Emne

demokrati

Den demokratiske sultan

Erdogan i Tyrkiet minder om Orban i Ungarn og Putin i Rusland: De er demokratisk valgte autoritære ledere

Demokrati uden folk

Mens fransk-mændene måske vil gøre op med præsidentstyret, er italienerne klar til at overtage det. I begge lande er det et udtryk for demokratiets krise

Brug åbenheden, inden det er for sent

Offentlighedsloven er ikke en lov, der i særlig grad gælder for pressen, selv om medierne står for ca. to tredjedele af alle aktindsigter i ministerierne. Et udtrykkeligt formål med offentlighedsloven er at understøtte borgernes deltagelse i demokratiet. Et andet er at give borgerne mulighed for kontrol med den offentlige forvaltning, og et tredje at understøtte tilliden til den offentlige forvaltning

Betaler demokrati sig nu også?

Da forestillinger om lighed og retfærdighed jo kan skade den sunde konkurrencementalitet om at slå de andre ud og al den snak om alles ret til at snakke med om alt næppe fremmer det private arbejdsmarkeds produktivitet – lille grundlovstale på forkant med datoen og udviklingen

Giv os folkestyret tilbage

I dag er offentlighedsloven til tredje behandling i Folketinget. Loven er et symptom på en bredere tendens i regeringens forhold til demokratiet og i vort politiske system generelt – teknokratiet og de ’nødvendige’ løsninger har taget over. Det er på høje tid at revitalisere folkestyret

Behov for en ny verdensorden

Det turde være klart, at den nuværende verdensorden ikke er nogen orden. Hvert land, hver virksomhed, hver borger kæmper mod hinanden om de stadigt mere knappe ressourcer og markedsandele, alt imens planetens grænser ignoreres. Frem for stædigt at konkurrere må vi koordinere

Den demokratiske gøgeunge

Den nye offentlighedslov piller ved fundamentet for konstruktionen af vores demokrati, og vi frygter konsekvenserne. Vi har ikke brug for mere fordækthed. Vi har brug for åbenhed og kontrol med magten, uanset hvem der har den

Ingen skal finde sig i at blive fysisk truet i et demokrati

Derfor er det godt, når folk, der truer, ryger i fængsel for det – også selvom nogle debattører mener, det er for strengt

Folket og kun folket ...

Demokratiets hovedperson er folket. Men hvem har nogensinde set folket? Det er ikke til at få fat på folket i virkeligheden. Seks intellektuelle forsøger i en ny fransk antologi at besvare spørgsmålet om folket

Sider

Mest læste

  1. Martin Luther King havde ikke bare en drøm, som alle kendte. Han havde også en vild vision for, hvordan drømmen skulle realiseres, og en teori om et praktisk demokrati, som fordrer det højeste af os selv og hinanden
  2. Det har været en sort uge for mediefriheden i Østeuropa. I både Ungarn og Polen svækkes de regeringskritiske medier, og EU har stækket sin egen mulighed for at gribe ind
  3. Det, der sker i verdensøkonomien lige nu, er ifølge den verdensberømte serbisk-amerikanske økonom Branko Milanovic uforståeligt. Det flyder med penge, men priserne stiger ikke. Uligheden vokser enormt mellem dem, der har aktier, og dem, der ikke har. Men udviklingen ser også ud til at løfte de fattige i USA, Europa og Latinamerika
  4. Indvandrerdebatten er nationalistisk og fokuserer på det etniske. Den stiller krav, som ingen udefra har mulighed for at honorere. Det eneste, vi bør kræve, er, at alle engagerer sig i at udvikle Danmark ved at tage del i demokratiet
  5. De unges faldende tillid til demokratiet stiger ikke ved, at vi fortæller dem, hvor god en styreform det er. De skal mærke, hvad demokratisk deltagelse kan udrette, skriver Bjørn Hansen i dette debatindlæg
  6. Læserbrev
  7. Med sin nye bog, ’Vesten mod Vesten’, bekræfter Rune Lykkeberg, at han er vores generations mest originale analytiker. Men hvor befinder han sig selv i sin egen analyse?
  8. Brexit-afstemningen har ført til angreb på folkeafstemninger som demokratisk redskab. Men mange af kritikpunkterne mod folkeafstemninger kan lige såvel rettes mod det repræsentative demokrati. Ifølge eksperter var der dog klare problemer ved Brexit-afstemningen, som kun kan løses, hvis der kommer et bedre samspil mellem de forskellige demokratiske praksisser