religiøse grupper udråbt deres eget selvstyre og forsøger at opbygge et nyt og demokratisk samfund efter schweizisk forbillede og i stærk kontrast til såvel Assad-regimet som Islamisk Stats kalifat
  4. Mellemøstens kvinder kan ikke vente på demokratiet
    Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  5. Er Israel fortsat en demokratisk stat?
    Overførelsen af familielovgivningen fra den sekulære lovgivning til den religiøse betyder en klar forringelse af israelske kvinders retsstilling
  6. Manglen på kvinder underminerer demokratiet
    Religiøs og kulturel mandschauvinisme holder kvinder ude af egyptisk politik og legitimerer seksuel chikane mod de demonstrerende kvinder. Hvis Egypten vil demokratiet og være regionens leder, må man åbne op for kvindernes fulde medvirken – her kan kvoter være vejen frem
  7. Mursi og kompromiserne
    Mursi har ikke brugt de mange år som forbudt og undertrykt opposition til at reflektere over demokratiets væsen og over det faktum, at magten ikke altid ligger i at have flest stemmer, men også i at have mest moralsk legitimitet
  8. Demokrati på egyptisk
    Det ser umiddelbart dystert ud for det egyptiske demokrati – og efter på søndag ved vimere om hvor dystert