Emne

demokrati i Mellemøsten

Tovtrækkeriet fortsætter i Irak

Problemerne med at fordele kontrollen med sikkerhed og energi kombineret med person-modsætninger udskyder igen etableringen af et dueligt styre i Irak

Sudan skriver arabisk historie

I slutningen af januar skal befolkningen i det sydlige Sudan stemme om, hvorvidt de stadig vil være en del af landet. For første gang får indbyggerne i et arabisk land lov til at udøve kollektiv selvbestemmelse. Det kan give genlyd i nabolandene

Irak flyder med forladte projekter

USA efterlader ufærdige genopbygningsprojekter til en værdi af 30 milliarder

Et vigtigt skridt mod Europa for Tyrkiet

Med søndagens 'ja' tog tyrkerne et vigtigt skridt nærmere EU. Snart kan unionen ikke længere udskyde optagelsen med henvisning til demokratiske mangler. Forude venter debatten om, hvorvidt man vil lukke et stort, muslimsk land ind i unionen

Tyrkiet ved en skillevej efter ja til ny forfatning

En forvirret opposition kunne ikke hamle op med premierminister Erdogans løfter om udvidet demokrati og afstraffelse af 1980-kupmagere - uro i kurdiske regioner er eneste mislyd

Tyrkiets store prøve på demokrati

Tyrkerne går til folkeafstemning om ændring af forfatningen og dens magtbeføjelser. Især hæren har skabt et aura af urørlighed omkring sig ved hjælp af love, bestemmelser og institutioner, og har skabt en position, hvor de ikke stilles til regnskab for hverken regering, de civile domstole eller den brede offentlighed. Vil ændringerne komme og dermed føre landet nærmere demokrati?

Er egypterne klar til lige rettigheder uanset religion?

Mohamed el-Baradei, som har modtaget Nobels fredspris og er tidligere direktør for Det Internationale Atomenergiagentur, kan blive kandidat til præsidentvalget i Egypten i 2011. Spørgsmålet er, om egypterne er klar til demokratiske reformer

Fik vi eksporteret demokratiet?

Man kan ikke putte demokrati og frihed tilbage ned i en æske, sagde præsident George W. Bush, før vi væltede Saddam Hussein. Denne uge kan blive en af de afgørende tests for, om det irakiske demokratiseringsprojekt vil lykkes

Sider

Mest læste

  1. Ti år efter Irak-krigens begyndelse er der ikke meget tilbage af det demokrati, der skulle have været resultatet af invasionen i 2003. Siden USA forlod landet i 2011, har premierminister Nouri al-Maliki systematisk ryddet alle politiske modstandere af vejen og sat sig tungt på det 930.000 mand store sikkerhedsapparat
  2. Alle politiske spillere må gå sammen om at stække forsøget på at rulle Det Arabiske Forårs løfter tilbage – i modsat fald kan det få farlige følger for hele regionen
  3. I årevis har vi debatteret fremmedkrigere: Oftest unge efterkommere, der rejste ned for at deltage i den syriske borgerkrig. Nu er en ny generation af efterkommere rejst ned for at kæmpe i Mellemøsten. Men denne gang er der tale om en demokratisk succeshistorie
  4. Den egyptiske forfatter Mona Eltahawy accepterer ikke den logik, der siger, at først skal man have demokratiseret Mellemøsten og siden kan ligestilling mellem kønnene følge. For hende er enhver revolution på forhånd dødsdømt, hvis der ikke er ligestilling, så Mellemøsten har brug for en seksuel revolution nu
  5. Vestens vanetænkning har med opstandene i Nordafrika for alvor vist sig som forældet: Den arabisk-muslimske verden er ikke længere en undtagelse fra den verdenshistoriske hovedstrøm
  6. Der er ingen grund til at tro, at demokratiet vil slå igennem, der hvor Mellemøstens diktatorer faldt. Skal folkestyret rodfæste sig, kræver det en demokratisk folkesjæl og værdier som ligeværd og adskillelse mellem politik og religion. Kristendommen såede de tanker i europæerne. Islam derimod rummer ikke de nødvendige dyder
  7. Mange lektier kan læres af Irak-krigen: Demokrati og frihed plantes ikke med et geværløb. Et repressivt og totalitært regime kan kun væltes gennem et langt og sejt arbejde med at støtte interne oppositionsgrupper. Stormagters militære interventioner – selv dem bemyndiget af Sikkerhedsrådet – bør altid tage højde for loven om utilsigtede konsekvenser
  8. Det særlige ved optøjerne i en række arabiske lande er, at islamisterne er sat på sidelinjen, og at folk kræver medbestemmelse – ikke religion