Emne

demokrati i Mellemøsten

Demonstranter frygter uro og vold under aktion

Tilstrømningen af mennesker til Tahrirpladsen i det centrale Kairo er enorm, og det myldrer med mennesker i gaderne omkring pladsen

Hvad sker der i Mellemøsten?

Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion

Tovtrækkeriet fortsætter i Irak

Problemerne med at fordele kontrollen med sikkerhed og energi kombineret med person-modsætninger udskyder igen etableringen af et dueligt styre i Irak

Sudan skriver arabisk historie

I slutningen af januar skal befolkningen i det sydlige Sudan stemme om, hvorvidt de stadig vil være en del af landet. For første gang får indbyggerne i et arabisk land lov til at udøve kollektiv selvbestemmelse. Det kan give genlyd i nabolandene

Irak flyder med forladte projekter

USA efterlader ufærdige genopbygningsprojekter til en værdi af 30 milliarder

Et vigtigt skridt mod Europa for Tyrkiet

Med søndagens 'ja' tog tyrkerne et vigtigt skridt nærmere EU. Snart kan unionen ikke længere udskyde optagelsen med henvisning til demokratiske mangler. Forude venter debatten om, hvorvidt man vil lukke et stort, muslimsk land ind i unionen

Tyrkiet ved en skillevej efter ja til ny forfatning

En forvirret opposition kunne ikke hamle op med premierminister Erdogans løfter om udvidet demokrati og afstraffelse af 1980-kupmagere - uro i kurdiske regioner er eneste mislyd

Tyrkiets store prøve på demokrati

Tyrkerne går til folkeafstemning om ændring af forfatningen og dens magtbeføjelser. Især hæren har skabt et aura af urørlighed omkring sig ved hjælp af love, bestemmelser og institutioner, og har skabt en position, hvor de ikke stilles til regnskab for hverken regering, de civile domstole eller den brede offentlighed. Vil ændringerne komme og dermed føre landet nærmere demokrati?

Er egypterne klar til lige rettigheder uanset religion?

Mohamed el-Baradei, som har modtaget Nobels fredspris og er tidligere direktør for Det Internationale Atomenergiagentur, kan blive kandidat til præsidentvalget i Egypten i 2011. Spørgsmålet er, om egypterne er klar til demokratiske reformer

Fik vi eksporteret demokratiet?

Man kan ikke putte demokrati og frihed tilbage ned i en æske, sagde præsident George W. Bush, før vi væltede Saddam Hussein. Denne uge kan blive en af de afgørende tests for, om det irakiske demokratiseringsprojekt vil lykkes

Sider

Mest læste

  1. Egyptens mest berømte forfatter, Alaa al-Aswany, lod sig inspirere af demonstranterne på Tahrir-pladsen, men han frygter en modrevolution
  2. Jacob Panton var udsendt i Afghanistan tre gange – i 2012 blev han skudt og måtte genoplives. Han mener, at det var et håbløst projekt at indføre demokrati efter vestligt forbillede. Men han fortryder ikke, at han deltog i krigen
  3. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion
  4. Iraks dynamiske protestbevægelse har bragt landets korrupte elite ud af fatning. Selv om der venter demonstranterne en langt mere diffus kamp efter premierministerens tilbagetræden, er de opsatte på triumf. Gaden er blevet en magtfaktor, som ingen kommer uden om, siger aktivist
  5. Den rationelle demokratiske orden skal overhovedet ikke begrundes på en religion. Den må derimod kræve, at de forskellige religioner accepterer, at de ikke skal være grundlag for den politiske orden, og at de hver især udvikler en teologi, som er forenelig med det
  6. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  7. I Vesten frygter mange, at opstanden i Mellemøsten vil resultere i islamiske diktaturer a la Iran. Men efter årtier med statslig undertrykkelse er de islamiske bevægelser begyndt at forstå fordelene ved de liberale politiske ideer. Samtidig viser erfaringen, at de accepterer demokratiske spilleregler, når de får mulighed for selv at deltage i demokratiet
  8. Tyrkerne går til folkeafstemning om ændring af forfatningen og dens magtbeføjelser. Især hæren har skabt et aura af urørlighed omkring sig ved hjælp af love, bestemmelser og institutioner, og har skabt en position, hvor de ikke stilles til regnskab for hverken regering, de civile domstole eller den brede offentlighed. Vil ændringerne komme og dermed føre landet nærmere demokrati?